Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Googles pengemaskine - er adwords pengene værd?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Fra Viborg
Tilmeldt 1. Oct 12
Indlæg ialt: 31
Fra  Trans Data Systemer aps Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

For nogen tid siden besluttede jeg at købe en "tidsforlænger" i form af en robotplæneklipper. Som så mange gange før når jeg skal købe noget, undersøgte jeg selvfølgelig markedet og søgte på internettet.

 

Der gik ikke ret lang tid før der begyndte at dukke annoncer om op netop robotplæneklippere på stort set alle sider jeg besøgte, som har reklameplads for Google. Temmelig smart, da jeg jo sikkert var interesseret i at købe en, når nu jeg søgte efter det.

 

Samme mønster gentog sig da jeg skulle bruge et overvågningskamera – og nu 6 uger efter køb af både plæneklipper og overvågningskamera, ser jeg stadig ca. 25-50 annoncer om dagen, for både robotplæneklippere og overvågningskameraer! Især Lomax vises ofte, og de får en kæmpe eksponering for både plæneklipper og kamera – problemet, for Lomax altså, er bare at jeg har købt! Dermed er de penge de betaler for af få vist deres annoncer for mig spildt! Nu er jeg godt klar over, at det kan være temmelig svært, måske endda umuligt, at vide om jeg har købt og dermed ”stoppe” med at vise netop de reklamer.

 

Jeg har selv brugt Adwords tidligere. Første gang jeg brugte Adwords i 2001 fik jeg en stor kunde efter blot 25 minutter! Jeg hoppede op og ned i stolen af bare begejstring, men de senere år har der været meget lidt værdi i det. Priserne syntes jeg er blevet temmelig høje - jeg oplever nogle gange at skulle betale over 100 kr. for et klik!

 

Det er selvfølgelig utroligt smart at Google får annoncørerne til at overbyde hinanden, for at få en bedre placering/flere visninger, men jeg er da meget i tvivl om det er en fornuftig markedsføringsstrategi – og om det er pengene værd – hvad mener I?

Fra Krarup
Tilmeldt 29. Nov 12
Indlæg ialt: 339
Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Torben,

Jeg arbejder daglig med AdWords og det kan betale sig for langt de fleste. I følge Google selv kan man tjene 8 kroner hver gang man bruger 1 krone, omvendt, kan det tal både være større og mindre, end af mine kunder tjener omkring 24 kroner, hver gang de bruger en krone på AdWords.

Angående det med at overbyde hinanden, så er det jo ikke kun sådan det fungerer. I dag tager du jo dit bud x quality score, og det resultat det giver, er lige med ens bud. Derfor kan man, hvis man nørder nok med det, jo nemt opnå en første plads i annoncerne men samtidig betale mindre end sine konkurrenter.

Eksempel:

Konkurrent har byder 10 kroner og har en quality score på 3, det giver en budscore på 30.

Du byder 5 kroner og har en quality score på 7, det giver en budscore på 35. Derfor vil du rangere højere end din konkurrent, men samtidig have en betydelig bedre klikpris.

Jeg har endnu ikke oplevet at det ikke er pengene værd, men jeg har set frygtelige eksempler på hvordan AdWords kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke optimerer sine kampagner ordentligt.

YourBanker - Sammenlign lån og få gratis tips og tricks

Fra København S
Tilmeldt 18. Nov 09
Indlæg ialt: 162
Fra  PR-Gruppen Skrevet kl. 08:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Torben,

Det korte svar: Ja, selvfølgelig er Google AdWords pengene værd. Det ville næppe være en milliardindustri hvis ikke det var det Wink

Det lange svar: Lad være med at tage mit eller andres ord for det. Hvis du bruger AdWords så brug konverteringssporing og mål din ROAS (Return on ad spend). Altså hvor meget du får tilbage for hver krone du bruger på AdWords. Hvis det er positivt, så er det en god forretning for dig, hvis ikke, så kan det måske alligevel blive en god forretning for dig på sigt.

AdWords er omstændigt og det er ikke uden grund at man kan tage flere eksamener for at bevise at man forstår systemet til fulde - og de er faktisk ret svære disse AdWords eksamener. Så det er klart, hvis du selv sidder med det og ikke forstår systemet til fulde, at det kan være svært for dig at skabe gode resultater. Så at du i første omgang måske ikke kan skabe en positiv ROAS skyldes måske ikke at det ikke kan lade sig gøre for dig at få en god forretning ud af AdWords, men snarere at du endnu ikke har fundet det optimale setup på AdWords for din forretning.

