Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor skriver jeg stress på mit cv?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har fundet en god artikel, og jeg vil gerne dele med jer.
Af Helle Alsted Pedersen, cand. Pæd. Psyk.Idea

Hvor skriver jeg stress på mit cv? ( Her kan du finde artikel )
Er du arbejdsledig og har tidligere haft stress, så sidder du måske og spekulerer på, hvad du skal skrive i din
jobansøgning om din tidligere stress. Så kan du få lidt hjælp her.

Mange af dem, der har oplevet stress er ærlige mennesker, der ikke kan lide at fortie noget, og dermed er
der mange af dem, der skriver i deres jobansøgning, at de gik ned med stress på et tidligere arbejde. Du skal
være stolt af, at du er et ærligt menneske, men hver ting til sin tid.
Det er selvfølgelig betydningsfuldt for dig og dit arbejdsliv, at du tidligere har været stresset, uanset om det
var meget alvorligt og længerevarende, eller du nåede at stoppe op i tide, så stressen blev kortvarig og ikke
nåede at gøre så store skader. Men det er vigtigt, at du i en jobsøgende situation gemmer din ærlighed til
selve samtalen, som du forhåbentlig er så heldig at komme til. Chancerne for at komme til samtale bliver
større, hvis du fremstår som en sund og rask medarbejder, idet der er så stor konkurrence i dag. Jeg hørte
om en stilling som receptionist, hvor der var 1700 ansøgere, og så bliver man nemt valgt fra på grund af
meget små ting. Stress er selvfølgelig ikke en lille ting, men for nogle mennesker hænger stressen sammen
med den arbejdsplads og de opgaver, som man tidligere har haft, og så er der slet ingen grund til at skrive
dette i en ansøgning. Det er mest relevant at fortælle om din tidligere sygemelding på grund af stress, hvis
perioden med sygemelding var inden for det sidste år.

Din ærlighed kan du med rette anvende, når du sidder til jobsamtalen. Det er nemmere at forklare, hvorfor
du blev stresset, samt hvilke betydninger det har fået for nutiden og fremtiden, når du sidder til at samtale,
hvor du kan forklare dig nærmere, og du kan blive stillet afklarende spørgsmål. Det er vigtigt, at du har
forberedt dig grundigt til at tale om dine stresserfaringer, så virksomheden kan høre, at du er blevet
klogere af erfaring, samt at du har lært teknikker til at undgå og håndtere stress, samt at du har udviklet dig
personligt, så du ikke går ned med stress igen.

”Jeg plejer gerne at sige, at stress har været den bedste gave for mig” udtaler en tidligere stressramt i
bogen: ”Livet efter stress. Udvikling og muligheder” af Pernille Rasmussen. Denne person viser med sit
udsagn, at han eller hun har fået lært en masse om sig selv og sit liv gennem stress, og derfor er han eller
hun kommet styrket ud af det og har lært at undgå at blive stresset igen. Du kan måske selv huske tiden,
mens du oplevede stress, hvor du bestemt ikke så det som nogen gave og ikke kunne se, hvordan du blev
rask igen og i stand til at arbejde. De historier og følelser er en del af dig, men de hører til blandt venner,
familie og erfaringsudvekslinger. Derimod hører fortællingerne om, hvilken gave du har fået på grund af
stress til i en jobsamtale, hvor du fortæller om din personlige udvikling gennem stress.

I en tid hvor der er langt flere ansøgere end der er jobs, kan man blive tilbøjelig til at gøre hvad som helst
for at få et arbejde. Men det er vigtigt, at du tænker på, hvad du har lært om, hvorfor du tidligere blev
stresset, så du ikke kaster dig ud i et arbejde, som vil føre dig til endnu en periode med stress. Det er bedre
at sige nej til et nyt arbejde end at sige ja og gå ned med stress på grund af arbejdsforhold, du har erfaring
med genererer stress hos dig. Hvis du for eksempel blev stresset af at sidde i et åbent kontormiljø, fordi der
var meget støj, og du ikke kunne koncentrere dig, så du ikke kunne nå at udføre dine arbejdsopgaver, så
skal du gøre opmærksom på dette til samtalen, så I sammen kan finde ud af, om du er den rigtige kandidat
til jobbet. Det er hverken godt for dig eller virksomheden at ansætte dig, hvis du bliver stresset igen af
forhold, som du godt vidste ikke var gode for dig. Du kan også være så heldig, at virksomheden virkelig
gerne vil have dig og vil stille et ekstra lokale til rådighed, som du kan få eller bruge, når du skal koncentrere
dig meget, eller at du kan arbejde hjemme en gang imellem, så du undgår at blive stresset af
arbejdsforholdene.

