Hej Folkens. Jeg har fundet ud af at den virksomhed jeg kommer fra har rigtig store problemer. En mand er netop blevet opsagt fordi der ikke er nok at lave. Der er en person i firmaet, vi kalder ham X. Ham har jeg talt rigtig godt med. Han er utilfreds med at være i firmaet og mener ikke han får nok i løn. Det er jeg enig med ham i da han har en ret fin uddannelse. P.t får han 28 og han burde have et par og 30. X er tilknyttet en fast kunde der bruger ham 37 timer i ugen og bliver faktureret 580.- kroner i timen, godt og vel 80.000 i måneden. Han har tidligere udtryk at han godt kunne finde på at spørge om ansættelse hos kunden istedet for at få mere i løn. Her kommer så det etiske. Tanken har unægtelig sneget sig ind at jeg kunne tilbyde ham ansættelse hos mig, til en god løn (32.000.-) + en form for overskudsdeling hvis han kan tage kunden med over til mig. Det ville jo være rigtig fint for mig da jeg ville få en fed pakkeløsning hvor alle krav er opfyldt, personale, kunde, overskud. Men jeg diskuterer det etiske i det med mig selv i disse dage. Jeg er klar over at det er at sparke en mand der ligger ned. Hvis der er problemer i virksomheden, ville dette naturligvis være et rigtig hårdt slag. Samtidig har jeg ikke specielle ønsker om at skabe en fjende der vil forsøge at stikke mig en kæp i hjulet ved hver given lejlighed. Omvendt må man også sige, at hvis firmaets ledelse havde været skarp nok var dette aldrig sket, og havde de været opmærksomme på hvorvidt X er tilfreds eller ej, ville alternative muligheder for X heller ikke være interessante. Skal jeg køre spis, eller bliv spist, eller skal jeg lade min samvittighed råde mig i denne sag? Der er ingen tvivl om at ovenstående mulighed ville være fantastisk for min virksomhed. Det ville give mig et overskud månedligt på 20-30.000.- kroner bare ud af den blå luft og ville kræve minimalt arbejde fra min side. Lad høre hvad folks meninger om ovenstående er ? |
Hej Uldal
Hvis han hiver 80.000 kroner ind og får 28, og han ved det, så er der i min optik ikke noget problem ved at han søger over til dig for at få en løn han kan overleve på.
Selvfølgelig er der et etisk spørgsmål, men hvis X bliver underbetalt er det jo virksomhedens eget problem at de presser citronen, og ikke dit eller X's.
Medmindre der er en klausul i hans kontrakt der siger han ikke må arbejde hos en konkurrent eller tage kunder med ser jeg intet problem i det.
God vind.