Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mulig fejl i Dinero?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Brande
Tilmeldt 9. Jul 09
Indlæg ialt: 27
Fra  Legeglad.dk Skrevet kl. 00:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Godaften. 

Jeg er lidt undrende lige nu. Har lige brugt de sidste mange dage på regnskab og skal til at indberette moms for 1 kv. 2014 (For sent ja, men lad det nu ligge). 

I Dinero har man denne fane "momsangivelse" under regnskab, hvor jeg nemt kan se hvad jeg skal indberette til skat. MEN DER ER ET PROBLEM. 

På min kontoplan, som jeg får til at vise 1 kv 2014, stemmer salgsmomsen ikke med det man kan se på momsangivelsen i Dinero. Ved at grave lidt kan jeg se at den sidste salgspostering jeg har lavet d. 31/3 fremgår af kontoplanen, men kommer ikke med over på momsangivelsen. Det er som om Dinero ikke medtager d. 31/3 i momsangivelsen... 

Og det er ikke fordi det er en kladde jeg har lavet. Alle posteringer er godkendte.

Hvad pokker skal man gøre?

Karsten. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46428
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har i alle fald fat i et problem hvis du har ret - så lad os se hvad dinero svarer, hvorfor ikke bruge support@dinero.dk   naturligvis skal posteringer 31/3 med i 1.kvartal

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Brande
Tilmeldt 9. Jul 09
Indlæg ialt: 27
Fra  Legeglad.dk Skrevet kl. 00:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lige skrevet til dem, så nu må vi se hvad de svarer tilbage. 

Alt andet stemmer, men den 31/3 er som om den mangler i momsangivelsen. 

Jeg poster Dineros svar, når den kommer. 

Karsten. 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Husk også at sende det nummer der står i din URL når du er logget ind, så kan gutterne lettere se hvad der går galt med din konto.

De bedste hilsner

Martin

 

Fra København
Tilmeldt 10. Oct 11
Indlæg ialt: 702
Fra  Dinero Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Karsten

Blot for en god ordens skyld kan jeg bekræfte at Dinero ikke har et generelt problem med momsen i forhold til skæringsdatoer. Vi har tonsvis at test til fange den slags. Grunden til at der er forskel på din momsrapport og kontoplan kan evt. være hvis du har indtastet nogle tal i fx. "Salgsmoms" på din åbningsbalance. Det vil naturligvis ikke fremgå på momsrapporten, men kan ses på kontoplanen. 

Men som Martin også skriver må du meget gerne sende dit ID til support@dinero.dk så vi kan få afklaret din sag.

Dinero - Danmarks nemmeste regnskabsprogram - Få en gratis konto på dinero.dk

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 668
Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er nok lidt gammeldags, men med den slags ting ville jeg nok skrive til deres support e-mail frem for her i forum.

Af flere grunde; herunder, at Dinero er et nyere produkt og at fejl i beregninger i den type af programmer er ret alvorlige.

Hvis og såfremt der var en fejl, hvilket der sikkert ikke er, er jeg sikker på "Dinero-teamet" ville sætte alle kræfter ind på at løse den så hurtigt som muligt.

/anders

Fra Brande
Tilmeldt 9. Jul 09
Indlæg ialt: 27
Fra  Legeglad.dk Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa. 

Jeg skylder vist en opdatering på denne. Beklager den sene tilbagemelding men der løber så meget vand i åen...

Vi fik løst problemet. Jeg havde været for ivrig på et tidspunkt, hvor jeg havde fået trykket 2 gange på sletning af et finansbilag. Her er ordene fra DINERO:

"Efter utallige test og gennemgang af en masse log-filer har vi fundet forklaringen. På en eller anden måde er det lykkes dig at slette det samme bilag to gange. Du har slettet det samme finansbilag med 30 sek. mellemrum. Forklaringen kan være at du har haft det samme bilag åben i to forskellige vinduer, eller har klikket "slet" og efterfølgende på browserens tilbage knap, hvorefter du har slettet det igen. Det er ikke en case vi er støt på før, men vi arbejder nu på at lukke det hul, så det ikke vil kunne lade sig gøre fremover."

DINERO klarede skærerne til bravur og vi fik løst problemet hurtigt.

Super kundeservice fra deres side og er så glad for at programmet idag :-)

De varmeste Hilsner Karsten. 

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det er godt nok hurtigt responderet. Vi håber, at hullet/fejlen bliver lukket/rettet, også tilsvarende andre steder i programmet. Det er velkendt, at der kan opstå udfordringer i ethvert program, som kan køre simultant i flere vinduer.
Om det er godt eller skidt, at det kommer i forum er jo en smagssag. På den ene side "udstiller" den en svaghed ved systemet, men omvendt kan der jo have været andre, som har undret sig over samme hændelse.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)