Innovationsmiljøerne kan altså ende med at investere i din virksomhed

Jeg har det sidste mange års tid haft snakket med mange mennesker ang. innovationsmiljøerne. Snakkede jeg med serieiværksættere eller kommende iværksættere var svaret altid nær det samme:

Det er nær umuligt at få funding fra et innovationsmiljø

Det faldt mig mærkeligt at mange havde denne indstilling til innovationsmiljøerne, da jeg ser deres formål som værende, at skabe nye arbejdspladser i Danmark.

For at gå tilbage i min historie:

Mit eventyr indenfor iværksætteri startede allerede for år tilbage, hvor den spæde start til min nye virksomhed begyndte. Dengang havde jeg ingen kendskab til business plans, budgetter m.v. og stod derfor på bar bund i forhold til at få skabt ordentlig dokumentation for min virksomhed.

Hurtigt gjorde jeg brug af Google, da jeg som programmør altid har vidst at "google er den bedste manual til alt", og fik hurtigt fundet en masse skabeloner til hvordan man bør opbygge sin forretningsplan.

Der var dog ét problem, der blev i disse skabeloner ofte mange termer og gjort formodninger om ,at man havde kendskab til alt omkring hvordan de forskellige sektioner skulle skrives.  Men dette skulle ikke stoppe mig og jeg startede derfor mit store eventyr indenfor business plans ved at skrive sætninger og bruge formuleringer, som jeg i dag ville kalde forfærdelige og ubearbejdet. Efter at have kringlet mig igennem en helt masse emner, mens jeg sad og skar sektioner væk fra skabelonerne som jeg ikke fandt relevant ( skabelonerne indeholder jo en masse sektioner som måske er beregnet mod en bestemt type virksomhed ), fik jeg endelig udarbejdet en god 21 siders business plan.Det føltes kanon og jeg var sikker på at der nu var intet som kunne stoppe mig!

Jeg tænkte med det samme: "Den her skal af sted til investorer!" - en typisk fejl som jeg tror mange iværksættere i det tidlige stadie laver. Efter at have sendt min business case til adskillige, gik jeg blot af afventede det, for mig, sikre svar. Dog kom skuffelsen hurtigt, jeg fik hurtigt respons fra flere investorer, der ganske tydeligt henviste til at min business plan slet ikke var på noget ordentligt niveau. Skuffelsen var stor, men iværksætter flammen fortsatte med at brænde som aldrig før. Min oplevelse med "ikke så fin" respons gjorde mig klar over at jeg måtte gøre noget helt anderledes.

Jeg gik i gang med at prototype flere elementer i mit koncept, hvor jeg både søgte efter bedste løsningsmuligheder men også var inde og måle performance for at sikre den bedste skalerbare løsning. Imens gik jeg løbende i gang med at rette i min forretningsplan, jeg var klar over at jeg måtte gøre noget anderledes, mens jeg måtte tage de forskellige kritiske punkter for investorerne til mig og sørge for at begrænse mit produkt. Det viste sig netop, at jeg i mine store visioner havde drømt for stort og prøvede at gribe armene om en opgave som var langt større end jeg kunne nå. Derudover blev jeg også nødt til at sikre, at andre læsere fandt min business case interessant. Dette gjorde jeg bl.a. ved lade nogle venner og bekendte hjælpe mig med at sikre et højere skriftligt niveau, ved at gennemlæse mit koncept og komme med konstruktiv kritik hertil.

Dette skulle vise sig at være netop den rette taktik.

Jeg fandt hurtigt ud af at for at begrænse mit produkt, blev jeg nødt til at lave nogle "ide-grene" hvor jeg simpelthen lavede nogle diagrammer over ideerne i mit koncept og hvordan de hang sammen. Efter at have lavet en chart som viste hvordan tingene hang sammen, fik jeg hurtigt en rigtig god oversigt over de forskellige grene i konceptet, samt hvilke grene som var de primære og kunne herved hurtigt identificere grene som var til at "skære fra". Endvidere kiggede jeg på selve forretningsmodellen og lavede en slags oversigt over indtægtsmuligheder kontra arbejde. Jeg undersøgte markedet grundigt for, at identificere de nærmeste konkurrenter og lavede en liste over deres styrker og "flaws", mens jeg satte dem op mod mine egne. Herefter var jeg i stand til at begrænse mit produkt til et specifikt område, da jeg identificerede de områder hvor jeg havde størst mulighed for at tjene penge, på mindst arbejde, mens konkurrenterne havde betydelige "flaws", der ikke ville være nemme at ændre.

