Jeg har været på messe i Fridrichshafen og mødte i den forbindelse et firma fra Korea, der forhandler klatregrej. De har nogle unikke produkter som vil gøre sig godt i min webshop, og som jeg tror kunne give en god avance, da de ikke har en agent/leverandør i Danmark. Min nuværende primære leverandør, har jeg et rigtig godt samarbejde med, men er også udfordret af, at han er meget aktiv med salg direkte til kunderne. Dette sker via kunderne har et første køb til nettopriser (de samme priser som jeg køber ind til i min webshop) hvorefter kunderne skal handle ved butikkerne han levere til. Ideen er selvfølgelig, fra hans side, at kunderne lærer produktet at kende....(samt han hiver en omsætning hjem på omkring 300.000 pr år) Og det er der ikke noget glat i, da det hjælper ham til at overleve. Jeg forsøger med en del opsøgende arbejde, men oplever tit at de allerede handler ved min leverandør. Det giver lidt frustrationer, da jeg står tilbage med mindre ordre der tikker ind på webshoppen (dejligt:-)) og større ordre kommer oftes via personlig kontakt og relationsarbejde....men det kræver megen tid. Derfor tog jeg som sagt til messe, og fik en god kontakt til et Koreansk firma, der har et stort sortiment og er Asiens største leverandør af klatregrej. Det betyder jeg vil kunne få prisstærkt udstyr i webshoppen og være meget mere konkurrence dygtig. Jeg har allerede hul igennem til firmaet, og de er interesseret i et samarbejde - MEN hvordan? Toldregler - hvad gælder her? Er der specielle ting man skal være opmærksom på som leverandør...fx produktforsikring mm. Fragt - det tager jo lang tid - op til 90 dage at få fragt hjem fra Korea. Jeg har forhørt mig, og det onde rygte lyder at det koster 15000 kr at få en 20 fods container hjem fra Korea...og så skal jeg selv hente det? Samtidig bør containeren fyldes, da jeg også betaler for den tomme luft? ... og der kan være mange karabiner i en container. Det betyder det koster rigtig meget at fylde containeren. Er der nogen der er bekendt med andre fragt metoder, der prismæssigt er overskueligt? Forsikring på fragt - hvad kan det koste, og hvor får man det? MVH Anker |
Hej Anker
Når der er tale om udstyr hvor menneskelig kommer i livsfare såfremt udstyret er af ringe kvalitet / kvalitets svigt bør du tænke dig rigtigt god om inden du begynder at lege importør da det vil kunne få katastrofale konsekvenser for dig som importør hvis der opstår kvalitetsproblemer.
I EU falder klatreudstyr ind under ”kompliceret personligt sikkerhedsudstyr”, og er omfattet af direktiv 89/686/EEC der trådte i kraft 1/7 – 1997. Eksportere producenten allerede til EU burde der ikke være de store problemer, men kræv at udstyret løbende er testet hos en godkendt europæisk laboratorium. En produktforsikring vil være en rigtigt god ting.
EU har indgået en frihandelsaftale, hvilket betyder at all told fra Korea vil forsvinde indenfor 10 år.
Søfragt fra Korea tager ca. 40 -45 dag. kan du ikke fylde en hel container sendes dit gods som stykgods ( i fagsproget kaldet LCL = Less than container load) i en container sammen med andres gods. Søfragt er normalt først rentabelt ved min 1-2 kubikmeter gods, alternativt kan du bruge et kurerfirma til mindre pakker 1-40 Kg eller almindeligt luftfragt ved lidt større godsmængder. ved kurer og luftfragt er transporttiden fra 2-8 dage.