Hej Danny,
Først og fremmest tillykke med den nye virksomhed - håber jer alt godt i fremtiden :)
Jeg har lige taget et kig på siden, og her er mine inputs.
- Det er dejligt at se i har taget jer tid til at lave opdeling og beskrivelse af mange forskellige ting, så det ser jeg som et stort plus. Eksempelvis var det let for mig at finde iPhone 5, bærbar priser mm, så rigtigt fint.
- Til overstående punkt så kunne i måske godt skrive lidt indledende tekst på hver enkelt side? Dette er langt fra et krav, men er ret sikker på det kunne give jer lidt på SEO delen at gøre det ligeledes ;)
- Vedr. jeres pristabeller så synes jeg også at dette må kunne gøres på en bedre måde. Udover at den nuværende måde ikke er overskuelig samt virker lidt rodet, så bliver tabellen også for bred. Lad mig forklare! Siden er i responsivt design hvilket betyder den tilpasser sig eksempelvis smartphones osv. Men hvis du går ind på http://meetech.dk/smartphones/iphone/iphone-5s/ og gør dit browser vindue mindre, så vil du kunne se at tabellen hopper udover. Så gør dig selv den tjeneste at lave tabellerne med 2 kolonner og så bare en width på 100%, så skal det umiddelbart nok fungere responsivt også.
- Google maps billedet driller også hvis du laver vinduet mindre, så du kan eventuelt også sætte denne til en width på 100%?
- Hvis jeg eksempelvis er inde på "Stationær" siden og klikker på det link der er lige over "Alle priser er inkl. montering, arbejdsløn og moms", så får jeg en fejlside. (Det ser ud til at den linker til et billede der ikke er der)
- Sidst men ikke mindst, så ville jeg nok personligt bruge footeren til at skrive ting som adresse, telefon mm, og så lave en "Om os" side eller lign. Uanset hvad så synes "jeg" at teksten i bunden er malplaceret. Om det er fordi der er for meget tekst, om det er fordi det er alt for småt eller hvad det er ved jeg ikke - men mine øjne er om ikke andet ikke så glad for det :p
Men prøv jer frem, test tingene af og se om det passer jer osv.
Om ikke andet så god vind i sejlene, og god aften!