Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Succes med undeskriftsindsamling - fjern registreringsafgiften

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg tillader mig lige - for første gang - at skrive et indlæg her i 'Jante-tæskeren'-kategorien.

Jeg startede for en uges tid siden en underskriftsindsamling om registreringsafgiften. Den handler i bund og grund om at man skal skrive under hvis man ønsker at fjerne eller sænke registreringsafgiften.

Indtil videre der der 29.500 mennesker der har skrevet under (!).

I forgårs kom jeg i medierne, grundet de mange underskrifter:

 

Jeg kom på Ekstrabladet.dk, hvor jeg var dagens mest delte artikel (+8800 delinger!) og artiklen er stadig den mest læste på Ekstrabladets kategori, 'Nationen!'.

Her er EB-artiklen: http://ekstrabladet.dk/nationen/article2276012.ece 

Her er to yderligere presse-artikler: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/19265629 og http://www.dagens.dk/indland/17-%C3%A5rige-casper-i-krig-mod-registreringsafgift-har-samlet-21000-underskrifter.

Jeg er meget tilfreds.

Jeg skulle lige dele den succes jeg har fået! :o).

Link: www.registreringsafgiften.dk.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 22:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Her i USA starter priserne på en fabriksny Audi R8 4.2 S Tronic fra omkring 665.000 kr. Den er ca. 50.000 kr. billigere hvis man vil have den uden S Tronic. Så det er sgu noget af en forskel...

Mvh Carsten

Tilmeldt 19. Jan 09
Indlæg ialt: 224
Skrevet kl. 23:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Godt klaret. Tillykke med det!

Men husk at end ikke 90.000 underskrifter imod den nye offentlighedslov rykkede politikerne en smule. Så der skal nok mere end underskrifter til.

I øvrigt forstår jeg ikke sammenhængen mellem argumenterne:

"Ved at fjerne registreringsafgiften får danskerne bedre biler, flere biler og sikrere biler. På den måde vil Danmark ikke tabe penge ved at fjerne registreringsafgiften."

Udover at vi med bilkøb kanaliserer en masse penge til udlandet (vi producerer ikke bilerne selv), så vil staten gå glip af en massiv indtjening fra registreringsafgiften. Så bliver Danmark og staten økonomisk fattigere - Eller misforstår jeg noget?

EDIT: Det går lige op for mig, at citatet nok skal læses sammen med citatet fra CEPOS. Så giver det bedre mening - forståelsesmæssigt altså (men ikke politisk) :)

Tilmeldt 14. Apr 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtig fedt initiativ og fedt du er kommet i søgelyset med dette, rigtig godt gået.

Jeg tror personligt ALDRIG dette bliver en mulighed i dette land.

1. Staten går glip af en masse penge. Og det kan jo aldrig gå. Se fx. Bare med broen, den skulle efter Signe efter hånden være ved at være betalt af. 

Der kører 13.000 kørertøjer over hver dag. Prøv så at gange det med 250,- i snit. Det er 3.250.000,- om dagen, 91.000.000,- pr md = 1.092.000.000,- om året. Rimelig go forretning i mine øjne! Men igen her bliver det bare ved snakken

2. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Måske det er en proces som stille vil falde, med fx 5% om året. 

3. Så får de et kæmpe problem med de mennesker som indtil dato HAR betalt deres afgift.

4. Så nægter jeg at tro på staten betaler så mange penge tilbage til befolkningen. Hvor langt ville man regne tilbage? Hvor går grænsen? 

Ja jeg spørger bare. Der vil altid blive ved med at være nogen som vil føle sig snydt på dette punkt.

Prøv nu bare at tage bare et lille år tilbage. Hvor man pludselig finder ud af at en del husejere har betalt alt for mange penge for deres ejendomsskat/ejendomsværdiskat. Der valgte man også kun at gå x antal år tilbage. I 70' mener jeg det var. Valgte man pludselig at nu skulle man have noget som hedder BBR. Det offentlige ville pludselig vide hvor mange m2 alle folks huse er. Dengang vidste man åbenbart ikke helt hvordan man lige regnede sådan noget ud. Så det blev bare noget fiktivt! Det resultere så i at idag når folk køber et nyt "brugt" hus. At de antal m2 der er angivet, ikke stemmer overens. Her er "igen" flere som er blevet snydt eller betalt for meget. Fordi det nævnte ikke stemmer overens. Folk har betalt for meget eller for lidt i nogen tilfælde, for noget man troede passede. 

Det forårsager så at folk kører div. Retssager mod hinanden, igen fordi det offentlige lige syntes de skulle have lidt ekstra på lommen.

Det er et ondt spindelvæv de er kommet i som de har svært ved at komme ud af igen!

Beklager det lille sidespring. Men bare et lille ekempel :) 

Men igen, fedt initiativ! Og jeg håber som så mange andre at det vil komme dertil...

Hilsen 

Martin 

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg synes det er rigtig svært at have noget til overs for folk der siger 'Jeg vil gerne bruge 7 mia. kr (det er det laveste skøn vi har set)' - Men ikke samtidig siger 'Forøvrigt mener jeg pengene i stedet skal tages fra.....'

