Spændende at det har sat en masse tanker og processer igang hos dig. Som andre skriver kan man synes at sin salgsstrategi er fortrolig.
Jeg kan se du sælger rideudstyr og beklædning både online og offline (i din forretning på Vestfyn). Skal du igang med opsøgende salg, kan det være en idé at starte med at udarbejde din elevatortale - som kort og præcist forklarer hvad du laver, hvad du gør anerledes (end konkurrenterne), hvordan du adskiller dig fra den nærmeste konkurrent. Og f.eks. hvordan man kan handle med dig (Online, offline i butik eller møde hos kunde etc).
Elevator tale skabelon:
___(Produktnavn/Virksomhedsnavn) er for ___(Målgruppe/Kundesegment), som har behov for ___(Overbevisende grund til at købe).
___(Produktnavn/Virksomhedsnavn) er ___(Produkt eller virksomhedskategori) som tilbyder ___(Nøgle-”og hvad så”-fordele).
I modsætning til ___ (Kendt konkurrent), så ___ (Differentiér dig selv).
... og så kan du tilføje, hvis du ønsker at vide mere... ja så ... foreslår jeg et møde - du kan gå ind på vores hjemmeside - troppe op i vores butik...
En anden indgang kunne være at liste top 5 problemer som du har hjulpet dine top 5 kunder med at løse. Så kan du ringe ud til andre kundeemner i samme segment - og fortælle at du gerne vil tilbyde dem et møde om hvordan du har hjulpet andre (lignende kunder). Det vil de fleste kunder GERNE høre om! :-)
Ellers indeholder en salgsstrategi overordnet beslutninger omkring, kundesegmentering, prioritering af målgrupper (herunder kontaktpersoner og nøglebudskaber), opsættelse af mål og strategi, opbygning af struktur og systemer - på et gennemførende praktisk niveau: at få udført egne salgsindsatser og opgaver i tråd hermed....
Håber noget af det var brugbart.