Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Grafisk designer - job - Freelancer

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Oct 11
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Emne:                                       Grafisk freelancer til YouBeRu

Dato:                                        10-07-2014

 

YouBeRu søger en ambitiøs grafisk designer, som ønsker at blive en del af en hurtigt voksende iværksættervirksomhed. Vi mener at oplevelsen og motivationen i sport kommer fra den support man får fra publikummet. Især maraton- og triatlonatleter får deres energi og styrke fra deres supporter. Derfor er vi i gang med at skabe et tættere bånd mellem atleterne og tilskuerne.

 

Så hvis du vil være en del af et revolutionerende projekt så har du muligheden nu! Vi arbejder intenst på at få lavet den største og fedeste crowd funding kampagne* og derfor har vi brug for en grafisk designer med sans for visuel æstetik.

 

Dine opgaver vil bestå i at udforme grafisk materiale til vores crowd funding kampagne samt diverse sociale medier og vores hjemmesider.

 

Det forventes at kandidater til stillingen har:

  • en relevant baggrund inden for grafisk design og erfaring med diverse illustrationer.
  • en fundamental forståelse for æstetik og udformning af produktdesign og salgsmateriale.
  • et højt fagligt niveau for skriftlig engelsk
  • kan arbejde proaktivt og selvstændigt med arbejdsopgaver.
  • evnen til at have mange bolde i luften uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • en overbevisende portefølje at fremvise.

 

Til den rigtige kandidat kan YouBeRu tilbyde:

  • Et godt arbejdsmiljø hvor du vil blive en del af et internationalt team med høje kvalifikationer, målsætninger og ansvar.
  • En kommission baseret løn bestående af xx % af den samlede finansiering via crowd funding kampagnen.
  • Du vil udover lønnen få en velskrevet anbefaling underskrevet af vores CEO
  • Du vil få erfaring med international projektledelse.
  • Du vil spille en kæmpe rolle i at ændre maratons og triatlons som den er kendt i dag.
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde.

 

Du vil blive ansat på en freelance-kontrakt som grafisk designer og du vil blive en utrolig vigtig del af teamet. Du vil komme til at arbejde en del hjemmefra og vi forventer at du vil arbejde mellem 5-8 timer ugentligt i de kommende 2-3 måneder.

 

Er det dig vi leder skal du sende os en kort ansøgning, dit CV og din portefølje til: oliver@youberu.com med overskriften ”Grafisk designer”. Såfremt at du skulle have spørgsmål eller har brug for yderligere information om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Oliver Pedersen på oliver@youberu.com.
Vi glæder os til høre fra dig.

 

 

Hvad er YouBeRu?

YouBeRu er et dansk iværksætterprojekt inden for ekstrem løb såsom maratons og triathlons. Det er en ny og uset måde at følge atleter gennem real-time tracking på. YouBeRu består af en app, som tilskuerne bruger til at tracke atleterne med samt et armbånd fyldt med teknologi, som atleten bærer under løbet. Projektet har allerede vundet Microsoft’s internationale Image Cup casekonkurrence i Danmark og vi har allerede nu flere samarbejdspartner såsom Microsoft, 2xu, Fonden for Entrepreneurskap m.f. Flere eksperter har spået YouBeRu’s crowdfunding kampagne stor succes. YouBeRu har alt der skal til for at ændre måde sporten bliver oplevet i dag, og vi vil have dig med!

http://www.version2.dk/artikel/unge-it-ivaerksaettere-vinder-dansk-app-mesterskab-58150

 

Hvad er crowdfunding?(*)

Crowdfunding er et fænomen og et værktøj for opstartsvirksomheder til at skabe et fundament for en produktion. YouBeRu lancerer crowdfunding kampagnen på platformen Indiegogo. Konceptet er at almindelige mennesker kan støtte ideer ved at investere i dem uden, at der investeres i millionklassen. Eksempelvis så vil man kunne investere 100 kr. og derved få udløst en "præmie" i form af eksempelvis et testarmbånd, en t-shirt eller lign. Den almindelige investor kan derved lave en begrænset investering og få en præmie udløst herfor - den private investor får dog ikke ejerskab hermed, men er med til at støtte iværksættermiljøets gode ideer og hjælpe til at skabe en vækst samt, i dette tilfælde, gøre sporten mere publikumsvenlig.

 

YouBeRu

Amagerbrogade 8

Danmark

+45 25 71 48 78

oliver@youberu.com

www.youberu.com

 

Spar penge på dine badmintonbolde på www.billige-fjerbolde.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)