Hej Amino'er, Jeg kunne godt tænke mig at vende følgende problemstilling med Jer. Vi har ansatte som funktionærer, og alle indgår i en vagtturnus, som går på at man op til 10 gange årligt har vagten, og skal besvare og reagere på indgående telefonopkald 24/7 i én uge ad gangen, altså op til 10 uger om året. Vi har en del systemer, som skal køre, og som jeg har formuleret at alle ansatte er fælles ansvarlige for driften af, og dermed er vagthavende ansvarlig for at reagere på udfald i drfiten af disse som en del af sin faste løn. Derudover får vagthavende 50% af vores tillæg på 100% af normal timelønnen når han/hun udfører fakturérbart arbejde for en kunde under vagtperioden. Det er mig kommet på tale at der er nogen der ønsker betaling for at have vagten, hvilket jeg personligt er modstander af, dels fordi det ikke var "aftalen" under ansættelse, og dels fordi man ligefrem skal være uheldig hvis telefonen ringer mere end 1 gang i vagtperioden på en uge. Derudover har vi en op til 4 timers reaktionstid udenfor åbningstid, hvilket giver god tid til at vågne, kommer hjem, således at man ikke er helt låst under vagten. Bør jeg betale mine medarbejdere for at krydre bagdel, og i så fald hvorfor? Jeg kender mange, faktisk flest som ikke bliver yderligere kompenseret for at stå til rådighed 24/7, både i vagtordninger, men også reelt altid. Det er selvsagt at hvis jeg skal betale for ingenting, så vil belønning ved udført arbejde blive justeret ned til absolut minimum, og ikke som i dag op til 500 kr. i timen til den der udfører arbejdet. Jeg ser frem til Jeres visdom på området. MVH Ulrich |
Du kan ikke have en medarbejder stående standby uden at denne får løn for det, man får altid et grundbeløb for at stå standby og så overarbejde når man rykker ud. Det er det mest normale og fair.