Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger investor/partner til seriøs webshop

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Fra Kolding
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 19:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 8 person

Hej Amino,

Mit navn er Emil Damgaard, 22 år, kommer fra Kolding og ønsker at finde mig enten en investor eller partner til min iværksætterdrøm for at starte en ny webshop med salg af reservedele til mobiler, tablets mv.

Om mig

Jeg er som sagt 22 år og har en HHX bag mig, samt fået en masse erfaringer hen af vejen med alt fra billedredigering til programmering og ikke mindst erfaring inden for mobil, tablet og pc verdenen, hvor mit primære område har været teknisk og hardware mæssigt.

Jeg har været selvstændig siden 2010, hvor jeg har drevet et mindre mobilværksted her i Kolding og har idag et mindre kontor og lager tæt på kolding midtby.

Da jeg startede min virksomhed var jeg en af de første i området med et mobilværksted, men har siden hen fået mere konkurrence til byen/sønderjylland af andre værksteder osv., hvilket har ført mig til at tænke mere kreativ og forsøge at finde nye kunder på andre måder, da flere og flere er begyndt selv at lave deres mobiler eller kender nogen som kan lave den for en ved at bestille eventuelle reservedele. Dertil kom idéen med at starte en webshop med salg af disse dele for at ramme denne nye målgruppe.

Webshop projektet

www.icustom.dk

Jeg har nu brugt de sidste 6 måneder på at analysere markedet, eventuelle forhandlere og konkurrenter og fundet frem til, at der er en reel mulighed for at starte en skandinavisk webshop, som rammer den målgruppe der netop vil reparere selv og IT-teknikeren i virksomheden, medarbejderne går til når uheldet er ude. 

Kerneprodukterne for shoppen vil primært være inden for reservedele, professionelt værktøj og udstyr til reparationer, samt eventuelt tilbehør. Produktgrupperne til at starte med vil primært være fokuseret på A og B vare indtil der er nok likviditet til at udvide varelageret med eventuelle C,D og E vare senere hen. Hvilket betyder der primært vil være salg af reservedele til Apple produkter til at starte med. 

Planen for webshoppen er, at den i første omgang skal nå det danske marked og opnå en fornuftig markedsandel, hvorefter der lagt op til udvidelser for at nå det tyske marked, og senere det skandinaviske markedet også.

Jeg har gennem alle mine års erfaringer fundet gode leverandører med kvalitetsprodukter til skarpe priser, hvor jeg på nuværende tidspunkt kan sige, at jeg/vi vil kunne tilbyde Danmarks, hvis ikke skandinaviens bedste priser på disse produkter, hvor selvom priserne er 10% under konkurrenternes priser, så vil avancen på A og B varer stadig være mellem 80-100%. 

Udover salg af reservedele og tilbehør er planen også at kunne tilbyde tilbehør til både private, men også erhverv med print/logo på. Jeg har allerede investeret i en højkvalitets UV printer som kan foretage UV print på alt fra mobil-, tablet covers og etuier til golfbolde og plastikkort. Planen var at både kunne bruge maskinen til at lave merchandise med, med eget logo, med alt fra arbejdsmåtter og værktøj der bruges til reparationerne, til covers og etuier. Især mht. erhvervskunder, ser jeg en mulighed for at lave aftaler og "velkomstgaver" med kundens firmalogo på osv. som kan give ekstra reklame og mulighed for at nå ud til nye kunder.

Hvor langt er jeg?

Jeg har som sagt lavet en del analyse arbejdet gennem længere tid nu og fulgt med i konkurrenters salg, A og B varer, priser osv. Branchen er præget af til tider dyre reservedele for hver gang der udkommer en ny model og udbudet på dele ikke er særlig højt. Det har især været en tendens her i starten af året og jeg har set mange konkurrenter opkøbe store varelager med A og B vare som de desværre til dags dato ikke har realiseret og fået solgt endnu, det i sig selv er ikke noget problem, hvis ikke det var fordi mange A og B vare nu er faldet markant i indkøbspris her det seneste halve år.

