Jeg er af min mor blevet omtalt overfor mange personer som værende utilregnelig, at de låser døre og vinduer af frygt for mig, at de er bange for at jeg kaster sten gennem ruderne og det der er værre. Omtalt i fleres påhør og via telefonopringninger til venner og familie, sågar min døtre på 14 og 17 år. Striden er af historisk karakter og skyldes vel mest af alt min afvisning af at 'danse efter hendes pibe' og leve på samme vis som hende. Det skal siges, at jeg i en alder af 12 har kastet sten gennem rude - er nu 44 og aldrig sigtet, dømt eller andet for noget der minder om voldsom adfærd... Efterfølgende disse udtalelser har hun truet min hustru med, at hun vil anmelde hende til de sociale myndigheder for ikke at varetage hendes søns tarv (4 år), hvis hun fortsætter samlivet med mig - og det har i sagens natur rystet hende voldsomt. Spørgsmålet er om denne type udtalelser og udbredelsen er tilstrækkelig til at benytte § 267 - og om det vil føre til noget? Jeg har alene ønsket fred og ro, men der er pågående provokationer konstant den anden vej fra. Kunne jeg vælge, ville jeg bare gerne have en myndighedsperson (ex. politimand) til at tage alvorlig snak med hende og bede hende stoppe al omtale af mig, min hustru og øvrige familie (da det går på skift, hvem der svines til...). Nogen hints? |
Tragisk situation.
Umiddelbart er der stor forskel på om du beskyldes for noget strafbart konkret og om udtalelserne fremsættes som fakta. De kan ikke forhindres i at sige, at de selv synes du er utilregnelig og bange for dig, sådan som du skriver. Hun må ikke sige du er straffet, når du ikke er det.
Truslen om anmeldelse til sociale myndigheder er en ulovlig trussel som kan politianmeldes, hvilket din hustru nok bør gøre, da en anmeldelse fra din mor forpligter de sociale myndigheder til at lave en undersøgelse. Dermed ikke sagt, at det løser noget som helst eller bliver prioriteret af politiet.
Måske andre har nogle erfaringer.