ApS selskab

Det her handler slet ikke om hvorvidt det er en fordel at være ansat i sit eget ApS eller ej. Det afgørende spørgsmål er om man rent faktisk kan, og her er udgangspunktet at man ikke kan sætte sig selv på aktier. Det kræver at man driver en virksomhed der kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed. Det gør man ikke hvis vi taler om et ansættelsesforhold hvor man bliver fast aflønnet, måske har faste timer, en overordnet der tilser arbejdet, og man ikke har anden risiko end risikoen for at blive fyret. 

Jamen hvis du mener at reglerne i statsskatteloven er mærkelige så har du ret i dit synspunkt. Ellers ikke, og så vil jeg mere betragte dit indlæg som politisk. Faktum er at det vi her taler om er at Skat støtter sig til en mangeårig retspraksis som er blevet fastslået i Landsskatteretten og af domstolene. Naturligvis kan man drive erhvervsvirksomhed via et selskab som en enkelt person, hvis der vel at mærke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Naturligvis kan man via kontrakter m.v. gøre meget selv for at få et eller flere indkomstforhold til at fremstå som erhvervsvirksomheder men det er svært at ændre den realitet der ligger bag det/de pågældende arbejdsforhold, herunder at ændre på hvem der bærer den økonomiske risiko ved arbejdets udførelse. Kan du nævne nogle konkrete eksempler på offentliggjorte sager som Skat har tabt vedr. rette indkomstmodtager til indkomst. Der er nemlig ikke mange. Til gengæld taber de en hel del sager vedr. hobbyvirksomhedsbegrebet men det er en anden boldgade.

Dine betragtninger om 25% marginal skat i et selskab er iøvrigt også en omgåelse af sandheden. Uanset om man driver virksomhed i selskabsform eller personligt og anvender virksomhedsordningen er de 25% skat kun at betragte som en foreløbig skat. Ved at styre sine hævninger m.v. kan man så optimere sin indkomst så der udbetales løn op til marginalskattegrænsen.  

Jeg kan iøvrigt ikke se at den omtalte artikel giver noget svar på hvorfor et SMBA skulle være mere fordelagtigt end et ApS. En af fordelen ved ApS formen i forhold til VSO og SMBA selskabet er eksempelvis at man her kan udlodde en del af indkomsten som udbytte til 28% personlig skat, og samlet set en skat som er lavere end topskatten. Ligeledes er muligheden for at opspare individuelt på pensionsordninger via selskabet og bortseelsesret en fordel, fremfor den personlige virksomhed/privat hvor der kan blive tale om efterregulering af indskud (dog har den såkaldte 30% ordning hjulpet en del). Ligeledes er man som ansat i et ApS garanteret at man kan nøjes med en beskatning på 3000 årligt af fri telefon og internet. Ligeledes er man betydeligt mere fleksibel hvis der skal optages en medejer o.l. da dette i et ApS kan ske ved en simpel kapitaludvidelse som derved ikke involverer øvrige medanpartshavere i skattemæssig henseende.

 Den holder ikke i de andre virksomheder.  

 1. Nu er der jo ikke een men mange skattelove.

2. Den automatiske marginalskat er klart vigtig. Virksomhedhedsordningen er vanskelig og med en autoriseret revisors ord: Den er ikke for hvide mennesker. Han bruger den selv nu hvor han er pensioneret efter en aarraekke i de to store revisorfirmaer.

3. Fordele ved SMBA selskaber er klart beskrevet i artiklen og naesten alle kan straks se det. Der er desuden en video paa DKUUK.dk om mit foerste seminar. Se Keld Simonsens notat.

Der findes de fakto ingen skattelove med en klar sondring mellem grupper af erhvervsindkomst. Torbjoern har her i dag bekraeftet dette.  Han er Cand Merc. Aud og har 10 aars praksis i skattevaesenet.

At visse domme refererer  til visse dele af ligningsvejledningen forklarer bare, hvorfor advokater taber de fleste skattesager i LRS og HRS. Skat kan ikke selv regulere skatteopkraevningen som om deres vejledning er lov.

Dem er er interesseret i et responsum herom kan henvende sig direkte. Vi er en gruppe, der gerne vil assistere med skattejuridisk afklaring. Jeg selv goer det  mod en symbolsk betaling. 