Hvad angår Remarketing, så kan man godt sætte det op således at folk der køber et produkt ikke ser Remarketing annoncerne og det er faktisk ret simpelt at sætte det op på den måde. Men da det er baseret på cookies kan det godt glippe engang imellem. Derudover er der en del annoncører der glemmer at sætte en frequence capper på deres remarketing annoncer, altså en begrænsning på hvor mange gange en annonce højst må vises til den samme bruger. Dette sætter man netop på for at undgå folk skal føle sig forfulgt eller ende op med at blive irriterede over konstant at se annoncer fra den samme annoncør og for det samme produkt.

Tilmeldt 31. Jan 12
Indlæg ialt: 50
Fra  byg-billigst.dk Skrevet kl. 08:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Man betaler vel ikke for visningen men for klikket? Når du nu har købt din plæneklipper, er du vel ikke tilbøjelig til at klikke på de annoncer du får vist, så det begrænser vel udgifterne lidt. Med mindre du selvfølgelig lige skal ind og se om produktet er blevet billigere hen over natten :-)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Torben

Det kan bestemt betale sig - ellers gjorde vi det ikke :)

Der findes forskellige aftaler for display, men vi betaler kun for klik, så selvom du ikke klikker giver det noget branding. Du skal så bare kigge på andre ting på www.lomax.dk så vil annoncerne også ændre sig Big Smile
 

Michael Thingmand
Lomax 

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Fra København S
Tilmeldt 18. Nov 09
Indlæg ialt: 162
Fra  PR-Gruppen Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Louise Lamberth - Tekstfokus:

Hvis du er dygtig, kan AdWords betale sig, men det er ikke nogen erstatning for SEO og online markedsføring :)

Det er korrekt, AdWords er ikke en erstatning for din online markedsføring, AdWords ER online markedsføring og bør være en del af din online markedsførings-strategi, på samme måde som SEO. Det ene erstatter ikke det andet. Smile

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har for nylig læst, at når 94 % klikker på et organisk søgeresultat, klikker kun 6 % på en AdWords-annonce. (Søgning efter produkt) (Kilde: Chikita).

Det skal tages med alle forbehold - for det første er folk måske bare ikke dygtige nok til at bruge AdWords, for det andet er statistikken ikke brancheopdelt. Men tankevækkende alligevel, hvis man tror, at man bare hurtigt kan betale sig op på side 1. 

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Tilmeldt 29. Jul 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg syns det kommer meget an på hvilken virksomhed du er, og hvad du forventer at få ud af det og hvordan du benytter AdWords. 

AdWords afhænger meget af tekster og søgeord, du vælger at ville findes på. Du kan vælge nogen elendige søgeord eller nogle goe søgeord og din klik frekvens afhænger meget af det :) Hvis du vil opnå noget på den lange bane med at få trafik ind på hjemmesiden, så vil jeg klart anbefale SEO.

Nu skriver du, at du ser annoncer overalt for plæneklippere og overvågningskameraer, men det er vel på andre hjemmesider og ikke kun på Google ? :) Er det som jeg lige har nævnt, så er vi ovre i Google Display og det er re-marketing, som virksomhederne gør brug af, fx Lomax. Dvs når du har været inde og besøge en hjemmeside og et specifik produkt, så ved de, er du er interesseret i fx plæneklippere og på alverdens hjemmesider bliver du så bombarderet med annoncer efterfølgende, fordi de ved, at du måske bare liiiige mangler det sidste for at blive overtalt til at købe plæneklipperen - du havde jo et aktivt behov for den, ellers ville du jo ikke gå ind og kigge på den :) 

Så du skal skille tingene lidt ad.... Google Adwords og Google Display - de kan 2 forskellige ting :)

Derudover siges det også, at hvis man vil skabe awareness om sit produkt, så skal man fordele sine kroner ligeligt på hhv. pull og push kanaler. Adwords er en pull kanal, da du trækker vedkommende ind i din butik og møder brugeren just-in-time i Google. Banner reklamer er push, fordi du prøver at overtale forbrugeren til at kigge nærmere på et produkt. Vedkommende har et aktivt behov på Adwords, men højst sandsynligvis et passivt behov på fx bannere. 

Dermed giver det nok også sig selv, at Adwords self virker for de fleste, fordi du møder brugeren, når vedkommende allerede mere eller mindre har besluttet sig for at ville købe noget :)

Men igen - lav nogle søgeordsanalyser og find ud af, hvilke søgeord, du vil byde ind på ... ikke alle er lige rentable ;-)

Tilmeldt 29. Jul 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Ikke helt rigtigt :) SEO står for ca 75-80%, og Adwords for de sidste 20 ca. :) 

Men igen, så kommer det også an på din position. Ligger du ikke i de organiske resultater på side 1, så glem det :) Og ligger du i position 10 på Adwords, så er det også totalt lige meget :)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)