Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Paris! Hvad skal man se?

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 2. Jul 08
Indlæg ialt: 2813
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Danny Christensen:

Anders S:
kort over metroen kan du finde her http://www.parisbonjour.dk/metro-og-kort-over-paris


Ja tak. Det var næsten det vigtigste. Så håber jeg at den er nem at finde ud af :)

Anders S:
hvis der er mange mennesker ved Eiffeltaarnet kan i tage her op: http://www.parisbonjour.dk/tour-montparnasse-i-paris.html  kanon udsigt


Vi håber nu at vi kan komme til. Når jeg ny aldrig har set den før, så skulle jeg jo gerne se den, nu hvor jeg er i Paris ;) Men den vil vi da overveje også.

Anders S:
PS: Lad nu endelig vær med at tage 100, 200 og 500 euros sedler med ! Jeg oplever konstant turister som ikke kan bruge deres sedler fordi deres dumme bank har givet dem de store sedler med..

Jeg plejer kun at have kreditkort med. Det er måske dumt?

Mht til metroen, ja det er ikke saa galt at finde ud af hvis man liige tager sig lidt tid :)

Kreditkort er fint saa kan du jo hæve dernede men du SKAL have kontakter ogsaa da de fleste steder kan du kun betale med kort over et vist belob  ( F.eks 13€ ) og andre steder kun kontanter..

Mht Tour Montparnasse saa var det mere ment som hvis der er en rovfuld af turister som venter paa at komme op i Eiffeltaarnet. Man kan komme til at venter i laaaang tid for at komme op i eiffeltaarnet. Ja i kan tage derhen og se eiffeltaarnet men hvis ikke orker at vente at komme op saa tag hen til Tour Montparnasse, der er der næsten ingen vente tid og du har en kanon udsigt derfra. Man ser hele byen MED Eiffeltaarnet. Hvis du er oppe i Eiffeltaarnet kan du jo ikke se Eifeltaarnet ;) saa jeg synes egentlig at det er bedere at tage op i Tour Montparnasse end i Eiffeltaarnet.



Fra Odense
Tilmeldt 5. Oct 05
Indlæg ialt: 867
Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg syntes at Louvre var lidt spild af tid i forhold til hvad der ellers er i Paris. Det er stort, og med mindre man er kunstinteresseret er der ikke meget andet at komme efter end at man kan fortælle vennerne at nu har man set Mona Lisa i virkeligheden (og at det er mindre end man regner med).

Min største oplevelse i Paris med kæresten var Le Refuge des Fondues i Montmatre hvor man spiser fondue og drikker vin af sutteflasker. Stemningen er løssluppen og man ender med at bruge ret mange timer på det hyggelige sted da man kun får en fonduepind hver... Men vinen er billig og stemningen som sagt løssluppen så tiden flyver.

Fra Palaiseau
Tilmeldt 10. Jun 14
Indlæg ialt: 22
Fra  NeutraTEST Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Danny,

Det var da en dejlig idé - og med ankomst i morgen allerede?

Det er en god idé at gå ind på Eiffel Tårnets website for at bestille en vip-billet. Det betyder blot, at du vælger hvilket tidsrum du gerne vil op i tårnet på og så har en særlig indgang, så du bliver fri for den lange kø under tårnet. Men der er givetvis ikke flere muligheder på nuværende tidspunkt, ellers er websitet til en anden god gang http://ticket.toureiffel.fr. 

Le Marais er et kvarter, jeg holder meget af, og det er godt til om søndagen også, idet der stadig er liv, mennesker og åbne butikker. Og tit lidt skæve butikker. Og om søndagen kan I få den mest fantastiske brunch på Bar du Marché des Blancs Manteaux (hjørnet af rue Vieille du Temple og rue des Blancs Manteaux). Jeg er ellers mest til at prøve nye steder, men det sted bliver vi ved med at komme tilbage til. 

Louvre er flot og imponerende, men meget tidskrævende, så I kunne jo også bare nøjes med at kigge udefra. Og eventuelt tage et kig i indkøbscenteret under jorden, hvis I ikke som jeg foretrækker små butikker fremfor centre.

Ved Montmartre er det også hyggeligt at gå om på den anden side af bakken, hvor der er lidt mere stille og parisisk end på forsiden, som dog også er skøn med sin park og leben.

Champs Elysées ville jeg bruge kortest mulig tid på, så man kan sige, at man har været der. Den gamle triumfbue med den imponerende rundkørsel (hvis man ikke er vant til dynamisk fransk trafik) er dog også værd at gå omkring. Den nye triumfbue (la Grande Arche) skal I kun tage til, hvis I er interesserede i at se en anden slags bydel. Sidst jeg var der (måske knap et år siden) kunne man ikke komme op i den, da de var ved at overveje hvem der skulle overtage driften og jeg må indrømme, at jeg ikke har undersøgt det for nylig. Men ellers er la Défense et anderledes sted fyldt med høje og nyere kontorbygninger, hvor bilerne kører nede og menneskene går oppe. Der er også et stort som i kæmpestort indkøbscenter, men ellers er det mere et forretningscentrum end et sted med leben.

Katedralen Notre Dame er flot, og i det hele taget er det meget smukt at gå omkring i det område med Seinen (kan også gå langs Seinen, væk fra bilerne).

Jardin du Luxembourg er også et skønt åndehul.

I det hele taget er Paris skøn, og det dejligste er næsten bare at slentre rundt for at tage det hele ind. Kernen er slet ikke så stor endda, så man kommer hurtigere end man tror fra det ene til det andet, og når benene ikke kan mere, er metroen jo altid inden for rækkevidde.

Tilbage er kun at ønske jer en dejlig week-end. Håber, din kæreste værdsætter din indsats :)

Mange hilsener fra Frankrig

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)