jeg skal lige være helt sikker på at jeg forstår dig ret.
Hvis det er en ung mand uden joberfaring som kommer direkte fra universitetet, så er det skidt.
Hvis det er en mand der ikke har gået på universitetet så er det også skidt.
Har han været selvstændig, er det kun godt hvis han har været det i bestemte årtier.
Hvad er det "andet" du efterspørger?
Er det sådan en rask fyr som dig?
Jeg skal ikke kunne sige om den gode Benny er underkvalificeret som skatteminister. Jeg synes det er rart at han har været ude i den virkelige verden, og kunne godt fristes til at give manden en chance inden han skal dømmes
Hej Anders.
Nej det er bestemt ikke en fyr som mig. Jeg forventer at en person der skal bestride en af Danmarks vel nok vigtigste ministerposter, for slet ikke at tale om generelt en arbejdsplads som har en tyngde og magnitude som denne nu har som minimum har:
En Cand Pol uddannelse eller tilsvarende fra uni og gerne med rigtig gode resultater. (Og nej jeg taler ikke om den 1 årige "turbo-politiker-uddannelse" der eksisterer).
At vedkommende er en alder hvor hans ord har tyngde (dvs 50+)
At vedkommende har været aktiv i erhvervslivet andet end ufaglært musiker. Jeg mener bestemt godt vi kan forvente en person der har haft en eller flere rimelig høje stillinger i erhvervslivet.
At vedkommende (se ovenstående) har bestridt en toppost indenfor det område han skal være minister i. Det er jo en umiddelbar god ting at have en skatteminister der for eksempel har arbejdet for skat ? Ligesom det kunne være fint at have en uddannelsesminister der er uddannet skolelærer ?
Nu er det bestemt ikke fordi jeg er stort fan af hans invandrepolitik, men respekt for at han turde åbne munden og sige sin mening og derfor hiver jeg ham lige frem alligevel.
Her er den nu hedengangne Mogens Glistrups meritter til sammenligning:
Rønne Statsskole matematisk student.
Cand.jur. fra Københavns Universitet
University of California, Berkeley jur. kandidateksamen (den på det tidspunkt tredjehøjeste nogensinde)
Advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil
Landsretssagfører med møderet for Højesteret.
Lektor i skatteret ved Københavns Universitet
Partnerskab med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da han døde, overtog Glistrup advokatfirmaet, som var Danmarks største.
Vi kan også tage et andet måske mere nutidigt eksempel. Poul Nyrup Rasmussen.
Cand.polit fra Københavns Universitet
Student fra Esbjerg Statsskole
Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Cheføkonom i LO
Økonom i LO
Studenterjob i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Deltidsjobs som bybud, arbejdsmand, mejerimedhjælper, forskellige jobs på havnen i Esbjerg, og alt fra trafiktæller til ølslæber i København.
Se det er sgu meritter der er til at tage at føle på.
Det jeg syntes er mest skræmmende er at en person som ingen med sandsynlighed ville ansætte til en lederpost i de liberale erhverv får så magtfuld og ansvarsbetynget en post med budgetter der får Maersk til et blegne.. uha da da