Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skat som udlandsdansker uden bolig i DK ved handel med US værdipapirer som erhverv

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 23:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Som udlandsdansker med bolig til rådighed i DK må man som udgangspunkt arbejde op til 10 dage i DK uden at blive skattepligtig.

Hvis man ikke har bolig til rådighed i DK, må man holde ferie i op til 179 dage i DK uden at blive skattepligtig. Men hvor mange dage, må man arbejde?

I mit tilfælde skal der ved arbejde forstås næringsdrivende ved handel med US værdipapirer.

Jeg ønsker at besøge min døende far, men frygter at blive dømt skattepligtig, da jeg bliver nødt til at logge ind på min online børsmægler og lave handler, når markedet er åbent. Jeg kan ikke blot overlade investeringerne til sig selv, og jeg kan ikke blot likvidere mine investeringer, når jeg skal besøge min far.

Hvis skat vurderer, at jeg ikke er næringsdrivende med værdipapirhandel, er jeg godt klar over, at jeg må være i DK i op til 179 dage. Mit spørgsmål går derfor specifikt på, hvor mange dage, jeg må være her som næringsdrivende ved handel med US værdipapirer.

På forhånd mange tak.  

/Maverick

Fra Holbæk
Tilmeldt 19. Dec 13
Indlæg ialt: 634
Fra  TJ Regnskabsservice Skrevet kl. 06:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Du vil blive anset som næringsdrivende, hvis du har en professionel tilknytning til markedet. Det være sig f.eks. børsmægler eller du reklamere med investeringsrådgivning.
Fortæl lidt mere om hvorfor SKAT skulle opfatte dig som næringsdrivende :)

www.tjregnskabsservice.dk - Jeg kan hjælpe dig med regnskab, skat, bogføring og moms m.v.

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas, 

Tak for dit svar. 

Jeg er ikke i tvivl om regler og praksis for, hvornår man er næringsdrivende ved værdipapirhandel. 

Mit spørgsmål går på, hvor mange dage, jeg som udlandsdansker og næringsdrivende ved handel med US værdipapirer må opholde mig i DK uden at have bolig til rådighed i DK.

Eller mere generelt: Hvor lang tid må udlandsdanskere uden bolig i DK opholde sig i DK, når de ikke har mulighed for at holde ferie noget steds i verden uden kontakt med arbejdet.

På forhånd tak.

/Maverick 

Fra Hellerup
Tilmeldt 1. Mar 13
Indlæg ialt: 293
Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maverick

Spørg SKAT og få deres svar på skrift, så er der ingen tvivl eller misforståelser.

Mvh Jens

Tilmeldt 11. Jan 14
Indlæg ialt: 3
Fra  Maack & Partnere Skrevet kl. 13:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved tilflytning indtræder fuld skattepligtigt først, når personen ud over at have bopæl også tager OPHOLD i landet, bortset fra kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1:

Ved ferie og lignende - Medfører erhvervsaktivitet normalt, at ophold anses for at være taget. Som næringsdrivende er der i SKATS afgørelse SKM2013.715.SKAT et styresignal der har ændret dette praksis. Herefter kan man indenfor 12 måneder have et sporadisk erhvervsaktivitet uden at det medfører at ophold anses for at være taget.

For yderligere eller mere dybdegående spørgsmål kan du rette henvendelse via. www.mplaw.dk

Med venlig hilsen

Dean Bajwa

Jurist

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 12:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Dean, tusind tak for dit svar.

Mit spørgsmål går på den situation, at jeg:

1) har været ude tilstrækkelig længe til skattemæssigt at blive betragtet som tilflytter, og at jeg

2) ikke har nogen bolig til rådighed i Danmark.

I den situation er jeg sikker på udgangspunktet: Jeg kan være på ferie i Danmark op til 180 dage under 3 måneder i træk.

Spørgsmålet går på hvor mange dage, jeg kan arbejde?

I næsten alle jobs forventes man at skulle tjekke sin mail, når man er på ferie, i tilfælde af presserende opgaver. Og man forventes at tage sin telefon, hvis man får et opkald fra sin chef eller en vigtig kunde.

Kan jeg slutte omvendt af dit svar, at man godt kan tjekke arbejdsmails og gennemføre arbejdsrelaterede telefonsamtaler, så længe man ikke har bolig til rådighed i Danmark, fordi bolig er en grundlæggende forudsætning for fuld skattepligt?