Du skal tænke på, at det er nemmere for en leder og kollega at hjælpe dig, hvis du gør opmærksom på,
hvad der stresser dig, samt hvordan dine stresssymptomer kommer til udtryk. Hvis du har de rette
kvalifikationer til jobbet, vil en god og rummelig arbejdsgiver gøre meget for at sikre, at du kan varetage
arbejdet uden at blive stresset – også selvom du er i konkurrence med en næsten ligeså kvalificeret
ansøger, der ikke har været sygemeldt med stress. En kandidat til en stilling, der tidligere har været
stresset, er en fordel for en virksomhed i bevidstheden om, hvordan stress skal undgås fremover, frem for
en kandidat, der aldrig har oplevet stress, fordi denne endnu ikke er opmærksom på, hvad der kan gøre
personen stresset, så det er en risiko. Men det er selvfølgelig langt fra alle mennesker, der vil opleve stress i
deres liv, så man kan ikke grundlæggende sige, at det er en fordel at have haft stress.

Hvis du oplever, at du bliver kasseret på grund af, at du tidligere har haft stress, så skal du sige til sig selv, at
det nok ikke var en arbejdsplads, der var rummelig nok, og at det derfor ikke ville være godt for dig at være
ansat dér. Det bedste for dig vil være en ledelse, der forstår, at stress ikke er statisk og vedvarende, samt at
stress kan afhænge af situationen i både arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen skal føle et ansvar for at
hjælpe dig som menneske og sikre, at arbejdsopgaverne tilpasses til sig, så du forbliver stressfri i dit nye
arbejde.

Der er også mennesker, som slet ikke fortæller til jobsamtalen, at de har haft stress i en periode, og det er
også okay. For nogen mennesker hørte stresset til det tidligere arbejde eller til en periode i deres privatliv,
der var for krævende, og så føler de, at de ingen betydning har for, hvordan de vil klare deres arbejde i
fremtiden. Det kan være en befrielse at begynde et nyt sted og ikke have et mærkat med, at være den, der
tidligere har haft stress.

Arbejdsgiver har ikke krav på at få at vide, at du tidligere har været stresset, så det er op til dig selv at
bestemme, om du vil sige noget, hvad du vil sig, eller du ikke vil sige noget. Det vigtigste er, at du har
gennemtænkt hele situationen, og hvordan du vil sige noget eller undgå at sige noget, så du virker
velovervejet.

Held og lykke med jobsøgningen!
Helle Alsted Pedersen, cand. Pæd. Psyk.


Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg ville som arbejdsgiver krølle en ansøgning sammen og smide den ud hvis der stod i den at vedkommende har haft stress.

Jeg har 1 gang tidligere taget en chance med den slags, og det har jeg fortrudt lige siden.

Set fra et psyko-pædagogisk perspektiv kan jeg godt se at det naturligvis er vigtigt at være åben omkring eventuelle lidelser, og den del er i min bog en del af selvterapien der følger og er helt ok. Men hvis man vælger at skrive det i sin ansøgning er man idiot.

Jeg ville anse det som ok eventuelt at nævne det til jobsamtalen, her er det også nemmere at forklare den del af ens liv hvis man har haft stress, ligesom man kan være overbevisende med sin personlighed når man forklarer at man siger fra hvis det nærmer sig igen. 

Tåbelig artikel. I må godt tæve mig nu... Skype-Wink

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)