Godaften Amino! En kammerat og jeg startede for et par måneder siden en virksomhed, hvori vi producerer kort holdere - kort holderene er hånd lavede i Danmark, lavet af ægte italiensk gede skind og har livstids garanti! - Vi tror virkelig på produktet, og der er rigtig meget passion involveret! Men vi har brug for feedback, vi har arbejdet hård på hjemmesiden, men vi ved hvor nemt det er at stirre sig blind - så derfor beder vi jer, aminoer, om hjælp! Er der nogle fejl, mangler eller andet? OBS: Det er også i orden med ros, hvis i synes det er super! ;-) I denne forbindelse har vi også valgt, som tak, og fordi det vil hjælpe os, at give jer en kupon på 50% rabat ved et køb, brug blot koden: 'takamino' ved check-out, og modtag vores kvalitets kort holder til halv pris! Link: http://www.oxholmofdenmark.com På forhånd, tusind tak! Nikolaj A. Gilstrøm |
Hej Nikolaj.
Det første jeg tænker når jeg ser på siden er 1) Den er overskuelig. 2) Jeg synes det enkelte, også får det til at se eksklusivt ud.
Synes til gengæld at du burde have flere muligheder end Paypal, som jeg umiddelbart ser er det eneste man kan betale med. Udover det synes jeg også godt du kunne gøre betalingsfasen lidt mereoverskueligt. Du har tre bokse hvor der bl.a. er en der står "Update Cart". Synes måske du skulle fjerne den og så få den til at opdatere automatisk. For mig ville det i hvert fald være mere overskueligt.
Når man så trykker på "Proceed to Checkout", synes jeg igen det bliver lidt vanskeligt. Du har rigtig meget som skal udfyldes, og det fylder lige lidt over en side. Hvis du kunne få det sat lidt mere sammen ala det på billedet jeg har vedhæftet, så synes jeg helt klart det ville være noget nemmere at overskue.
Synes til gengæld det er rigtig fedt at du har skrevet hvor mange af dit produkt der er på lager.
Som et godt råd når du kommer lidt længere med din webshop, så få dig sådan en boks hvor du kan vælge hvilket sprog du vil have siden på. Så der er flere sprog at vælge mellem, for folk som ikke forstår Engelsk.