Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dropshipping fra EU, nogen der har nogle gode ideer og råd med på vejen ?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen jeg er iværksætter, hvad kan jeg sige..

Jeg har i noget tid puslet med hvad jeg tror er en rigtig god ide og en niche hvor der potentielt kan være en krone eller to at tjene.

Jeg har planer om at starte en webshop op med salg af billige smartphones og tablets. Her snakker vi RIGTIG billige smartphones og tablets, mærker der ikke eksisterer herhjemme endnu. Af en eller anden årsag (og her er man jo tilladt at tænke sit) sælger alle teleselskaberne de samme telefoner, hvor der primært er tale om 3-4 mærker, iphone, sony, htc og samsung. 

Jeg kan købe telefoner i EU helt ned til 3-400 kr pr enhed der kan nøjagtig det samme som en Samsung til 2500.- kroner herhjemme.

Jeg ved godt at det vil være lidt op ad bakke i og med det er uvante mærker, men der sker jo ikke noget ved at prøve, og så er spørgsmålet jo også bare at få lavet en webshop og nogle priser hvor folk begynder at være ligeglade. Personligt bruger jeg nu på 12 måned en sådan smartphone som jeg selv har købt, og den fungerer upåklageligt.

Nå men det jeg ville frem til er muligheden for dropshipping. Det ville være langt den bedste løsning. Min leverandør har i forvejen en ebay-shop så at pakke og sende er hverdagsarbejde for dem. Derfor mener jeg det ville være nærliggende at lave en dropshippingaftale med dem. Men hvor meget skal man betale for det (altså undvære rabat) for at det er rimeligt ? Er der nogen der har erfaring med dropshipping fra England helt specifikt, og er der nogle ting jeg skal være obs på ?

Er det rimeligt at få dem til at sætte en label på med mit navn når de sender til mine danske kunder osv osv ? Og så skal fakturaen jo sendes til mig og ikke til min kunde.

Håber der er nogen der kan guide mig lidt her :)

Mvh

Ruben Hansen

p.s jeg har stadig gang i alt det andet jeg har gang i, men jo mere jo bedre :)

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ruben

Alt er jo til forhandling, så det afhænger jo helt af hvor god du er til at forhandle.... Wink

Ting du skal være opmærksom på det er:

1) Er din engelske leverandør momsregistreret så de kan / vil sælge til dig uden engelsk moms?

2) Hvor længe har de eksisteret?

3) Hvad vil du gøre ved garanti?? Det kan meget meget hurtigt æde al din tid og al din profit ved elektronik. Dine kunder er vant til 2 års garanti (ja garanti og ikke reklamationsret....) og de er vant til at problemet skal løses hurtigt!

4) Sælger du 1000 varer, og lukker din leverandør så, så skal du stadig yde 24mdr reklamationsret.

5) Hvordan vil du markedsføre? Var jeg dig så ville jeg vælge en niche. Fx dual-sim, telefoner til ældre mennesker etc. Mainstream telefoner tror jeg er svære at få solgt bredt....

Hilsen Morten

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten.

Tak for gode spørgsmål.

For lige at køre de helt enkle ting igennem, så ja leverandøren er momsregistreret i UK så jeg kan købe momsfrit.

Jeg er ikke helt klar over hvor længe de har eksisteret men de har over 16.000 handler som alle har fået max point på Ebay, så mit bud er at de har været der i noget tid.

Garantien må jeg sluge. De 2 år er jeg helt med på, og udover at man selvfølgelig kan nægte at tage visse ting retur fordi folk har tabt deres fon i lokummet eller andet åndsvagt, så regner jeg med at de bare får en ny. Jeg gider ikke bøvle med at sende ling-long produkter til reperation. Det betyder at knuste skærme og den slags står for købers egen regning. Til gengæld tror jeg også at folk måske er mere villige til at "sluge" den selv når ikke produktet har kostet mere. Måske man kunne give dem en lille rabat på køb af en større / nyere model.

Lukker min leverandør så lukker jeg også biksen øjeblikkeligt. Jeg ved ikke om det gør at reklamationsretten bortfalder?

Markedsføring har jeg egentlig rimelig styr på tror jeg. Jeg forventer at gå på markedet med et price-dump på 2 produkter, hhv en tablet og en smartphone for at komme ind på markedet.

Omkring dual sim telefonerne (som jeg bla.a selv har) og som af en eller anden årsag ikke er så brugt herhjemme endnu, kunne jeg forestille mig at man kunne lave en sektion på webshoppen til "small business" eller lignende. Jeg er rigtig glad for den løsning selv, så jeg har både mit privat og mit firma sim i min telefon (endda med forskellig ringetone og det hele). Man kunne også forsøge at få nogle virksomhedsaftaler i hus på den konto, måske endda igennem Amino :)

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Uldal:
Lukker min leverandør så lukker jeg også biksen øjeblikkeligt. Jeg ved ikke om det gør at reklamationsretten bortfalder?

Nej du kan ikke løbe fra dit ansvar som sælger....

Lige en god idé. Test din leverandør. Køb et par enheder, og send den ene retur som en reklamation - uanset hvad den fejler og hvordan fejlen er opstået - og lær hvordan deres behandlingnsproces er. Lang ventetid? Lang rep. tid? Er de serviceminded? etc.

Blot en idé :)

Hilsen Morten

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja bestemt, god idé.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)