Der er også utrolig mange ting jeg gerne vil skrive under på som en god idé - Men jeg synes ikke det er nemt at finde pengene!

På siden der linkes til, henvises der f.eks. til Sverige og tyskland... Begge steder der har en væsentlig lavere vældfærd end vi har her i danmark. - Om det så er den rigtige løsning skal jeg være usagt, men at underskrive at vi skal sænke registreringsafgiften, uden samtidig at underskrive hvordan de problemer dette giver skal løses... Det er vist sådan man anskuer tingene i de mindste klasser af folkeskolen.

Men da vi nu har personen der har startet indsamlingen her, så er mit simple spørgsmål: 'Forsigtigt skønnet koster det 7 mia. kroner at fjerne registreringsafgiften. Hvorfra skal disse penge komme?'

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Carsten Kvist:
Men da vi nu har personen der har startet indsamlingen her, så er mit simple spørgsmål: 'Forsigtigt skønnet koster det 7 mia. kroner at fjerne registreringsafgiften. Hvorfra skal disse penge komme?'

Tak for jeres spørgsmål og engagement.

Underskriftsindsamlingen er udelukkende laver på baggrund af, at vi vil samle så mange som muligt, som ønsker at fjerne eller sænke registreringsafgiften. Hvordan dette skal finansieres er et meget stort spørgsmål, som kræver meget at svare på. Det fremgår af Skatteministeriet rapport, at det ikke vil koste noget at sænke afgiften til 105%. Lad os starte med det.

Hvad der skal ske herefter er svært at spå om.

Mine egne politiske holdninger er klare og jeg kan sagtens finde 7 mia. kroner som skal fjernes fra det offentlige budget, mod at vi sænker registreringsafgiften. Dog vedkommer det ikke underskriftsindsamlingen, hvad jeg personligt mener.

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Det vedkommer i allerhøjeste grad underskriftsindsamlingen.

fordi:

Ellers kan vi jo lave en der hedder '100 mia. mere til folkeskolen' - '1000 mia. mere til sundhedsvæsnet' - '0 skat til alle danskere'. - men de giver lige så meget mening som den der her er beskrevet.

En reel underskriftsindsamling ville derimod være. 'Vil du skrive under på, at vi tager 7 mia. kr. fra den danske folkeskole, og fjerner registreringsafgiften?' - Eller 'Vil du skrive under på, at kræftbehandlingen stoppes i danmark, så vi kan fjerne registreringsafgiften?'

At skrive under på den allerede igangværende indsamling, er som at forvente at man kan handle uden konsekvenser. Det er i bedste fald naivt.

MEN... hvis du selv mener at 105% er gratis, hvorfor så ikke i det mindste lave en der hedder: 'Skatteministeriet har beregnet at det er gratis at nedsætte registreringsafgiften til 105%, vil du skrive under på, at vi i danmark skal have en registreringsafgift på 105%' ?

At bruge 7 mia. uden finansiering er popuklistisk, og uden hold i virkeligheden.

Fra København
Tilmeldt 13. Feb 10
Indlæg ialt: 3636
Fra  My-phoneshop.dk Skrevet kl. 10:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Carsten Kvist:
Forsigtigt skønnet koster det 7 mia. kroner at fjerne registreringsafgiften. Hvorfra skal disse penge komme?'

Hvor troværdigt er det skøn? Jeg tvivler på at det er gennemberegnet, og mon ikke vi skal huske at tage højde for at dem der kommer med skønnet, sandsynligvis har en interesse i at bevare registreringsafgiften som den er i dag?

S / SF skønnede også at staten ville tjene 2 mia. om året på en betalingsring om København, COWI skønnede at det ville koste 8 mia. Dvs. en diff. på 10 mia. årligt. Så jeg tror man skal passe på med at lægge for meget i disse skøn og beregninger, og i hvert fald huske at forholde sig til den dagsorden der er hos dem der fremlægger tallene.

Men hvis vi går ud fra at det vil koste statskassen penge at sænke / fjerne registreringsafgiften, kunne en passende indtægt jo være road-pricing eller betalingsringe om de store byer.

Mobiltelefoner, mobiltilbehør, mobilreparation: https://www.my-phoneshop.dk

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

igang:
Men hvis vi går ud fra at det vil koste statskassen penge at sænke / fjerne registreringsafgiften, kunne en passende indtægt jo være road-pricing eller betalingsringe om de store byer.

Fint nok... Så er det jo bare det der skal med i spørgsmålet!

Faktum er jo, at der kommer x antal kroner ind ved registrering af en bil, og at de ikke vil komme hvis afgiften fjernes.

Jeg vil til stadighed mene at det er useriøst at komme med en afstemning, hvis ikke man samtidig viser finansieringen af det man vil afskaffe.... Og ja, det kan fint være ved indførsel af nye afgifter.

Fra Brande
Tilmeldt 30. Nov 11
Indlæg ialt: 2544
Fra  Miraca Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Glemte lige... de 7 mia. er det mindste skøn vi har hørt!

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)