Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

10 råd, hvis du overvejer at flytte din virksomhed til Tyskland

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Kbh + Berlin
Tilmeldt 16. Feb 09
Indlæg ialt: 7
Fra  German Expansion GmbH Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 6 person

Tyskland er for mange et meget interessant marked og med god grund. Det tyske marked er enormt, sammenlignet med det danske og den tyske økonomi er verdens tredjestørste. Derudover ligger landet lige syd for grænsen og transporttiden til landes hovedstad kan overstås på et par timer i bil eller 45 minutter i fly.

Så er du en af de danskere, der overvejer at flytte sin virksomhed til Tyskland, så har jeg her listet 10 råd, der er værd at tage med i betragtning, inden du tager springet. Og indrømmet, noget af det kan synes meget banalt, men jeg har i mit arbejde, hvor jeg assistere danske virksomheder til Tyskland, desværre ofte set, hvordan man ikke får tænkt sig ordentligt om, når man beslutter sig for at flytte til Tyskland.

Brug derfor følgende liste, som en lille tjekliste, hvis du overvejer at tage springet.

1) Analyser markedet
Selvfølgelig skal du starte med at finde ud af, om det tyske marked overhovedet er noget for dig. Lær markedet at kende, find ud af hvem dine tyske konkurrenter er og hvad priserne for dit produkt er. Kan du tysk, eller kender du en der kan, kan noget så simpelt som Google få dig et godt stykke af vejen.

2) Tænkt stort
Start allerede tidligt med at tænkte stort – hvad nu hvis det lykkes og din omsætning bliver 4, 6 eller 10 gange større end den er nu. Hvad så med produktion, logistik, salg osv. I Tyskland er der flere ting, man skal overveje end i Danmark. Fx er det stort set umuligt at fyre folk, hvis man har mere end 10 ansatte og tilladelser m.m. fra det offentlige tager ofte længere tid end i Danmark.

3) Overvej hvad du vil
Vil du blot eksportere til det tyske marked, vil du have produktion og udvikling her eller vil du flytte hele virksomheden herned? Alt afhængigt af, hvad du vil kan dit setup se meget forskelligt ud. Hvis du kun vil eksportere, kan det fx være nok blot at hyre nogle salgsagenter og så ellers styre det hele fra Danmark.

4) Find ud af, hvordan du vil gøre det
Hvis du vil lave dissideret salg i Tyskland, kommer du ikke uden om at skulle etablere en eller anden form for virksomhed. Det kan gøres ved at oprette en filial (Zweigniederlassung) af den danske virksomhed, men ofte er det faktisk nemmere at oprette et tysk GmbH (svarer til et dansk Aps). Har man ikke de € 25.000 det koster at stifte et GmbH, kan man overveje et UG (minder om den nye danske selvskabsform IVS).

5) Find ud af, hvor du vil gøre det
Tyskland er et stort land med mange muligheder og alt afhængigt af, hvad du laver kan der være forskellige områder af Tyskland, der kan være af forskellig interesse for dig. Er du inden for design, Life Science eller Green Tech er Hamborg måske det bedste sted for dig, mens Berlin er bedre for start-ups!

6) Forstå Tyskland
Som sagt, Tyskland er et stort land! Og der er stor forskel på, om man vælger at tage til en international by som Berlin, hvor der næsten er flere engelsktalende end tysktalende, eller om man tager til den Bayerske hovedstad München, hvor man stadigvæk i stort omfang er Des med ens chef.

7) Husk, der er fordele og ulemper
Der er for en dansk virksomhed kæmpe fordele ved at tage til Tyskland, men der er også nogle ting man skal være opmærksom på. Ting går lidt langsommere i Tyskland, særligt i det offentlige. Selvskabsskatten i Tyskland er også højere end i Danmark med 29,8 %. Og så er arbejdsmarkedslovgivningen som nævnt, noget mere besværlig i Tyskland end i Danmark.

8) Deleger
Koncentrere dig om det der er vigtigst for dig og find andre til at lave det omkringliggende arbejde. Det vil ikke tage lang tid for, fx en virksomhed som min, at finde salgsagenter eller etablere et tysk GmbH, mens det kan tage dage og måske endda uger for en, der aldrig har prøvet det før.

