Du bruger formuleringen "står overfor konkurs". Hvis det betyder, at virksomhedens ejere har prøvet alt og nu indser, at konkurs er den eneste udvej, så skal der indgives en konkursbegæring. Det er helt lovligt at afvente med at orientere medarbejdere og alle andre indtil det øjeblik hvor konkursbegæringen er afsendt, men det skal så gøres umiddelbart efter. Indtil den er afsendt, er virksomheden i lovens forstand i normal drift, der findes ikke bestemmelser vedrørende "konkurs truet" eller "betalingsstansnings truet" eller andet, forud for dette.
Efter en konkursbegæring og under behandlingen, hvis der forud er forfordelt økonomisk med hensyn til kreditorer (herunder banker og ejere), altså at virksomhedens ejere/ledelse har haft vished om, at en konkurs var nært forestående og delt penge ud til nogen kreditorer eller sig selv "umiddelbart" inden en konkurs, så "klapper fælden".
Men man har ikke pligt til orientere hverken medarbejdere eller andre forud for en konkurs/betalingsstansning, hvis der arbejdes med forskellige andre scenarier (kapitaltilførsel, salg af virksomheden, man har givet tilbud på en "stor sag" og forventer at den kan redde virksomheden etc.), så skal der ikke orienteres, virksomheden er i normal drift i lovens forstand. (Hvis virksomheden er børsnoteret, er det lidt en anden sag, børsen skal orienteres om alle betydelige driftsmæssige beslutninger, men det er børsregler, og gælder kun børsnoterede selskaber.)
Så der findes ikke krav til nogen orientering til nogen forud for en konkurs/betalingsstansning. Enten har man (eller en kreditor) indsendt en konkursbegæring eller også har man ikke. Og indtil da er det "business as usual" i lovens forstand.