Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan sikrer jeg bedst at få min betaling?

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Amino. Har nu endelig fået snakket med en erhvervsrådgiver på Stevns som anbefalede mig at skrive indlæg om hvordan jeg bedst sikrer at få betaling:

 Jeg ønsker at oprette en servicevirksomhed som tilbyder at forhandle priser ned på TV, mobil og bredbånd abonnementer. 

Her er jeg i tvivl om hvordan jeg opstiller betalingsmodellen bedst muligt og bedst muligt sikrer mig, at få betaling for mine ydelser.

Jeg får en opgave fra en kunde og finder en fordelagtig løsning for kunden, som jeg derefter præsenterer for kunden.

Hvad forhindrer kunden i at sige nej tak, så jeg ikke får betaling, hvis betaling er afhængig af at kunden accepterer det tilbud jeg præsenterer,

og kunden derefter selv tager fat i udbyderen og realiserer tilbuddet?

Kan jeg tage betaling for ”kun” at aflevere et fordelagtigt tilbud – vil kunden betale for det?

Kan jeg juridisk sætte det op, så jeg på kundens vegne kan indgå aftale med en udbyder, hvis deres tilbud opfylder nogle krav,

der på forhold er aftalt med kunden?

Hvordan vælger jeg model i forhold til afvejningen af administrativt arbejde i forhold til at sikre betaling fra kunderne?

Ser frem til at få nogle gode svar af hvad i mener der er bedst

P.s. Vil helst holde mig fri af kontrakter og juridisk adminstation ihvertfald til at starte med, men hvordan sikrer jeg så bedst kunden ikke snyder mig?

Mvh. Frederik

Tilmeldt 31. Jan 14
Indlæg ialt: 90
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg tvivler på nogle selskaber vil lade dig indgå aftaler for nogle af dine "kunder".

Hvis de gør det kan de risikere at kunden ikke er interesseret i produktet alligevel og kan påstå han/hun ikke har givet samtykke til oprettelse af dokumentet.

Og da de fleste aftaler ikke underskrives men bestille via telefonen med CPR nummer som verifikation vil selskabet stå yderst dårligt hvis kunden hedder fx. Dorthe Hansen og det er dig Frederik som har bestilt i hendes navn.

Jeg må også indrømme jeg har svært ved at se et forretnings marked for din model men det skal dog ikke betyde at der ikke er et marked ;-)

Personligt hvis jeg skulle kaste mig ud i din model ville jeg bede om betaling inden du går igang og så med en paragraf i aftalen der omhandler at leverer du ikke det forventede/aftalte så refunderer du 100% det indbetalte depositum.


Ellers alternativt oprette slags escrow (tvivler dog på de fleste private vil gøre dette).

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 20:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du skal tjene penge på det, skal det være trygt for kunden - ellers tror kunderne, at det er fusk.

I dit tilfælde ville jeg følge følgende proces:

1. Du aftaler med kunden, at du ud fra hans oplysninger tjekker markedet.
2. Du finder en løsning.
3. Du meddeler kunden, at du nu har en løsning, som kan spare ham x kr, og at han kan få udleveret denne løsning mod at betale dig y kr.
4. Sæt det op som en webshop, så du modtager kreditkortbetaling, og kunden får sin ydelse i et dokument med det samme. Husk at tage forbehold i dine handelsbetingelser for hans mulighed for at fortryde købet - da du jo har specialfremstillet ydelsen.

Herefter er det op til kunden selv, om han vil udnytte tilbuddet eller lade være.

Du kan evt. have en ydelse, hvor han får flere muligheder, hvis han af den ene eller anden grund ikke bryder sig om et bestemt selskab.

Du bør nok også tilbyde, at han får pengene igen, hvis selskabet afviser at have ham som kunde.

Held og lykke med projektet.

Venlig hislen

Hans

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristoffer Ø.:

Jeg tvivler på nogle selskaber vil lade dig indgå aftaler for nogle af dine "kunder".

Hvis de gør det kan de risikere at kunden ikke er interesseret i produktet alligevel og kan påstå han/hun ikke har givet samtykke til oprettelse af dokumentet.