Priserne er dog nu nået til det punkt, at de ikke vil blive meget lavere uden at medregne nye modeler/dele som udkommer nu her, så det er absolut det bedste tidspunkt at starte nu og opbygge et ordenligt varelager for at kunne tilbyde alle dele til en fornuftig pris. Det skal siges, at nogle A og B vare i starten af året indtil nu er faldet med mere en 75%!

Udover analysearbejdet, så har jeg også taget nogle skridt i forbindelse med logistik og lagerføring, hvor jeg har fundet det bedste og mest optimale bogføringsprogram der spiller sammen med Magento platformen, API modulerne som skal bruges dertil og forhandlet aftaler med bl.a. GLS og Postdanmark, hvor jeg har opnået nogle rigtig gode priser på levering. Jeg har samtidigt også anskaffet API modulerne til GLS og Postdanmark så det spiller sammen med platformen også. 

Set bort fra det tekniske, så har jeg også designet noget produktemballage i form af små poser i to forskellige størrelser med tryk og print på, som skal fungere som emballage til små-reservedele, hvor emballagen bliver varmeforseglet og påført label, da der er en del dele i sådanne mobiler, så vil denne metode bane vej for let lagerføring og professionelt emballering for hvert enkelt produkt.

Der er blevet bestilt 10.000 stk og de skulle kunne bruges til 95% af smådelene der tilhører shoppen. Idéen var også senere hen at få designet pakker og forsendelsesemballage når der er mulighed for det og når de optimale størrelser på forseendelsesæskerne er fundet. 

Jeg har undervejs også fået skarpe og professionelle produktbilleder af hver produkt og lavet produkttekster til nuværende lige godt 300 produkter. Produktteksterne kunne nok godt få noget optimering mht. til seo og meta søgeord, da det ikke er mit bedste område må jeg indrømme. Er også igang med at lave sliders og grafik til siden i skarp design og har fået redesignet mit logo. 

Desuden så er jeg allerede gået igang med at arbejde på et template og Magento platform og brugt en hel del timer i det, men da jeg er desværre er støt på nogle problemer med det template jeg har brugt og det ikke længere understøtter nye opdateringer så er nuværende side ikke rentabel at bygge videre på og jeg har indhentet tilbud for en komplet løsning, hvor hele shoppen bliver bygget op af professionelle eksperter istedet for. Billeder af nuværende shop kan ses på vedhæftede billeder. 

Jeg har som nævnt også eget kontorlokale og er på nuværende tidpunkt igang med at møblere lidt om så der vil være plads til, at to kan side og arbejde i ro, samt plads til en kan stå på lageret i ro og fred for pakke vare osv. Slatwalls til lager og kontor er også bestilt, så varelageret kan bliver organiseret i poserne og hængt på eurokroge for mest udnyttelse af pladsen. 

Da jeg ikke har haft enormt meget likviditet at gøre godt med, så har jeg forsøgt at få mest mulig ud af det jeg har og forsøgt at effektivisere alle led i processen og på den måde også holdt mine omkostninger nede, hvilket jeg ikke tror andre webshops i det her omfang har gjort, da jeg har stået for det meste selv og ikke betalt andre for at ordne tingene for mig, hvilket også tror er grunden til jeg er nået så langt som jeg er. 

Hvad mangler jeg?

Hvis der er noget jeg har lært, så er det, at kunder ikke vil spilde tid på en webshop, hvor man ikke kan købe alle de nødvendige ting man lige står og mangler. Jeg ser tit webshops både inden for min branche som andre brancher gå ned eller simpelthen ikke får nok konverting blot fordi kunder ikke kan få alt det de mangler det samme sted. Inden for denne branche og den målgruppe webshoppen vil ramme, ser jeg tit, at det er folk med mindre erfaring som begiver sig ud og prøver på at reparere deres egen mobil, men undervejs enten beskadiger andre dele på mobilen eller smider skruer eller andre smådele væk. 

