Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Håndværker hjemmeside - hvor vigtigt ?

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)
Tilmeldt 13. Oct 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 08:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Jeg har i nogen tid fulgt lidt med her på amino, og håber i kunne hjælpe mig med jeres erfaringer 
Jeg forventer at starte som selvstændig håndværker inden for 1-2 år - og i den forbindelse går min forespørgsel på erfaringer omkring respons fra hjemmesider.

Jeg vil selvfølgelig have en hjemmeside, men jeg tænker mere på om der er nogle af jer derude som har erfaring med hvor vigtigt det reelt er for en mindre håndværker virksomhed ?- Jeg mener, oplever i som håndværker (eller nogen der kender / arbejder for en håndværker ) at en god hjemmeside giver flere henvendelser fra kunder, kontra en virksomhed med en ringe(eller slet ingen) hjemmeside ?

Jeg glæder mig til at høre fra jer :-)

Fra Herlev
Tilmeldt 26. Nov 09
Indlæg ialt: 798
Fra  Bergmark Copenhagen Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Godmorgen. Smile

Nu er jeg hverken håndværker eller ekspert på håndværkerområdet, men vil da gerne give dig min mening omkring dit spørgsmål.

Først og fremmest, så tror jeg det er en vigtig ting "nu om dage" at have en side, for at markedsføre sig i div. kredse. Ikke kun for at kunder skal kunne se lidt om dig og din virksomhed, men ligeså meget for at have et visitkort på nettet som "arbejder" når du sover.

Der er håndværkerfirmaer der har eksisteret i 20 år som bestemt ikke behøver at have en hjemmeside, men de har jo også oparbejdet en hel portefølje med kunder og er "kendte" i forvejen. Derfor er min mening omkring en nystartet virksomhed indenfor alle brancher så at sige, at få lavet en webside.

På denne kan du også have Facebook like icon der henviser til din FB side omkring dit erhverv - og på meget kort tid har dine venner og deres venners venner, set du eksisterer, og igen - så får du meget bedre vidde omkring din eksponering end du ville have haft med et lille papirs visitkort. Også LinkedIn og Twitter er medier som er relevante men igen - jeg kan ikke selv finde ud af at twitte og linke - men har da opsat profilerne til brug senere når jeg får det kigget nærmere i sømmene.

Det at have en webside er også fantastisk når man gerne på kort tid vil fortælle en historie - det kan være at du har et speciale som du synes dine kunder skal kende til, eller du er danmarks hurtigste håndværker Wink

Min personlige mening omkring websites er at de er et must idag - for nyetablerede altså.

Selvfølgelig giver en god webside flere kunder end en ringe webside - og selvfølgelig betyder det en del særligt for en lille virksomhed at eksponere denne så meget som muligt, så den ikke forsvinder mellem de store fisk.

Held og lykke derude. 

Mvh Sue

Fra Dragør
Tilmeldt 15. Mar 13
Indlæg ialt: 442
Fra  MD VVS Skrevet kl. 09:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Stenager.

Korrekt. En hjemmeside er HELT uundgåelig, hvis ikke man har porteføljen i forvejen. Desuden skal den være opsat til mobil (ca. 65% af vores besøgende kommer igennem mobile enheder, primært Iphone)

Og når du så HAR en hjemmeside, så skal den selvfølgelig også være iorden, ellers har det den stik modsatte effekt. Kunderne bliver skræmt væk, hvis det ikke er iorden. Ikke dermed sagt, at det skal være toppen af poppen, men den skal virke ordentligt og ikke være fyldt med stavefejl (Kender vi vel også fra vores egne "handler" på nettet) en uprofessionel og irriterende hjemmeside klikker man hurtigt væk fra.

Vi oplevede en klar opgang i henvendelser fra kunder da vi fik lavet siden om til noget der var til at holde ud at kigge på.

Held og lykke med projektet.

Natasha

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Det kommer helt an på, hvor du vil få dine kunder fra.
Du er naturligvis nødt til at have en pæn side som visitkort. Og den skal naturligvis være mobilvenlig på alle tænkelige måder.

Hvis du regner med at dine kunder i starten skal komme fra "få tre tilbud"-tjenester og lignende, er det også afgørende, at din hjemmeside er helt i top. Da er det jo hjemmesiden, der gør det ud for det håndtryk, som håndværkeren i gamle dage mødte kunden med. 