 Hmmm. For lige at kommentere dine punkter. 

1) Nu er der jo ikke een men mange skattelove:

Relevans ? Der er én skattelov der regulerer procentbeskatningen som vi taler om her, og det er personskatteloven. 

2. Den automatiske marginalskat er klart vigtig. Virksomhedhedsordningen er vanskelig og med en autoriseret revisors ord: Den er ikke for hvide mennesker. Han bruger den selv nu hvor han er pensioneret efter en aarraekke i de to store revisorfirmaer.

Det er muligt men for at opnå de fordele som der er forbundet med virksomhedsordningen, så bør  man enten selv være klædt på til at kunne bruge den, eller anvende assistance som er kompetent til det. Det er tilfældet for de fleste statsautoriserede og registrerede revisorer.

3. Fordele ved SMBA selskaber er klart beskrevet i artiklen og naesten alle kan straks se det. Der er desuden en video paa DKUUK.dk om mit foerste seminar. Se Keld Simonsens notat. Ja jeg kan så ikke de indlysende fordele

Der findes de fakto ingen skattelove med en klar sondring mellem grupper af erhvervsindkomst. Torbjoern har her i dag bekraeftet dette.  Han er Cand Merc. Aud og har 10 aars praksis i skattevaesenet. Hvad Thorbjørn siger eller gør kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg har selv 13 års erfaring fra samme sted, 12 års rådgivererfaring fra BDO, Deloitte m.fl. og rådgiver i dag mindre og mellemstore registrerede og statsautoriserede revisionsfirmaer, og er - vist nok - ganske velbevandret i skattelovgivningen og praksis.

Det at der ganske korrekt ikke lovgivningsmæssigt findes en klar sondring mellem grupper af erhvervsindkomst ændrer ikke ved at der er en klokkeren praksis for hvad der forstås ved erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, baseret på begreber som risikoelement, kompetence, momsforhold, arbejdstider, feriepenge, kontraktmæssige forhold m.v.  

At visse domme refererer  til visse dele af ligningsvejledningen forklarer bare, hvorfor advokater taber de fleste skattesager i LRS og HRS. Skat kan ikke selv regulere skatteopkraevningen som om deres vejledning er lov. Det er jo noget sludder. Hvis en advokat taber de fleste af sine skattesager som vælges videreført i Landsskatteretten eller Højesteret kan det kun tages som udtryk for at advokaten har ført nogle sager som ikke burde føres, fordi der ikke var udsigt til at de kunne vindes. Det er en klar holdning blandt respektiverede rådgivere, herunder også advokater, at man ikke skal spille hasard, herunder føre skattepolitik eller principielle skattesager, for kundens regning.  Man fører de sager som der er udsigt til at man kan vinde. Jeg har konkrete eksempler på ihvertfald et advokatfirma hvor dette ikke er tilfældet - man fører hvad som helst - men vil ikke nævne noget navn (det er vel heller ikke relevant her). 

Dem er er interesseret i et responsum herom kan henvende sig direkte. Vi er en gruppe, der gerne vil assistere med skattejuridisk afklaring. Jeg selv goer det  mod en symbolsk betaling. 

Et respondum - skattejuridisk afklaring? Hvad forstår du ved et respondum/skattejuridisk afklaring - Taler vi om en generel redegørelse for SMBA selskaber, fordele og ulemper, eller et notat som er konkret målrettet den enkelte kunde (det jeg kalder et oplæg), og dermed egentlig rådgivning ?.

Jeg savner iøvrigt lidt om hvad gruppens faglige forudsætninger for at rådgive om SMBA selskaber er ?
Har gruppen/du en rådgiverforsikring ? 

Tak for det fremsendte pr. mail 1base!

HVAD BEGRUNDER I DENNE SKEPSIS MED?

Jeg siger blot at jeg har svært ved at se de klare fordele ved at vælge et SMBA fremfor de gængse virksomhedstyper. Men hvis det er så enkelt så bør du her kunne opliste fordelene og ulemperne i stikordsform, set på den typiske iværksætter,  fremfor at henvise til en studieafhandling eller hvad det nu er I har lavet. Så har vi noget konkret at forholde sig til