Derfor ser jeg, at den eneste måde for at kunne opnå succes og popularitet fra start af, er at kunne tilbyde et bredt sortiment af dele inden for de enkelte modeller man vil lagerføre på shoppen. Det vil give mersalg i sidste ende både med hensyn til de ekstra dele man kan tilbyde, men også fordi at kunderne lynhurtigt finder ud af at de kan få alt hvad de mangler på siden og endda til Danmarks bedste priser.  

Jeg har budgetteret efter bedste evne for hvad jeg menerh der mangler for at projektet kan komme videre og holde sig igang i startfasen de næste 12 måneder og fundet frem til at der skal investeres i et stort varelager, ny komplet webshop, SEO optimering og intensivt markedsføring samt diverse omkosninger forbundet med etablering og opstart, hvilket får mig til at ende med at mangle ca 250.000kr. 

Jeg forventer at i løbet af det første år så vil 60-70 %, af dette beløb blive tjent ind igen og webshoppen får opnået en markedsandel på 10-15 % 

Det skal siges at efter de analyser jeg har foretaget ved nogle af mine konkurrenter, som har en markedsandel på ca 30-40 % ligger deres omsætningen for de A og B varerne som der bliver tilbudt på vores webshop på omkring 20-30.000kr i ugen, med samme produkt og lavere priser, så forventer jeg ikke andet det kan gå fremad og med blot et mål på 25 % af en af disse konkurrenters omsætning på disse produkter i løbet af et år, så virker det hele pludseligt ikke så urealistisk. Yes

The Decision

Efter at have læst alt det her, så håber jeg, at det har vist over for dig som mulig partner/investor, at jeg er en ung mand med ambitioner, overblik og gode kompetencer, men som mangler det sidste skub for at kunne komme videre. Jeg må erkende, at det er meget, selv for mig at stå alene med sådan et ambitiøst projekt og det er også derfor jeg rækker ud i håb om at finde en som kan se potentialet i det jeg har fremlagt og har samme iværksætter i maven som mig :-)

Hvis du er interesseret eller har yderligere spørgsmål, så kan jeg kontaktes via mail på emd@icustom.dk eller på mobil  41 63 51 86. Yes

Ser frem til at høre fra dig! Cool

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Super informativ "ansøgning" Yes

Held og lykke til at finde partner/penge.

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Mange tak, håber det giver pote :-)
Fra København S
Tilmeldt 6. Jun 10
Indlæg ialt: 484
Fra  GetWebbed Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Aalborg
Tilmeldt 6. Oct 12
Indlæg ialt: 1221
Fra  ZenzIOT ApS Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt opslag - som en del andre kunne lære af :)

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har jeg ikke nej, men vil lige prøve at sætte mig ind det og lægge en ansøgning imorgen der også. 

Tak for heads up :-)  

Fra Herning
Tilmeldt 9. Jun 13
Indlæg ialt: 198
Fra  NORLY Denmark Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt med et indlæg, der endelig viser en seriøsitet, under søgen af investor/partner.
Jeg synes dit projekt ser gennemtænkt- og arbejdet ud, og jeg er sikker på du når langt, hvis du knokler videre.


Held og lykke herfra! :)

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 08:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres ros allesammen. Kan love jer jeg vil knokle videre for det :-)

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved godt at andre har rost dig, men jeg vil også gerne komme med et skulderklap. Det er sådan en ansøgning / indlæg en investor vil tage seriøs.

Kan du bakke op med nogle helt konkrete budgetter, og forventninger, så er du rigtig godt på vej.

Hvis du nu står og ikke kan finde en investor til dette projekt, så kontakt mig eventuelt. Jeg har et tilbud som på omkring et års tid ville kunne finansiere dit projekt hvis du har lyst til at lægge lidt arbejdstimer. Men se om du kan finde en investor som førstevalg. 

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Jan 12
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Uldal, 

Mange tak :-)

Det lyder spændende. Du må meget gerne smide mig en pm med lidt mere information omkring tilbudet, så jeg kan se lidt nærmere på det :-)

- Emil 

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)