Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Valg af virksomhedsform i forhold til beskatning - enkeltmandsvirksomheder og ApS'er

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Dec 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi står i en situation, hvor hjernen skal lægges i blød, da vi ønsker at vælge den perfekte løsning i forbindelse med valg af virksomhedsform(er).

Vi er selvstændige og har igennem de seneste år ejet og ejer stadig 2 enkeltmandsvirksomheder (entreprenør og bogføring). Per dags dato (30/12 2013) har vi opkøbt goodwill og aktiver fra et ApS. Vi kan enten vælge at oprette et nyt ApS eller indføre købet i et af nuværende enkeltmandsvirksomhederne. På den anden siden kan vi også vælge at omdanne en af enkeltmandsvirksomhederne til et ApS og derefter optage goodwill under immaterielle aktiver og aktiver under materielle aktiver. 

Hvilken selskabsform kan anbefales og hvis, der skal foretages omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til ApS, er det da en skattefri omdannelse, der er den bedste løsning?

Til ovenstående skal ligeledes overvejes, at vi per 1. marts 2014 har købt en erhvervsejendom, hvor der skal foretages en del vedligeholdelse igennem en længere periode inden opstart af virksomhed er mulig. Det forventes derfor at der er underskud de første par år i forbindelse med erhvervsejendom. Ejerforholdet er ligeligt fordelt, hvorfor første tanke er oprettelse af et ApS. Men er det det rigtige valg? 

Og vil det være en fordel at oprette et holding selskab, der ejer alle selskaber eller kun ApS-selskab(er)?

Fortsat god aften,

/jesper og maria

Fra Næstved
Tilmeldt 30. Dec 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 22:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper og Maria

Det lyder som en større omgang... :-) 

Der er helt generelt to steder, hvor enkeltmandsvirksomheden adskiller sig fra ApS; skat og hæftelse

Valget af virksomhedsform kommer lidt an på jeres forventninger til virksomhederne - og måske særligt de første par år. Hvis I regner med at der vil være underskud i de nye virksomheder (det opkøbte + ejendom), kan det være en ide at holde det uden for et selskab, da selskabet er "sit eget" skattemæssigt. Det underskud, som selskabet opnår, bliver så først udnyttet, hvis selskabet i fremtiden opnår overskud, som underskuddet kan modregnes i. 

Hvis I holder det personligt (enkeltmands eller I/S), får I derimod mulighed for at modregne underskuddet i jeres øvrige virksomheder i samme år, og derved "spare" noget skat nu. 

Vær dog opmærksom på at når I forbedrer en ejendom, vil det formentligt ikke kunne trækkes fra i skat lige med det samme.

Holdingselskaber over ApS'er er tit en god ide - men det kommer også an på selskabet og aktiviteten. Tilsvarende er det med valget af ApS; nogen gange er det en god ide at omdanne sin enkeltmandsvirksomhed til selskab, men man skal forinden have sat sig ind i hvad det betyder. 

Valg mellem skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse er selvsagt også forskelligt fra virksomhed til virksomhed. At omdannelsen er skattefri betyder blot, at skatten udskydes til et senere tidspunkt - og man kan godt risikere at skattebetalingen så vil blive højere, end den ville være, hvis I betalte med det samme. Det, der vil koste skat ved en omdannelse er typisk hvis I har stor goodwill i jeres virksomhed. En omdannelse er at sidestille med at I sælger jeres virksomheder til en anden. 

Håber ovenstående giver mening. 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)