Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kapital til efteruddannelse

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Køge
Tilmeldt 4. Aug 14
Indlæg ialt: 30
Fra  Quest2Move Skrevet kl. 01:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Halløjsa.

Jeg er netop oprettet her på siden da jeg synes det virker rigtig spændende med en hjemmeside for iværksættere.
Det må give nogle muligheder for at netværke og ikke mindst, at sparre med andre der gennemgår eller har gennemgået nogle af de samme udfordringer som jeg selv skal til.

Jeg har tidligere haft et par mindre virksomheder på hobbyplan så jeg kender da en smule til det at starte op, men jeg har lovet mig selv, at næste gang jeg eventuelt starter, så skal det være noget der virkelig er potentiale i og som i sidste ende skal kunne blive en decideret levevej.

Lige nu er min situation den, at jeg er i arbejde, men ønsker at skifte boldgade.
Det kan jo være lidt kompliceret når man først er blevet sat og har vænnet sig til en fast indtægt og ligeledes har forpligtelser og da jeg ønsker at arbejde med noget helt nyt og ikke "bare" skifte job, så føler jeg selv at min situation er lidt mere udfordrende end hvis tilfældet havde været at jeg bare havde brug for luftforandring :)

Jeg vil derfor høre om der er andre der for det første har været samme sted. Og også om hvordan i gjorde for at komme videre og fik jeres virksomhed på benene.

Da jeg ikke har den store kapital og min økonomi kan karakteriseres som værende mindre stærk, så tror jeg at jeg må tænke lidt mere kreativt for at komme videre.

Men er der nogle der har lyst til at dele erfaringer omkring lignende?

Med venlige hilsner

Thomas 

Med venlig hilsen Thomas
Quest2Move Coaching - www.quest2move.dk

Fra Køge
Tilmeldt 4. Aug 14
Indlæg ialt: 30
Fra  Quest2Move Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg overvejede faktisk at slette dette indlæg da det kan opfattes lidt patetisk :)
Jeg mener, at man sidder og vil være iværksætter og så samtidig grynter over at man ikke har penge og dermed indirekte undskylder sin manglende fremgang med udefrakommende faktorer.

Når man læser indlægget er det ikke åbenlyst præcist hvad jeg spørger efter, men jeg lagde indirekte op til, eller håbede på, at nogle medlemmer måske havde stået i samme situation og dermed måske havde erfaring med eksempelvis ansøgning af legater. For det er umiddelbart en vej som jeg har tænkt på at tage.

Jeg er ikke helt klar over om det overhovedet er muligt at ansøge om legater til efteruddannelse, men jeg har set flere hvor det at gøre en forskel for enten lokalsamfund eller mere bredt, har været muligt at søge.

Man kan vel egentlig godt argumentere for at det at læse til eksempelvis coach eller NLP practitioner kan have en almen interesse - afhængigt af hvad man i sidste ende vil bruge det til (ud over one-on-one sessions).

Nu skal det ikke direkte handle om hvad jeg har af ambitioner og mål med det, mere om det at ansøge midler er en vej som nogen har prøvet. Og eventuelt vil dele erfaringer omkring.

Med venlig hilsen 

Med venlig hilsen Thomas
Quest2Move Coaching - www.quest2move.dk

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)