Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Brian satser alt på en online ønskesedler - Hvad vil du vide?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Nov 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

I morgen gæster Brian Petersen fra addwish Amino-TV.

Har du spørgsmål du gerne vil stille ham? Det kan være alt fra opstart, kapital, forretningsplan eller..?

Addwish er en online ønskeseddel, der gør det nemt at give og modtage de rigtige gaver. Bag servicen står Brian Petersen og Kasper Refskou Jensen

Fra fritidsprojekt til fuldtidsarbejde
I starten foregik Brian og Kaspers arbejde med Addwish som aften- og weekendarbejde, da de begge sad i fuldtidsjob, de ikke umiddelbart kunne afslutte. I dag er situationen anderledes, men der er stadig en evig kamp om prioritering af tid og ressourcer, hvilket kan være udfordrende.

Online ønskelister
Addwish er en online ønskeliste, der hjælper med at koordinere, hvem der giver, hvad til en hvilken som helst højtid.

”Man har mulighed for at bygge sin ønskeliste både ved at skrive ønsker ind direkte på www.addwish.com, men også via alle de partnerbutikker, der benytter Addwish som ønskeliste på deres site. Inden for ganske kort tid, vil du også kunne udbygge din ønskeliste, imens du er på farten via vores app,” fortæller Kasper

 Addwish modtog en fornuftig seed-investering fra en venturefond, og de har lige nu fokus på vækst i organisationen, samt hos partnere og brugere.

”Vi har relanceret vores gamle site, GiftManager og hedder nu Addwish, og har lanceret på seks forskellige sprog.Vores service er i sin grundstruktur meget viral, og vi kan se, at spredning af ønskelister tager fart. Så vi forventer, at i takt med at vi forbedrer og styrker vores service, at vores brugere bliver mere og mere tilfredse med det, vi bidrager med til folks daglige brug af nettet. Over for vores partnere søger vi at danne nogle strategiske partnerskaber med centrale webbutikker både i Danmark, men også i USA, England, Tyskland og andre lande,” fortæller Kasper

Du kan læse mere om adwish her: www.addwish.com
http://trendsonline.dk/2013/08/05/addwish-online-onskesedler/

Tilmeldt 18. Nov 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil du vide mere om Brian?



Jeg er 34 år. Gift og har 2 børn. Jeg bor i Slagelse.
Jeg blev student i 1998. Efter et “sabbatår” med 2 fuldtidsjobs, så begyndte jeg på datamatiker uddannelsen, som jeg dog aldrig fik gjort færdig. Derefter arbejde jeg som driftmedarbejder i forskellige virksomheder indtil jeg fik et job hos TELMORE. Jeg var ansat hos TELMORE i 10 år gik fra supporter til projektleder og til sidst ansvarlig for salg af telefoner og tilbehør.
Under min tid i TELMORE begyndte jeg at arbejde på et projekt i fritiden sammen med nogle kollegaer fra TELMORE. Projektet hed GiftManager og jeg arbejdede på det ved siden af mit fuldtidsarbejde i 4 1/2 år indtil vi fik penge af Sunstone kapital og jeg dermed kunne sige mit job op og arbejde fuldtid på GiftManager, som nu hedder addwish.
addwish er i dag en virksomhed med 11 ansatte. addwish er en universel online ønskeliste hvor brugerne kan holde øje med prisen på deres ønsker og samtidig dele ønskelisterne med familien til fødselsdage, barnedåb, bryllup og andre festlige begivenheder.
Fra København
Tilmeldt 21. Aug 09
Indlæg ialt: 2585
Fra  . Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvordan var det at få penge fra investeringsfirmaet? Hvilke krav eller rammer blev der sat?

Hvad er det bedste råd du kunne give en iværksætter som går fra at arbejde hjemmefra uden medarbejdere til at leje/købe erhvervsmål og at ansætte medarbejdere?

Laver i noget specielt for at holde medarbejder tilfredsheden oppe?

Deltag i iværksætter events! Tilmeld dig på https://www.smila.dk og få invitationer.

Fra Århus
Tilmeldt 8. Feb 12
Indlæg ialt: 120
Fra  Words Alive Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lyder spændende. Hvis denne app gør det nemmere at koordinere HVEM der har købt HVAD til HVILKE personer i familien, vil jeg ånde lettet op og se frem til en stressløs jul 2014, flere rolige bryllupper og fødselsdage...

Genialt hvis nu alle gavegivere kunne oprette sig som brugere og se visuelt, lidt a la doodle, hvem der er købt gave til - og hvem der er med i gaven. ( tit er man flere, der går sammen). For mange moderne familier med papfprældre og søskende har et kæmpe puslespil, der skal gå op, når det kommer til at give hinanden gaver - og holde overblikket!

Can you fix it?

Venligst 

Ditte Ernst,

Tekstrådgiver, Words Alive

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)