Jeg havde nu fået begrænset mit produkt og kunne efter dette arbejde ligge fokus på at rette min forretningsplan således at den afspejlede dette mere fikseret produkt. Der blev brugt timer på at se på strategiske opbygninger af en business plan og efter at have læst adskillige bøger m.v. fik jeg fikseret mig på at der skulle indledes med en hurtig oversigt over alle punkter, således at jeg med det samme kunne lokke investor. Når der blev brugt tal som var positive, nævnte jeg flere tal i dette område i "executive summary", hvorimod udgifter typisk kun fik 1 tal (total udgift). Alt i alt:

1. Start og slut positivt
2. Fremhæv ALT det positive
3. Ikke gem det negative, men nævn kun det nødvendige
4. Hold fokus på de features, som skaber penge

Efter lang tids bearbejdning frem og tilbage med venner og bekendte fik jeg endelig bearbejdet min nye business case.

Grundet mine erfaringer sidst da jeg sendte min business plan ud, valgte jeg at give den gas med at arbejde, for selv at skaffe den nødvendige kapital til at starte min virksomhed.

Efter at have brugt 1½ års tid på at danne kapital, blev jeg klar over at det ikke ville være muligt for mig at skaffe den rette kapital selv og jeg vidste jeg derfor igen måtte forsøge mig med investorerne. Jeg hev min business plan frem igen og lavede måske 500 gennemlæsninger (uden at overdrive), hvor jeg hver gang fandt nye vendinger og ændringer til opbygning hver gang.

Jeg gik ind og skabte mig et overblik over hvad der var behov for i virksomheden. Både kapitalmæssigt og mandskabsmæssigt for at skabe produktet. Det var her at jeg hurtigt kunne se, at jeg blev nødt til at hente flere kompetencer ind i virksomheden, det var nødvendigt at finde nogen som kunne brænde lige så meget for konceptet som mig selv, så jeg vidste at jeg havde folk som ville arbejde 60-80 timer om ugen ligesom mig og ikke en 37 timers medarbejder, som gik kl. 16.00 sharp.

Derfor måtte jeg igen tilbage til mine tabeller og oversigter og jeg kiggede her på alle personer jeg kendte, som havde de egenskaber jeg skulle bruge. Jeg vurderede deres person og evner og stillede dem op mod hinanden (kald mig weird, men synes rigtig godt om at sætte lister op for bedre at skabe et overblik). Herved fik jeg identificeret 2 personer med de rette kompetencer, således at min virksomhed kunne blive en succes. Næste skridt foregik heldigvis simpelt, da begge personer blev hooked så snart jeg fortalte dem om idéen, derfor måtte jeg ikke vende tilbage til tabellerne og diverse charts.

Altså havde jeg valgt nu at hive 2 bekendte ind med lige andele i min virksomhed.

Det var svært for mig at give dele væk af mit koncept, men jeg vidste at jeg måtte være nødt til at ofre noget af min drøm, for faktisk at kunne realisere konceptet. Noget jeg overhovedet ikke fortryder i dag.

Efter at jeg nu havde sørget for de rette kompetencer i virksomheden, valgte jeg igen at sende min business plan ud til investors, det blev hurtigt klart at flere havde husket mig og derfor kom med hurtige svar: ”... og har tidligere haft gennemgået din business case … finder den derfor ikke egnet til investering …”. Skuffelsen var stor og følte drømmen var knust - men hov, pludselig blev jeg kontaktet af SDTI om at de gerne ville have os til et møde for en nærmere dialog.

Glæden spredte sig, vi så jo allerede os selv som sejrsherrer, men havde vi vidst det arbejde som lå forude, havde vi nok ikke smilt så meget endnu.

Vi kommer til det første møde, uvidende hvad vi går ind til. En flink herre kommer og tager imod os og bringer os ind i et mødelokale, hvorefter der startes en stille og rolig dialog omkring konceptet. Faktisk var dialogen så ”casual” at vi slappede fuldstændig af og blot kunne vise vores passion omkring det her koncept. Han måtte kunne føle denne passion og se alle de positive ting ved konceptet, for de valgte at starte en forundersøgelse på vores koncept. En forundersøgelse indebærer at de får eksterne konsulenter til at gennemgå forretningsplaner, budgetter m.v. for at se om vi har lavet et koncept som er realistisk at føre ud i livet.

