Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Medarbejder signatur

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Kolding
Tilmeldt 6. Feb 07
Indlæg ialt: 280
Fra  ... Skrevet kl. 17:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skal have oprettet en medarbejder signatur - det er åbenbart et krav...

Men jeg synes ikke lige det virker til at være det nemmeste i verden. Jeg er blevet kylet rundt fra side til side. Så nu må amino folket lige komme mig til undsætning.

1) Hvem er virksomhedens "nemid administrator"? - Er det mig eller? og skal det oprettes inden medarbejder signaturen oprettes?

2) Hvad er der lige af omkostninger forbundet med dette? Der står flere forskellige priser på alt muligt

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Johannes

Pr. 1. november 2013 er det lavet til et lovkrav ja - "desværre". Må formode det er skabt for at lette arbejdet for både det offentlige og for erhvervsdrivende.

1. Virksomhedens nemid administrator er for så vidt jeg har forstået, den person du sætter til det. Det kan være dig. I min virksomhed er der kun mig ansat, hvorfor jeg selvfølgelig står som administrator.

2. Omkostninger til oprettelsen af denne postkasse, mener jeg kun er såfremt du har flere ansatte og de hver skal have et nemid login. Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed og der dermed kun er dig ansat, så koster det dig ikke noget, da du så kun skal bruge et login.

Skulle jeg tage fejl i ovenstående, så må andre endelig rette mig :o) det er sådan jeg har forstået sammenhængen

 

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Feb 07
Indlæg ialt: 280
Fra  ... Skrevet kl. 16:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Skal jeg oprette en medarbejdersignatur for mig selv også eller eller er det nok med den administratorsignaturen?

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 00:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du i virksomheden kun er dig, så bør det være nok med den ene signatur. Jeg har eksempelvis kun den ene, altså administratorsignaturen

 

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Feb 07
Indlæg ialt: 280
Fra  ... Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for tilbagemeldingen Allan.

Når nu jeg logger ind på skat, som administrator, burde jeg så ikke kunne se den funktion der hedder "moms" i menu siden til venstre. Det gør den nemlig ikke  lige pt og jeg kan ikke lige gennemskue hvorfor - om der noget mere jeg skal oprette eller hvad der lige sker....

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg går ud fra, at du er tilmeldt i CVR med kryds i moms og at det er mindst 8 dage siden så du også er nået at blive godkendt for moms?

Næste skridt er at gå i virk.dk bruger administration som indlogget og under brugeradministration sikre dig at du som administrator er tildelt alle de rettigheder du kan se du evt skal bruge 

derefter i skat går du som logget ind - i administration og så i tilmeldingsoplysninger og sikrer dig at du har kryds i MOMS og ellers vælger du rediger og tildeler dig den - og gemmer - og venter til imorgen, så dukker moms op (check evt nederst i rettigheder til selvbetjening - velkommen til den fagre verden af skats og virks ret specielle systemer)

venligst John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Kolding
Tilmeldt 6. Feb 07
Indlæg ialt: 280
Fra  ... Skrevet kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :

"...velkommen til den fagre verden af skats og virks ret specielle systemer"

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg synes jeg har tilmeldt mig 117 forskellig ting nu. Det er simpelthen et kaos af en 3. verden.

Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 224
Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Det tog mig også en rum tid at finde hoved og hale i Medarbejdersignatur, Administrator ID m.v. Deres hjemmesider (jeg bliver også henvist rundt til forskellige sider) er ikke særligt gennemskuelige.


Da jeg så endelig fik oprettelseskoden i et brev, fik jeg lagt klistermærket med koden på en avis, hvorefter koden ikke længere kunne ses. Nu har jeg så fået en advarselsmail om, at jeg ikke har oprettet signaturen endnu. Hvis jeg har problemer, står der, skal jeg kontakte Administratoren (det er så mig selv) eller også skal jeg kontakte Erhvervs-supporten. Sidstnævnte kræver en supportaftale og koster 250 kroner per henvendelse. Nej tak.

Heldigvis er der en "Glemt adgangskode" funktion på log-in siden. Problemet er blot, at jeg får en "Siden kan ikke vises" side frem, efter at jeg har udfyldt mine informationer. Men så kan jeg jo bare kontakte Erhvervs-supporten og forklare problemet..

Log-in virker i øvrigt hverken på min iPhone eller iPad, og kun på 1 ud af 3 browsere (Chrome) på min computer.

Når man har en enkeltvirksomhed uden ansatte, så forstår jeg ikke, hvorfor ikke man blot kan nøjes med at bruge sit personlige private NemID.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)