Jeg kan også bruge Kinnoch som eksempel. Havde Thorning og børnene ikke boet i Danmark, kunne Kinnoch så frit have tjekket arbejdsmails og snakket i telefon med sin chef, når han var på weekendophold i Danmark?

I mit tilfælde er sagens omdrejningspunkt, at jeg på ferie bliver nødt til med jævne mellemrum at tjekke min portefølje på min computer for at undgå margin calls mv.

På forhånd tak. 

Tilmeldt 9. Jul 12
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 13:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Som der rigtigt bliver nævnt så er det kildeskattelovens § 7, stk.1., som siger.

Hvor en person ”erhverver bopæl” her i landet, uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende ”tager ophold her i landet”, jf. KSL § 7, stk.1.

”Erhverver bopæl” - I praksis er dette ensbetydende med, at man selv eller dennes ægtefælle har købt, lejet eller på anden vis haft fast rådighed over en bolig her i landet.

”Ophold her i landet” – dette skal ikke forstås som kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Efter praksis forstås i stedet; 

  1) et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder,

  2) samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder

Uden at jeg til fulde kender SKAT´s praksis på det, så er det sådan at hvis du arbejder samtidig med at du er på ferie i Danmark, så vil det tælle med i den samlede opgørelse. Om de så er ligeglade med at man tjekker sin mail en gang i mellem, det ved jeg ikke. Det ved kun SKAT selv, og der kan man eventuelt finde et svar i Juridisk vejledning, som er et opslagværk som SKAT er bundet af.

Jeg vil dog sige at fordi du er næringsdrivende, så er det at du tager på ferie i Danmark, og samtidig tjekker din portefølje, så vil det stadig tælle med i den samlede opgørelse. Det vil sige at mit svar vil være at du kan opholde dig i Danmark uafbrudt i op til 3 måneder, eller med et samlet ophold på 180 dage i løbet af 12 måneder.

I nedenstående link er der en kort beskrivelse af Kinnoch-sagen, og uden jeg har læst det grundigt igennem, så tyder der på i lignede sager at man nemt og hurtigt kan blive skattepligtig.

http://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/Dokumenter/Cavlingprisen/Stephen_Kinnock_spoergsmaal_om_beskatning_i_dk.pdf

Mit bedste råd vil være at anmode om et bindende svar fra SKAT. Det koster 400 kr., og så kan du støtte ret på det svar med mindre der kommer en ny lov efterfølgende der siger andet..

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:44
Hvor mange stjerner giver du? :

porup:
Mit bedste råd vil være at anmode om et bindende svar fra SKAT. Det koster 400 kr., og så kan du støtte ret på det svar med mindre der kommer en ny lov efterfølgende der siger andet.
 Yes

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:46
Hvor mange stjerner giver du? :

porup:
Det vil sige at mit svar vil være at du kan opholde dig i Danmark uafbrudt i op til 3 måneder, eller med et samlet ophold på 180 dage i løbet af 12 måneder.

 

Den længde har skatteåret tidligere afvist (mener det var i 2012) i en situation, hvor de netop var blevet spurgt om de tidsterminer, som du nævner. Spørger havde under sit ferieophold spurgt på om skattepligten indtrådte hvis han under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Jeg vil da bakke om at tage en bindende forhåndsbesked, Ikke mindst fordi de normale grænser for ophold her i landet ikke gælder, når man  kombinerer ophold i Danmark  med udøvelse af erhverv.

/Henrik

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Sagen fra 2012 er forskellig fra min situation, idet konen flyttede tilbage til Danmark fra Grønland. Jeg har ikke kone i Danmark og ingen bopæl i Danmark. Jeg har kun lejet et sted at bo, når jeg er her på ferie. Når jeg er på ferie - uanset hvor i verden - har jeg brug for at lave sporadisk arbejde. 

Der er rigtig mange eksempler, som Skat har offentliggjort, hvor konen bor i Danmark. Men der synes ikke at være nogen offentliggjorte sager, hvor man ikke har kone/bolig i Danmark, men hvor man har brug for at arbejde sporadisk, mens man holder ferie i Danmark. Grænsen må ligge under de 180 dage, men hvor meget?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)