Du har muligvis ret Kristoffer. Blev som sagt rådgivet af Tinghuset her på Stevns, som også var i tvivl. Derfor skrev jeg bl.a. herinde for at i kunne hjælpe videre ;)

Tænker at hvis jeg skaffer kunder til dem kunne jeg få lidt provention, selvom jeg selvfølgelig vil hjælpe rådgivning af kunder fremfor alt. 

Kristoffer Ø.:

Og da de fleste aftaler ikke underskrives men bestille via telefonen med CPR nummer som verifikation vil selskabet stå yderst dårligt hvis kunden hedder fx. Dorthe Hansen og det er dig Frederik som har bestilt i hendes navn.

Jeg må også indrømme jeg har svært ved at se et forretnings marked for din model men det skal dog ikke betyde at der ikke er et marked ;-)

Det skal lige siges at jeg flere gange har forhandlet for mine forældre med deres samstykke. Derfor har jeg lært at jeg godt kan lide at forhandle og vil gå 100% ind i forhandlinger for andre mennesker ;)

Der er mange blandede svar omkring den forretning jeg vil starte. Ca. halvdelen mener det er en god ide den anden halvdel syntes ikke

Kristoffer Ø.:

Personligt hvis jeg skulle kaste mig ud i din model ville jeg bede om betaling inden du går igang og så med en paragraf i aftalen der omhandler at leverer du ikke det forventede/aftalte så refunderer du 100% det indbetalte depositum.


Ellers alternativt oprette slags escrow (tvivler dog på de fleste private vil gøre dette).

Det har jeg også snakket med rådgiveren om, men vil først se hvad i herinde svarer og så vænne tilbage til Tinghuset for nærmere rådgivning efter hvad i mener herinde

Tilmeldt 31. Jan 14
Indlæg ialt: 90
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

frede99:
Det skal lige siges at jeg flere gange har forhandlet for mine forældre. Det står i min mors navn, men når jeg har ændret i abonnementer har teleselskabet tænkt jeg var hendes ''mand'' og har ikke spurgt indtil dette, blot om det var det navn der skulle ændres abonnement i ;)

Det er så også hamrende dårlig service/behandling af data hos de selskaber der ikke har verificeret hvem du er samt har lovlig grund til ændring/oprettelse/afslutning af abonnement.

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad er der galt i dette? Hvis man har tilladelse fra samstykke er der vil ingen problemer der? Hvad er der ulovligt ved dette?

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hans Stokholm Kjer:

Hvis du skal tjene penge på det, skal det være trygt for kunden - ellers tror kunderne, at det er fusk.

Hej Hans og tak for dit indlæg :)

Jeg kan ikke se hvordan det ikke skal være trygt for kunden ved at have lavet aftaler med teleselskaber om provention? Får betaling fra dem hvis de får kunden, og rådgiver altid kunden til det bedste

Hans Stokholm Kjer:

I dit tilfælde ville jeg følge følgende proces:

1. Du aftaler med kunden, at du ud fra hans oplysninger tjekker markedet.
2. Du finder en løsning.
3. Du meddeler kunden, at du nu har en løsning, som kan spare ham x kr, og at han kan få udleveret denne løsning mod at betale dig y kr.
4. Sæt det op som en webshop, så du modtager kreditkortbetaling, og kunden får sin ydelse i et dokument med det samme. Husk at tage forbehold i dine handelsbetingelser for hans mulighed for at fortryde købet - da du jo har specialfremstillet ydelsen.

Herefter er det op til kunden selv, om han vil udnytte tilbuddet eller lade være.

1, 2 og 3 har jeg gjort i min demo/tænkt mig at gøre når jeg fylder 15.

4: Der vil jeg bruge hjemmeside som webshop som jeg også har gjort i min demo. Havde ikke tænkt kreditkort betaling grundet prisen. Istedet vil jeg gøre brug af bankoverførsel og faktura... Har gjort klart i mine handelsbetingelser hvilke regler der er, som jeg også får mere rådgivning om i Tinghuset.