Vi gik igen hjem som sejrsherrer og følte os uovervindelige. Men allerede næste dag fik vi en e-mail. Der skulle udformes MEGET beskrevne budgetter og estimeringer for de næste 3 år, dertil skulle der kigges på forretningsplanen, da vi havde 6 uger før konsulenten skulle have tingene tilsendt. Mit liv i de 6 uger hed sådan set:

1. Stå op kl. 07.30
2. Mød på arbejde 9-17
3. Transport hjem og lidt aftenspise 17.00 - 17.45
4. Arbejde på budgetter og forretningsplan 17.45 - 01.00

Dette var HVER dag. I weekenderne blev tiden fra arbejdet, kastet over på arbejdet med konceptet. Der var mange dokument forsendelser frem og tilbage med investeringschefen hos SDTI, som var(og stadig er) en fantastisk rådgiver. Efter 6 meget lange uger, hvor jeg udformede alle ønskede ændringer som SDTI nævnte prompte, fik vi endelig sendt dokumenterne til konsulenten.

Men nu startede arbejdet på produktet, altså kørte samme skema de næste 6 uger, blot med udvikling på produktet samt at snakke med leverandører hertil. Efter godt 3 måneder med INGEN fritid, fik vi endelig svar fra konsulenten, som vendte yderst positivt tilbage.

SDTI inviterede os derfor til endnu et møde, med deres direktør.

Vi ankom til mødet, med det første møde i mente, hvor alt havde været lidt casual. Det blev dog noget af en overraskelse. Denne session var meget anderledes. Direktøren var ufattelig god til at stille spørgsmål på kryptiske måder, som fik en slået helt væk. Vi forlod stedet med halvt is i maven, da vi OVERHOVEDET ingen følelse havde på hvordan det var gået.

Heldigvis fik jeg en e-mail dagen efter, hvor vi fik at vide at vi kunne være tilfredse med resultatet for vores møde og at vi skulle pitche til SDTI’s bestyrelse i nærmeste fremtid.

Vi var altså nået til det sidste skridt.

Da jeg er den control freak jeg er, satte jeg mig for at kunne svare på ALLE spørgsmål, hvor end kryptiske de end skulle være. Vi brugte DAGEVIS (i samme time tabel!!) på at terpe svar til forskellige spørgsmål. Dertil brugte vi også DAGEVIS på at udforme vores præsentation perfekt!

Jeg var sikker på én ting. Min præsentation skulle sætte et positivt indtryk, men også indeholde de nødvendige fakta. Derfor valgte jeg benytte en god strategi for præsentationen (som var et 5-10 min. pitch)

1. Start positivt, forklar markedet, produktet og konkurrenterne
2. Kom ind på det ”negative” mht. kapital(det negative for investoren er jo at de skal af med penge) og forklar hvordan det skal bruges.
3. Vend det hele til noget positivt igen, forklar om hvordan vi tjener penge og hvad vi forventer at tjene indenfor de næste 3 år.

På samme tid valgte jeg også at bruge en struktur:

1. Fortalte dem hvad jeg ville sige
2. Fortalte dem det
3. Fortalte dem hvad jeg havde fortalt

Altså et kort resume, gennemgang af det hele og til sidst et resume af alt det positive - med en afsluttende bemærkning om at de netop NU har muligheden for at være med.

Grundet vores intense træning med spørgsmål, gik det flydende let. Ethvert spørgsmål blev hurtigt svaret på med en kort og selvfølgelig besvarende sætning, således at bestyrelsen havde mest mulig tid til at stille flere spørgsmål (10 min. til spørgsmål). Vi følte det var vigtigt at holde fast i ALLE de valg vi havde foretaget, så når der blev rejst tvivl eller foreslået ændringer kom der prompte et ”Nej, det skal vi ikke FORDI FORDI FORDI”) Jeg havde på forhånd sørget for at sikre at jeg havde begrundede årsager til ALLE vores valg.  Jeg føler det var vigtigt at pointere at man er stærk i sine valg og ikke trækkes på sidespor hele tiden. Altså at få vist at vejen er lagt og at der altså derfor IKKE skulle ligges nye veje.

Efter 20 min. forlod vi lokalet og fik 10 minutters svedetur mens man ventede på svar.

Vores svar var positivt, vi fik hele vores ønskede beløb og endda uden nogen former for forbehold.

Min virksomhed er nu under stiftelse med opstart fra 1/12. Jeg tænkte jeg ville dele historien, ikke blot for at vise min glæde, men også fordi jeg føler at den kan vise andre at man aldrig skal give op - men at man virkelig også skal arbejde for det hvis man ønsker succes. Jeg er sikker på at mit hårde arbejde har vist sig hos SDTI og at de derfor overhovedet ikke var i tvivl om at produktet kunne komme godt på markedet.

