Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af mindre hjemmeside-virksomhed - tips?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 16. Dec 11
Indlæg ialt: 50
Fra  lukket her Skrevet kl. 09:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folkens

Her I vinters gik jeg med en idé om at starte en lille hjemmesideshop, så jeg kunne tjene lidt penge ved siden af mine studier og mit regulære studiejob (hvor mine timer ikke er så mange efterhånden).

Nu skal jeg så i praktik, og har ikke mulighed for at arbejde mere på min gamle arbejdsplads, og tænker derfor at det er et oplagt tidspunkt at prøve at sælge lidt hjemmesider i min fritid/om aftenen.

Jeg kunne forestille mig at der er en masse der har samme idé, men mit koncept som jeg forestiller mig det nu, er ikke vildt afhængigt eller truet af konkurrencen.

Måder jeg har forestillet mig at drive det på er som følger:

1. Jeg skal have min egen hjemmeside, så folk kan finde mig selvfølgeligt!

2. I stedet for at vente på at kunderne kommer til mig, så vil jeg opsøge mindre virksomheder, hvor jeg kan se at jeg kan forbedre deres hjemmeside, og samtidigt kan se at hjemmesiden er nogenlunde statisk.

3. Jeg vil så levere enkle, no-bullshit, alt-i-en hjemmesider, bygget op omkring Wordpress så folk selv har en mulighed for at redigere i deres indhold. Da jeg regner med at siderne jeg leverer er 90% statiske, så håber jeg ikke der kommer de store problemer her.

4. Jeg regner med at yde en lille smule support, men det er en af de ting jeg virkeligt må erfare nødvendigheden af.

5. Mine priser skal være håbløst lave (ja, nærmest skamfuldt lave), især i starten hvor jeg skal opbygge nogle referencer. Det er således ment som en engangsservice hvor hjemmeside, SEO og evt. grafisk rework er produktet. 

Overall er ideen at finde virksomheder der kan nyde godt af et hjemmeside-rework, også give dem dette og så ikke så meget andet. 

Er der nogen der har nogle inputs eller erfaringer fra lign. virksomheder hører jeg gerne fra jer.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)