Det et spil på meddelbarhedskriteriet, som A.C.Ørsted (1778-1860) opstillede som et krav til dommeres bevisbedømmelse. Kravet går i al sin enkelhed ud på, at for at en konkret foretaget bevisbedømmelsen skal kunne anses for lovlig, skal dommeren kunne redegøre for (meddele), hvordan forlagte beviser er blevet bedømt. Man skal kunne få en forklaring på, hvordan dommeren er kommet fra de forelagte bevismidler til sit bevisresultat. En forklaring om, at stemmer inde i dommerens hoved / en åbenbaring har dikteret bevisresultatet lever ikke op til dette kriterium, da andre end dommeren ikke har mulighed for opleve dommerens hørehallucinationer og forstå, hvorfor dommeren har valgt at lægge vægt på dem i stedet for at sse bort fra dem som utroværdige. Vi kan selvfølgeligt godt polemisk antage, at advokatens skråsikkerhed skyldes insiderviden. I såfald ville der være tale om viden, som advokaten (fx pga. tavshedspligt) ikke ville kunne dele med os andre. Og så er det også lidt uinteressant for os andre at følge med. Så er der jo bare tale om en konkret sag, hvor advokaten tilfældigvis kender facit i en sag, som er ligegyldigt for os andre. Vi andre lærer merer af de sager, hvor vi kan følge med i mellemregningerne.
Men er det stik modsatte. Det er ikke så interessant, hvad en autoritet har sagt, som at se argumenterne og se, om de holder. |
Eh tak Ulrik - jeg forstår faktisk det meste af det du skriver :) men håber du er enig i, at det er modig at sige man skal fyre en funktionær ud fra det som står, uden løn. Det kræver mere info eller ?