Undskyld jeg forstyrrer så længe efter, men det er blot for lige at fortælle om udfaldet.
Jeg har brugt rigtig meget energi på dette i løbet af 2014. Havde jeg ikke været meget presset på økonomien havde jeg taget i mod det gode råd om at lade sagen falde og enten bare betale eller forhandle et kompromis.
Men nu gik jeg hele vejen.
Jeg fik ikke medhold ved revisornævnet. Det fik ingen indflydelse på retssagen, der var overstået inden revisornævnets afgørelse.
Revisoren nåede alligevel at stævne mig. Det var egentlig ret ok, for så fik jeg retshjælpsdækning fra mit forsikringsselskab.
Dommeren dømte lidt til begge sider. Jeg blev dømt til at betale, men revisoren blev dømt til at give et afslag på ca. 10.000 grundet nogle af min anklager, og vi blev dømt til at dække egne omkostninger på begge sider.
Mine omkostninger var jo bare min egen tid, da min advokat blev betalt af forsikringen. Hun ydede lidt mere end forsikringen godtgjorde, men da jeg ikke vandt sagen og var i knibe endte jeg med ikke at få nogen regning. Det var rasende god service.
Men sagen blev ikke arbejdet særligt godt igennem og det er efter min mening retssystemets skyld. Småsager hastes igennem. Og det er der vel nogen mening i. Men det betød at advokaten ikke var godt nok inde i sagen. Men skulle hun have brugt meget mere tid på sagen ville det jo blive uforholdsmæssigt dyrt i forhold til sagens omfang.
Min anbefaling til andre, der ender i en lignende situation: Har du råd til at betale og glemme sagen, så overvej det nøje, selvom det strider mod dine principper om retfærdighed, ellers forbered dig på en masse arbejde og forbered dig på at du nok taber alligevel, med mindre du selv kan argumentere meget overbevisende for en dommer.