Ja så må kunden selv vælge om de vil benytte tilbuddet, men det var bl.a. derfor jeg var i tvivl hvordan jeg skulle stille det op og spurgte om hjælp herinde ;) Altså det med hvordan jeg skal sørge for kunden ikke går bag ryggen på mig...

Mvh. Frederik

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:04
Hvor mange stjerner giver du? :

frede99:
Jeg kan ikke se hvordan det ikke skal være trygt for kunden ved at have lavet aftaler med teleselskaber om provention? Får betaling fra dem hvis de får kunden, og rådgiver altid kunden til det bedste

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener her, Frederik, men jeg skal prøve at forklare dig om kunders skepsis.

I enhver handel gælder det, at man ikke køber noget af nogen, man ikke har tillid til.
Denne tillid opbygges af mange detaljer. Så længe man endnu ikke har opnået tilliden, vil man være skeptisk.
Din opgave som sælger af ydelser er at overvinde denne skepsis, og det gør du ved at opbygge troværdighed.
Du skal altså vise din kunde, at du ikke har mulighed for at få fat i deres penge uden at give dem det, de betaler for.

Hvis kunden kan se en måde, hvor du har mulighed for at snyde dem, vil nogle af dem tro, at det er din plan - og de kunder vil du miste.

Når kunden har betalt, vil han have sine oplysninger omgående.
Måske udløber tilbuddet, mens du venter på, at kundens penge går ind på din konto.
Men en kreditkortbetaling, kan du lægge det hele klar, så kunden kan "købe" informationen om sit tilbud, så snart du har lavet det.
Hvis kunden opdager, at du har solgt ham en ydelse, som du ikke har givet ham, har han beviser til at anmelde dig for svindel - det vil gøre ham tryg - og den tryghed får ham til at turde handle med dig.

God vind med projektet.

Hans 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 04:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg bruger en forsikringsagent til mine forsikringer, og det han gør, minder meget om det du vil. Således har forløbet været for mig:

1. Kontakter agenten og siger jeg vil have lavere priser.
2. Agenten giver mig en liste over hvilke oplysninger han har brug for.
3. Agenten indhenter tilbud fra forskellige forsikringsselskaber og sender det bedste til mig.
4. Jeg godkender agentens fremsendte tilbud.
5. Forsikringsselskabet sender mig en kontrakt og overtager mine forsikringer.
6. Agenten får et kick-back fra forsikringsselskabet.

Sidst jeg bad agenten om at presse prisen, fik jeg ca. 35% rabat ift. de forsikringer jeg allerede havde på biler, indbo etc. Så jeg fik en del ud af at bruge en agent (ca. 5.000 kr.).

Mvh Carsten

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 06:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for din forklaring Hans :)

Hans Stokholm Kjer:
Din opgave som sælger af ydelser er at overvinde denne skepsis, og det gør du ved at opbygge troværdighed.
Du skal altså vise din kunde, at du ikke har mulighed for at få fat i deres penge uden at give dem det, de betaler for.

Men hvordan viser jeg kunden at jeg ikke kan få fat i deres penge før jeg har givet dem det de ønsker? Og risikoen er vel ret stor for at en kunde så vil snyde mig, ved at jeg finder det billigste, oplyser kunden det, han/hun takker nej og derefter selv kontakter selskabet og får denne rabat?

Hans Stokholm Kjer:
Men en kreditkortbetaling, kan du lægge det hele klar, så kunden kan "købe" informationen om sit tilbud, så snart du har lavet det.
Hvis kunden opdager, at du har solgt ham en ydelse, som du ikke har givet ham, har han beviser til at anmelde dig for svindel - det vil gøre ham tryg - og den tryghed får ham til at turde handle med dig.

Koster det ikke alt for meget at have mulighed for kreditkortbetaling? Jeg er kun 15 når jeg vil starte op og forventer at få ca 55.000.kr det første år...

Tak for hjælpen Hans, vil som sagt kontakte rådgiveren igen når jeg er 99% sikker på at have fået de svar jeg skal bruge :)

Mvh.

Frederik

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)