Hele erfaringen har vist mig at det er HÅRDT at få funding fra innovationsmiljøerne, men det er altså IKKE umuligt. Hold drømmen og lad jer ikke stoppe grundet i støder lidt modgang. Sørg i stedet for at vurdere hvad der gjorde at der blev takket nej og sørg for at forbedre din forretningsmodel. Jeg benyttede mig af utallige bøger og 100vis af timer på internettet for at få den rette måde at skrive mine ting. I dag kan jeg kigge tilbage på de første udgaver af min business plan og ryste mit hoved, men det er jo en del af oplevelsen og en vigtig del af det at blive iværksætter. Vi skal jo netop alle starte et sted og lære hvordan det gøres.

Altså er mit råd til andre som håber på at få funding på deres koncept:

1. Sørg for at få andre til at læse om dit koncept flere gange - og gerne forskellige personer så du får forskelligt indtryk.
2. Sørg for at din executive summary sætter udelukkende positive indtryk, således at de læser resten.
3. Vær realistisk med dit koncept, gør evt. som mig og lav ”idé grene” og få sorteret alt undtagen hovedgrenen væk!
4. Lav et realistisk budget! NEJ du tjener ikke 10 millioner første år. Der går nok 2-3 år før du begynder at tjene penge.
5. ARBEJD, ARBEJD, ARBEJD - Har du svært med at holde dig i gang med dit koncept, så brænder du nok ikke nok for det?
6. ØV dine ting! - og tvivl ALDRIG på de valg du har taget! Sørg for at have begrundelser! - Har du ingen begrundelse, så sørg for at ændre det og begrund hvorfor! - Det kan kun give plus point at erkende noget kan gøres anderledes og at du kan begrunde hvorfor det er bedre (Det er bare dig, som skal nævne det!  Så ser de netop at du selv har set svagheden og har rettet op på det) Er det grund konceptet du vil ændre, så har du nok gjort noget forkert fra starten.

Det er altså muligt at få funding, men det kræver hårdt arbejde! De investerer jo primært i dig, så forvent derfor at ofre din fritid.

Håber nogen kunne bruge min historie. Jeg har af nogle forretningsmæssige grunde udeladt nogle ting, men selve forløbet holder ved.  Folk skal være velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål, jeg kom netop på Amino for at hjælpe andre som står i den situation jeg stod i for blot få måneder siden.

Hejsa,

Generelt gik jeg primært efter at der IKKE skulle en privat investor med ind over. Så snart der er privat personer involveret, kan mange af dem til tider forsøge at bestemme alt for meget over din virksomheds valg. Dog har jeg før i tiden haft med private investorer at gøre, der kræver langt større ejerandel i de tidlige stadier.

Jeg fik ved SDTI et kapital lån, hvor der blev taget pant i virksomheden. Lånet forrentes med 12% årligt. Når virksomheden har betalt dette kapitallån tilbage, frigives ejerandelen og SDTI udtræder. Er dette ikke gjort indenfor 2-4 år, forbeholder SDTI sig rettigheden til at sælge eller overdrage dette til ny investor, der har fokus på at viderebringe virksomheder fra de første år til en mellemstor virksomhed.

Når jeg nævner forbehold, så skyldes det at der ved investeringerne ofte kan komme krav om "Du skal have skriftlig accept fra x kunder før disse midler kan frigives" eller ved idé stadier "at der efter x tid kan fremvises en fungerende prototype" - Generelt at der kommer nogle ting som skal udføres og overholdes for at det videre investeringsforløb starter.

Jeg har inddelt virksomhedens budget i 4 milepæle, hvor beløbene udbetales efter. Dog er vores milepæle ikke bundet ret så meget op på salgs resultater, hvilket derfor ikke påvirker resultatet i sidste ende :) Milepælene lavede jeg selv, hvorfor det derfor er mål jeg er sikker på kan opnås - endda før det angivet tidspunkt.

Det skal dog nævnes at jeg har brugt tid på at skabe netværk, hvorfor jeg også har kompetente folk i mit advisory board - dette er jeg sikker på også har haft en indflydelse da jeg kom til bestyrelsen hos SDTI.

Og mange tak, det er skønt når man kan gå helhjertet ind i eget koncept uden at tænke på at der skal arbejdes ved siden af for at klare hverdagen :)