Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konkurrenceklausul i ejeraftale

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg har studeret Aminos ejeraftale eksempel. Jeg bemærker at der ingen konkurrenceklausul er i aftalen. Jeg bemærker at så snart man beder en advokat udforme en ejeraftale til et tech firma så indeholder den en heftig konkurrenceklausul.

Hvad er Aminos tanker bag at der ikke er en konkurrenceklausul i ejeraftalen?

På forhånd tak.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46427
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :

uden at svare på hvorfor der ikke er det hos Amino, for sådan er skabeloner jo, så vil jeg bemærke, at det er en rigtig god ting at ha med ofte, men jeg vil så også sige, at den skal være ordentligt udført, for netop konkurrence klausuler er et område som siden kan være meget vanskeligt at få overholdt

Dommere er - berettiget meget forsigtige med at kræve at folk skal gå arbejdsløse, så klausulen skal være meget specifik i forhold til hvad man ikke må. 

F.eks. vil en klausul i et tandlæge IVS der forbyder en der udtræder, at arbejde som tandlæge, har en vanskelig gang på jorden - eller skulle være meget dyrt betalt

Generelt skal man gøre sig klart, at den type klausuler er stærkest når de kombineres med en betaling for at påtage sig dem, har klar berettiget geografisk dækning og er meget specifikke i præcise område - ex ikke gerne - Må ikke arbejde inden for VVS til en VVS uddannet ejer - men måske i forhold til specifik geografi eller kundemasse

Jeg vil derfor anbefale, at hvis ejeraftale inkluderer konkurrenceklausul direkte eller som allonge - så bør hver part ha hver sin advokat ind over. Det er i øvrigt mit råd til en hver ejeraftale, at hver part ofrer det som det koster at ha deres helt egen advokat på. En fællesadvokat er sjældent en god ide i en aftale mellem to parter

Jeg har konkurrenceklausul med i min gennemgang her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/is-og-aps-aftale.html og der er også link til anden skabelon - som jeg ikke lige husker - i forhold til konkurrenceklausul

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tillader mig at supplere Johns gode pointer.

Jeg sidder lige nu og lægger sidste hånd på Qontras fuldt automatiserede og skræddersyede ejeraftale.

I den forbindelse har jeg tænkt dybt og intenst over konkurrenceklausuler. Qontras produkt kommer til at indeholde en funktion, der hedder "Følg Qontras Anbefaling".

Men hvad er den anbefaling så i forhold til konkurrenceklausuler?

1. Typen af virksomhed spiller en rolle

Hvis vi har at gøre med en type virksomhed med få konkurrenter  (evt. kombineret med få store kunder) på et nichemarked, vil en konkurrenceklausul være mere rimelig end på et stort bredt marked.

2. Ejerens kompetencer spiller en rolle

Hvor stort  indgreb er det i personens mulighed for at forsørge sig selv? Hvis det er en specialist, der vitterligt kun kan én ting, vil det tale imod rimeligheden af en konkurrenceklausul.

3. Kompensationen spiller en rolle

Hvis en ejer modtager kompensation for en konkurrenceklausul, taler det klart for dens rimelighed. Men det vil sjældent være tilfældet i mindre nyopstartede virksomheder. Men i andre typer virksomheder, evt. i forbindelse med et salg, kan en konkurrenceklausul være mere rimelig.

Alle mine overvejelser - her har jeg kun nævnt en brøkdel - har ført mig frem til følgende standardanbefaling for mindre nyopstartede virksomheder:

Ingen konkurrenceklausul, medmindre ejerne har et specifikt ønske om én. Så måske er lignende tanker, der ligger bag, at Amino ikke har taget en konkurrenceklausul med i deres dokumentskabelon.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 18:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er i 2015 kommet en opdatering af lovgivningen vedrørende konkurrenceklausuler for medarbejdere, som er vigtig at være opmærksom på. Se loven her. 

Kristian Holte har skrevet et opdateret indlæg omkring konkurrenceklausuler, og hvordan man kan slippe ud af dem, på Edison Laws blog. Læs mere her. 

Med venlig hilsen

Michael Pilegaard Hansen
Advokatfuldmægtig
Edison Law

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)