9) Find en ”lokal”
Alt er nemmere, hvis man har en mand i landet, der kender det tyske system, taler sproget, allerede har et netværk og ved hvad der skal til, for at flytte herned. Alt fra at blive introduceret til de rigtige mennesker, få hjælp til at finde en god skole eller børnehave til dine børn, lære de lokale ”skikke” bliver nemmer, hvis du har en kontakt der allerede bor i området.

10) Kom nu bare i gang!
Den kræver ingen forklaring! Går du med tanker om at tage til Tyskland, så start i toppen af listen og arbejd dig ned af.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12288
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Super indlæg, mere af det tak :-)

De bedste hilsner

Martin

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 3. Jul 07
Indlæg ialt: 1987
Fra  MagentoXperten.dk Winkwink.dk Skrevet kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt indlæg..

Her er lidt flere punkter:

- Som webshop skal man tage højde for betalingsmetoderne da det er noget anderledes.

- Husk AGB, Impressum osv... Det går man MEGET op i Tyskland

- Få din side oversat af professionelle da de er lidt mere gammeldags og formelle :-)

- Hvis man skal gå all in bør man overveje GmbH da mange tyskere opfatter UG som værende mindre troværdigt da kapitalen er ned til 1 EUR og det kan være et problem hvis dine kunder fx er firmaer.

Ejer af Winkwink & Magentoxperten. 

Fra Kbh + Berlin
Tilmeldt 16. Feb 09
Indlæg ialt: 7
Fra  German Expansion GmbH Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin:

Takker :) Mere er på vej..

Fra Kbh + Berlin
Tilmeldt 16. Feb 09
Indlæg ialt: 7
Fra  German Expansion GmbH Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristoffer: Det er en rigtig god pointe med sproget - alt materiale skal være på tysk, også selvom det er startups eller andre "unge" virksomheder (men er det ikke næsten tilfældet med alle lande? Især dem med et verdenssprog, som fx tysk). Og ja, de er ret formelle og kan virke noget gammeldags i det set fra et dansk synspunkt, men det afhænger i høj grad af, hvor henne i Tyskland man er - pointe nr. 6.

Men gode kommentarer, tak :-)

Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 24. Apr 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristoffer

Vi er netop ved at lave den indledende gymnastik ifht. at gå i gang i Tyskland - og diskuterer netop betalingsmetoderne. Kan du hjælpe med, hvilke kort der er mest udbredt? 

Pft.

VH Dan

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Super artikkel - Tak!

Etablering af GmbH -de 25000€ er det indskud på samme vis som i Danmark hvor kapitalen kan bruges aktivt, eller er det bundet capital, og er der som eksempelvis i England krav om lokal representant?

 

Hvad får dig til at anbefale Hamborg for ex. Life Science? I hvert fald i Biotech/Diagnostik mv ser jeg udtalte koncentrationer omkring Berlin og München, som har klart flere virksomheder som jeg lokaliserer, og produktionen af maskiner/udstyr til industrien er ekstremt koncentreret omkring Stuttgart/Frankfurt området

/jens

Fra Kbh + Berlin
Tilmeldt 16. Feb 09
Indlæg ialt: 7
Fra  German Expansion GmbH Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens

De 25.000 € er aktiv kapital, på samme måde som man kender det i DK med et Aps.

Mht. det andet, så anbefaler jeg ikke at man automatisk flytter til Hamborg, hvis man har en LS virksomhed. Min pointe er, at man bør kigge sig godt og grundigt omkring i Tyskland, før man foretager sit valg, som du jo netop også så fint understreger. Er i den forbindelse helt enig i dine betragtninger.

/Frans

Tilmeldt 9. Aug 11
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

dantakiarpetersen:

Hej Kristoffer

Vi er netop ved at lave den indledende gymnastik ifht. at gå i gang i Tyskland - og diskuterer netop betalingsmetoderne. Kan du hjælpe med, hvilke kort der er mest udbredt? 

Pft.

VH Dan

SOFORTüberweisung er meget brugt og derudover bruges EC-kort (lidt ligesom vores Dankort, er typisk et Maestro kort), Visa og Mastercards :) 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)