Men hvis du satser på lokale kunder i et område uden for de store byer, er en pæn og ordentlig bil med god og klar skiltning mindst lige så vigtig.
Dette kombineret med annoncering i den lokale avis og gerne opslag med "særtilbud" eller "specialer" hos købmanden. Hvis du er tømrer, kan det være, at du skal markere dig som den lokale glarmester (de fleste almindelige glarmesteropgaver er vist tømreropgaver i dag) - og hvis du er VVS'er kan det være du skal tilbyde billig, lokal oliefyrservice (med mindre du bor i et område med udbredt fjernvarme).

Men hjemmesiden skal naturligvis sikre dig en topplacering i søgemaskinerne på søgningen "håndværk - by". 

Måske skulle du åbne en hjemmeside allerede i dag - bare med dit navn og dit håndværk - www.klaussmed.dk, www.tømrerjens.dk, www.bennymurer.dk - eller hvad du nu hedder. Skriv nogle få artikler om, hvordan det er at arbejde med sit håndværk - ikke nogen kontaktoplysninger eller noget, hvis du er i lønarbejde nu - bare sådan en blog med budskabet "Jeg er tømrersvend, jeg har det godt!" Når du så starter som selvstændig har du allerede et forspring i kampen om de gode placeringer i søgemaskinerne, fordi et levende site tæller bedre end et helt nyt. 

God vind

Hans

Tilmeldt 27. Sep 13
Indlæg ialt: 499
Fra  Wordpress support Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

skal du for eks åbne en tømmer firma i Ringsted

vil det da være smart om du kom frem i Google på for eks tømmer ringsted

Tilmeldt 11. Dec 12
Indlæg ialt: 408
Skrevet kl. 09:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan markedsføre sin virksomhed på mange måder, tror det er vigtigt ikke at skyde for bredt selvfølgelig har man penge og tid til det hele er det jo fint.

Får du lavet en hjemmeside og ikke bruger penge på SEO eller/og adwords regelmæssigt vil jeg mene det kan være godt det samme, så heller koncentrere sig om annonce kampagner i blade og aviser.

Tilmeldt 13. Oct 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres svar.
Jeg er helt med på at hjemmesiden skal spille max og via seo kan man sikre sig en god placering i søgemaskinerne - det vil jeg selvfølgelig arbejde på.

MEN får håndværks virksomhederne reelt flere kundet på det ?
Det var især nogle reelle erfaringer omkting dette der kunne være spændende at høre om...

God dag derude

Tilmeldt 30. Jul 12
Indlæg ialt: 2576
Fra  MN Service Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :

stenager:

Tak for jeres svar.
Jeg er helt med på at hjemmesiden skal spille max og via seo kan man sikre sig en god placering i søgemaskinerne - det vil jeg selvfølgelig arbejde på.

MEN får håndværks virksomhederne reelt flere kundet på det ?
Det var især nogle reelle erfaringer omkting dette der kunne være spændende at høre om...

God dag derude

Ja vi får flere kunder fordi vi er synlige på nettet. Det er der de unge mennesker finder deres Håndværker nu om dage.

Vi udfører alt Murer & Malerarbejde http://mogkservice.dk/ 

Tilmeldt 3. Oct 13
Indlæg ialt: 159
Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael:
Ja vi får flere kunder fordi vi er synlige på nettet. Det er der de unge mennesker finder deres Håndværker nu om dage.

Ja lige præcis! Jeg synes ikke der er noget at være i tvivl om, selvfølgelig skal man have en hjemmeside.

Og det er overhovedet ikke nødvendigt (men da sikkert en ret god ide) at investere i SEO og Adwords. Hvis man kobler sin Facebook på, så virker det jo fuldstændig ligesom mund-mund-metoden. Hvis man leverer en god service, så vil kunderne anbefale dig til vennerne, og så duer det altså ikke, at man ikke er repræsenteret på nettet.

Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Nov 09
Indlæg ialt: 303
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. 

Jeg har lavet et par hjemmesider til folk indenfor den branche. En håndværkerhjemmeside skal som regel indeholde: 


* Let, overskueligt og professionelt design

* At adresse/telefonnummer er lettilgængelig - vigtigt!

* Nogle udtalelser fra deres kunder

* Nogle før/efter-billeder, så folk kan se deres arbejde og referencer 

* En kort beskrivelse af deres profil samt kompetencer

Mine kunder har haft gode resultater ved at investere i en ny og forbedret online identitet.

Se evt. http://www.fischer-thorup.dk/

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)