Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Revisor - Taxameteret tæller......

Side 3 ud af 3 (27 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Diana

Det der er et klassisk kneb som tit og oftest benyttes af både revisorer, advokater o.l. højt betalte rådgivere. Oftest kan det ikke betale sig at tage slåskampen fordi det udefra (f.eks. en dommer) ser ud som en revisor/advokat(høj troværdighed) og en fattigrøv(lav troværdighed) der ikke kan / vil betale.

Købeloven siger at hvis du bestiller en vare (produkt eller ydelse) uden at aftale prisen inden varen er leveret, så skal du betale den pris som sælger kræver, forudsat at denne pris ikke er ubillig. 

Dvs. det står og falder på jeres mundtlige aftale om at han skulle oplyse når "taxameteret tæller" ... det har han ikke gjort, men den aftale kan du (typisk) ikke bevise ved en domstol.

Jeg mener du bør konfrontere revisor med din kritik, og kræve et nedslag i prisen baseret på den manglende overholdelse af jeres aftale. Hvis han nægter dette, så er han ikke til at stole på ham - så fyr ham og smid en anmeldelse på Trustpilot - og find så en revisor der overholder sine aftaler.

Det kan jo være at han slet og ret har glemt jeres aftale, og når du minder ham på det undskylder han og tilbyder at finde en aftale.

Evt. kan du læse dette blogindlæg fra min hånd. http://www.amino.dk/blogs/mikjaer/archive/2013/03/20/aldrig-mere-personlig-h-230-ftelse-s-229-stift-dog-det-selskab.aspx med gode råd om netop dette :-)

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 17:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Diana:
Jeg har talt med ham i telefonen, hvor han var nedladende

Så skal han ud! Sådan skal en rådgiver ikke tale til dig!

Fra Vejle
Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 100
Fra  By Faune Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Jesper

Ja, det er rigtigt forstået.

1. Vi havde et møde for at se om jeg følte mig tryg ved at bruge omtalte Revisor.

Jeg fik en ca. pris på udarbejdelse af årsregnskab.

2. Jeg fortæller over e-mail at jeg har problemer med nem id, og derfor problemer med at udstede autorisation til ham han siger en af hans medarbejder lige kan maile mig hvad der kan være galt, efter jeg har kontaktet danid/nemid. Stadigvæk intet om at det er en ydelse eller oplysning om at dette kræver betaling.

Ved gennemgang af mine lønsedler, har de fundet fejl retter disse, og jeg får først besked herefter om at der var fejl i lønsedler, hvori de allerede har fremsendt mig rettelser på mail, men jeg fik jo ikke muligheden for at sige ja tak eller nej tak, og ej heller mulighed for at spørge om det kostede noget.

Men i bund og grund, er jeg bare ked af at tilliden er brudt. Kald mig bare sårbar, men jeg kunne aldrig finde på først at sige til en kunde at jeg nok skulle oplyse om hvornår der var tale om betalte ydelser, for dernæst ikke at opfylde denne aftale.

Jeg har ringet til Revisoren og spurgt ind til emnet, og sagt at han da må kunne forholde sig til at jeg er ked af at han ikke har fortalt mig som aftalt, at der var tale om ydelser. Blot for at blive mødt med en, om jeg troede hans tid var gratis, at jeg burde vide at han solgte tid, og at jeg jo kunne bruge Danløn så jeg ikke lavede fejl i lønsedler osv. osv.

Jeg måtte til sidst sige til ham, at jeg godt vidste det var uhøfligt at afbryde en samtale, men at jeg var nødsaget til dette...Med andre ord jeg var paf, og på grådens rand over at få mine grænser overtrådt på denne nedsættende måde...

Måske jeg bare er en sart blomst:-()

Fra Vejle
Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 100
Fra  By Faune Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Mikkel

Tak for dit svar:-)

Det vil jeg lige læse det indlæg.

Vh.

Diana

Fra Vejle
Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 100
Fra  By Faune Skrevet kl. 17:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nej, jeg må nok til at tage fløjs handskerne af:-)

Læste dit indlæg på din blog, super indlæg og kan nikke genkendende til mange pointlines.

Er enkeltmandsejet virksomhed jeg har, og tænkte jeg ville have hørt min Revisor om han ville anbefale mig at starte det som et APS, men må nok hellere vente med at spørge om noget før jeg har fundet mig en jeg er tryg ved.

Forsat god aften.

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Diana

Nu har jeg haft lejlighed til at læse tråden og ikke mindst din erfaring med revisorbranchen, hvilket så absolut ikke er i orden.

Som jeg også opfatter det, så har du ikke umiddelbart et aftalebrev med din revisor, hvilket normalt er et krav, hvis den godkendte revisor skal udarbejde et årsregnskab med en erklæring med sikkerhed, d.v.s. for en enkeltmandsvirksomhed en "reviewerklæring" (I "gamle" dage en gennemgang) på årsregnskabet.

Hvad er din aftale med revisoren omkring årsregnskabet? Er der tale om en assistance eller en gennemgang/review?

Grunden til spørgsmålet er, at revisoren som sagt er pligtig at have et aftalebrev, hvis opgaven indebærer erklæringer med sikkerhed.

Det kan også være af afgørende betydning, hvad du forventer fra revisoren i forbindelse med årsregnskabet - Eks. et årsregnskab hvor revisor erklærer, at årsregnskabet er korrekt opstillet og afstemt samt revisor har udført handlinger med det formål at kunne afgive en konklusion.

Det modsatte er så, hvor revisor i princippet tager dine regnskabstal og opstiller et årsregnskab uden reelt at gøre meget mere, d.v.s. en assistance uden sikkerhed og dermed en erklæring uden sikkerhed.

Nu er du bosiddende i Vejle, hvorfor du måske skulle prøve at kontakte en anden godkendt revisor med henblik på dine muligheder, ligesom du formentlig allerede nu, som så mange andre, står for at skal have udarbejdet årsregnskab og selvangivelse for 2013.

Grunden til denne anbefaling er netop det "tillidsbrud", som du har beskrevet, og uanset hvilken aftale du og din nuværende revisor måtte komme frem til, så vil det fremadrettet være et problem.

Jeg håber trods alt, at du finder en hurtig løsning.

Tonny

Fra Vejle
Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 100
Fra  By Faune Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad er din aftale med revisoren omkring årsregnskabet? Er der tale om en assistance eller en gennemgang/review? Det har han ikke specifikiseret, men jeg har heller ikke spurgt, da jeg DESVÆRRE ikke var klar over forskellen.

Grunden til spørgsmålet er, at revisoren som sagt er pligtig at have et aftalebrev, hvis opgaven indebærer erklæringer med sikkerhed.

Nu er du bosiddende i Vejle, hvorfor du måske skulle prøve at kontakte en anden godkendt revisor med henblik på dine muligheder, ligesom du formentlig allerede nu, som så mange andre, står for at skal have udarbejdet årsregnskab og selvangivelse for 2013.

Jeg har allerede afleveret alt til pågældende revisor, og kan ikke nå at finde en ny DESVÆRRE.

Grunden til denne anbefaling er netop det "tillidsbrud", som du har beskrevet, og uanset hvilken aftale du og din nuværende revisor måtte komme frem til, så vil det fremadrettet være et problem.

Du har ret, uanset hvad kan den følelse ikke tages fra mig, og det vil gøre det svært fremadrettet at kunne opretholde et samarbejde med denne revisor.

Tak for dit Svar Tonny:-)

Side 3 ud af 3 (27 indlæg)