Jeg skal bruge kr. 100.000 - 300.000 (nærmere 100.000 end 300.000) til:
Kapitalen skal anvendes til indkøb af investeringsejendom, hvor ejer er stukket af til udlandet p.g.a. andre uheldige forretninger i et andet firma. Ejendommen er derfor på vej på tvangsauktion. Det er formålet at købe ejendommen enten inden eller på tvangsauktionen.
Her er lidt om mig:
Jeg er bankmand, har tidligere været stats.aut. ejendomsmægler i 7 år og har/har ejet flere mindre investeringsejendomme.
Ønsker du at investere dine penge i en fancy idé, hvor du kan score den helt store gevinst, så skal du stoppe med at læse her og kigge et andet sted.
Denne virksomhed er på overfladen lidt ”kedelig’’. Til gengæld er avancen ganske høj, og med den rette indsats kan den løftes betragteligt.
Som et led i virksomhedens udvikling søges derfor nu én eller flere långivere, som kan bidrage med kapital til køb af ejendom. Der er behov for kapitalen, indtil nuværende boligudlejningsejendom er solgt eller lånekapitalen er tilbagebetalt over 1½-2½ år.
Virksomheden er kendetegnet ved følgende:
- Højt løbende afkast på nuværende ejendom
- Højt afkast på nuværende ejendom, ud fra netop udbudt salgspris hos mægler i forhold til købspris (købt af kreditforening i 2012)
- Troværdig, iderig men nede på jorden
- Lav risiko – de fleste børnesygdomme er overstået
Jeg søger långiver som er kendetegnet ved følgende:
- Små armbevægelser - store resultater
- Helt nede på jorden - ligesom mig
- Drømmer ikke om pengene 100 gange igen - men hvis interessen er der, kan et længerevarende samarbejde være pænt givende.
- Ønsker at formuen skal gøre gavn - i stedet for at ligge i kedelige aktier og obl.
- Vil være tilfreds med et afkast på 6-12% årligt + evt. en bonus ved succeskriterier
Hvorfor får du ikke en bank til at finansiere dig? Det kunne jeg såmænd også ganske nemt. Men er selv bankmand og derfor underlagt regler hos arbejdsgiver om, at min arbejdskraft skal ligge i banken og ikke i andet erhverv. Branchen er mindre end man regner med og derfor er jeg ikke interesseret i at gå til anden bank for at få finansieringen.
Fremtidsperspektiverne for virksomheden er gode. Den er i fin form og vokser i det omfang økonomien tillader det. Nuværende ejendom er bl.a. købt til kr. 800.000 for præcis 2 år siden og er i dag til salg for kr. 1.295.000. Gæld i ejendommen kr. 730.000, så der er en pæn friværdi, der gerne stilles til sikkerhed for långiver.
Er du interesseret i at høre nærmere, eller har du spørgsmål, er du velkommen.