Hej Morten..
Jeg er igang med at skulle lancere en cykeltrailer der skal sælges i det meste af EU og forhåbentlig videre på et senere tidspunkt.. Disse stelnumre gælder så kun i Danmark?, eller kan man sælge en cykel med dansk stelnumme uden for Danmark ?
Dette nummer i midten er det eneste der skifter pr cykel? og hvis man producere mere end de 100 vogne/cykler sætter man vel bare et tal mere ind? eller opgiver man en forventet produktion fra starten?
Mvh. Mads
Hej Mads
Først og fremmest så synes jeg du skal kontakte de rette myndigheder, for det svar jeg kan give dig, er blot baseret på min nuværende erfaring. Det er altid bedst at få det bekræftet af eksperterne!
1) Der er så vidt jeg ved ikke noget krav til stelnumre på cykeltrailere - det er jeg aldrig stødt på og jeg har aldrig set et stelnummer på en cykeltrailer
2) Nummeret i midten er et fortløbende nummer. Dvs. producerer du 50stk så monteres hver cykel med numrene 01,02,03........5000 (håber du laver 5000 om året :))
Det sidste bokstav i nummeret indikerer produktionsåret. I 2013 var det H, i år er det J. Man springer vist vokalerne over, men dette må du ikke hold mig helt op på, jeg er ikke helt sikker
3) Jeg kender ikke reglerne for stelnumre i andre EU lande. Jeg ved at de fx også bruger stelnummer i Sverige og Holland, MEN et svensk/hollandsk stelnummer er IKKE gyldigt i Danmark, så jeg må formode at det samme gælder den anden vej - altså at et dansk stelnummer IKKE gælder i andre lande end Danmark
Når det så er sagt, så har jeg tit hørt fra div. forsikringsselskaber at de er bedøvende ligeglade med hvilke stelnummer der er på - bare det er unikt. Så i forsikringsspørgsmål betyder det vist ikke så meget i praksis om man har et dansk eller udenlandsk stelnummer. Men det ændrer jo ikke på at reglerne i Danmark er ret klare. En cykel skal udstyres med et dansk stelnummer.
Men igen... er det cykeltrailere du skal lave, så tror jeg ikke du har så meget at bekymre dig om ;)
Hilsen Morten