Hej,
En ting som springer mig lige i øjnene, er at jeg ikke med ét kan vælge - eller se - hvad din shop egentlig tilbyder af produkter. Troede at hvis jeg klikkede på "shop", ville jeg komme til den egentlige shop og at forsiden blot var en form for appetiser. Gør det mere synligt, hvad du sælger og gør derved navigeringen nemmere. Når jeg er inde på et produkt, kan jeg ikke se hvad shoppen ellers tilbyder - kun det valgte produkt og relaterede produkter.
Når jeg hover over dine seneste produkter, i dette tilfælde en t-shirt, kan jeg trykke på "vælg indstillinger". Du bør nok nærmere skrive "Vælg størrelse", for at gøre det retvisende.
Under kontakt, vil det være fordelagtigt at give flere muligheder for at kontakte jer. Lige nu kan jeg blot udfylde en kontaktformular - men jeg har ingen anelse om, hvor den ryger hen eller hvem der egentlig modtager den. I skriver at man altid kan få support - men er det så kun gennem kontaktformuler? Og besvarer I vitterligt e-mails døgnet rundt? Jeg ville forvente, at jeg på nuværende tidspunkt (omkring 01.00) ville kunne få øjeblikkeligt svar, hvis jeg sendte en mail vedrørerende et af jeres produkter. Og hvis I har 24/7 hotline stående klar, kan I måske overveje at anvende en chat i stedet - for at det går hurtigere og effektivt til at få kunder til at skrive.
Forbedre "Om os" teksten - lige nu er den lidt intetsigende og bidrager ikke med noget. Hvem er folkene bag?
Du kan forormentlig også forbedre din CTA ved at give dine "Tilføj til kurv"nogen farver, i stedet for som nu, at de falder i et med baggrunden.
Sidst men ikke mindst, bør I nok kigge handelsbetingelser igennem. I kan ikke umiddelbart fraskrive jer de 14 dages returret ved online salg - medmindre I handler med erhverv. Og der står at alle priser er inkl. moms - men jeg ser ikke noget CVR nummer?
Og så er der et par sider, hvor teksten blot er "kommer snart" - det bør udbedres ellers bør siderne fjernes.
Det var lige mine 5-cents, der faldt mig ind. Håber det kan bruges :-)
Fortsat god weekend
Mvh. Casper