Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til sponsorkroner...

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 18:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ser jævnligt indlæg omkring sponsorstøtte her på Amino, ligesom jeg stort set dagligt modtager ansøgninger pr. mail.

Desværre er langt de fleste så ringe udformet og mangelfulde, at jeg ( og sikkert mange andre) ikke gider spilde 2 min. på overhovedet at svare.

Det svarer til at jeg forsøger at sælge dig nogle varer, men i øvrigt ikke gider beskrive hvad det koster, hvad varen er, hvor du betaler osv. osv...

Her er hvad JEG forventer som potentiel bidragsyder, og måske kan du bruge det som inspiration fremover :)

1. Beskriv projektet...

Her skal du i så interessante vendinger som muligt fortælle om projektets fortræffeligheder, hvor og hvornår det finder sted, hvorfor det er så vigtigt med støtte osv.

Det er her du skal fange sponsors interesse for at han overhovedet gider læse videre.

 

2. Hvad skal du bruge ?

Er det penge, varer, ydelser, tid eller præcis hvad forventer/håber du på ?

Hvornår skal du bruge det.

 

 

3. Hvad tilbyder du til gengæld ?

Her må gerne tænkes lidt kreativt og ud af boksen, for at få flest mulige fordele med til bidragsyder.

Det er altså ikke ok blot at skrive " vi har en FB side ( som vi i øvrigt ikke orker at linke til)

Link dog til siden, fortæl hvor mange brugere der er, hvor meget aktivitet er der, fortæl at i vil lave xx antal opslag og linke til sponsorerne.

Der findes måske også en hjemmeside - fortæl om den, antal besøg osv - og måske kan i tilbyde links derfra.

Måske er der klublokaler hvor der også kan opsættes noget reklame.

Det kan være i jævnligt udsender nyhedsbreve - er der muligheder der ?

Jo flere ting i kan tilbyde, jo større er chancen for gevinst - det er logik.

 

4. Hvem skal jeg søge hos ?

Allerførst ville jeg forsøge evt. nuværende leverandører - Køber i allerede et sted, er velviljen langt større.

Dernæst kunne man måske "lokke" nye leverandører - hvis i måtte have behov for dette, altså en slags byttehandel.

Uanset, er chancen ofte størst i lokalmiljøet.

Slagter Hansen på Amager får ikke meget ud af at støtte Skagens 5. hold i minifodbold ( andet end personlig glæde måske), men han ville nu nok foretrække at støtte det lokale miljø, hvor han samtidig kunne opnå lidt goodwill.

Se ansøgningen som en forretningstransaktion - for det er ofte det det er.

Gør det så enkelt som muligt for sponsor med de nødvendige informationer - der er da ingen grund til at han skal til at kontakte jer for at få yderligere information...

Go jagt :)

 

 

 

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)