40 år. Frisk. Fri. Født påny.

Som 10-årig rammes jeg af en overfølsomhed, der over tid kun forværres.

I 2005 sygemeldes jeg fra mit arbejde, fordi jeg nærmest intet kan tåle.

I 2006 starter jeg op som selvstændig grafiker, som min revalidering. I vores hjem.

I 2011 finder jeg efter cirka 25 års sygdom noget, der rent faktisk hjælper på mit helbred. Og langsomt begynder jeg at få det bedre. På det tidspunkt har jeg ikke et liv. Retter al fokus på mine børn og min familie. Forsøger kun at ignorere mig selv.

I 2013 bliver jeg helbredt for min overfølsomhed, som til det tidspunkt har været skyld i, jeg måtte holde mig isoleret i vores hjem 95+% af tiden.

Senere i 2013 går jeg omkuld en morgen på badeværelsesgulvet, kaster op, får noget af dette i lungerne, ligger på gulvet fra før kl. 9 om morgen og til cirka kl. 18, hvor min 9-årige søn finder mig og slår alarm. Min mand var i Tyskland. Min 5-årige datter gik hjemme med mig hele dagen. Mit iltniveau i blodet er virkelig på et minimum.

Jeg kan intet huske fra 2,5 dags tid før og så de følgende 6 dage, hvor jeg ligger i respirator. At jeg ikke er hjerneskadet i dag, er et rent mirakel.

I dag fylder jeg 40 år, og jeg er helt og aldeles rask.

Det havde jeg virkelig aldrig troet muligt.

Her til morgen har jeg måttet sidde lidt for mig selv, efter jeg havde cyklet den nu 6-årige i børnehave. Sunde mig. Fælde en tåre. Indse, at jeg vitterligt har formået at klare den. At blive rask. Efter så mange års modgang, skuffelser, nederlag og mistro.

Jeg måtte lige fælde en tåre. Af glæde!

Tillykke, Bettina! Denne fødselsdag bliver den vildeste, jeg nogensinde vil opleve i mit liv.

..

Og da jeg stadig ikke kan finde ud af at holde mund og endnu engang har været sygemeldt (dog det meste af tiden på deltid), selvom jeg havde foresvoret nogensinde at skulle ind i det system igen – så har jeg startet endnu en virksomhed. Fra sidelinjen.

Læs endelig med: www.frasidelinjen.dk

Tusind tak.

Den vildeste fødselsdag viste sig så også at indeholde en 'morfar' på sofaen.

Men jo, denne fødselsdag vil jeg huske for altid! Den dag ændredes mit liv, og jeg kom ud af 30'erne, som for mit vedkommende har været det rene helvede at gennemgå.

Husk at leve livet, mens du har det!

I mit tilfælde har 'midlertidig' svaret til 30 år. Men jeg er heller ikke sikker på, jeg kunne have klaret 'turen' en gang til. Så stod jeg nok af inden tid.

Mest af alt pga den manglende opbakning, forståelse og empati.

For efter at have været i respirator og rent faktisk opleve medfølelse og forståelse for, at det har været barskt og hårdt – så må jeg erkende, at mit liv vitterligt har været dårligt. I så høj grad, at jeg virkelig har fået testet mine nedre grænser af for, hvor dybt jeg kan tåle at komme.

Fysisk som mentalt.

Jeg under ikke andre at teste det helt så meget af, som jeg har været tvunget til.

sandfær-andersen:

Jeg under ikke andre at teste det helt så meget af, som jeg har været tvunget til.

Det er klart at der er ingen der fortjener at leve 30 år på den måde. Men dit eksempel viser jo også at der (for mange i hvert fald) er lys for enden af tunnelen og at man derfor ikke må stå af før tid som du selv beskriver det

Man kan kun have respekt for at du trods alt den modgang har kæmpet videre og kan stå idag og være rask og kunne se frem til et meget bedre liv.

Tillykke med det :-) og tilykke med virksomheden!

Niels Ryding Olsson:

Tillykke med det :-) og tilykke med virksomheden!

Og: Tak!

Jeg øver mig nu i mest af alt at tage imod komplimenterne – i stedet for bare at forsøge at forklare mig ..

Det vil jeg gøre 

Husk nu at nyde alt det du har at se frem til i stedet for at hænge på alt det du har at se tilbage på