Træk lige vejret - helt ned i maven!

Har atter engang lige lagt i fosterstilling på sofaen, og brugt et par timer på at overbevise mig selv om, at jeg ikke dør i aften.. Heller ikke i aften.. Nok heller ikke i år.. Hvis jeg er heldig!

De sidste par år, har vi læst overskrifter som "Vi skal rende stærkere" , "Enhver er sin egen lykkes smed", " Selvstændige skal arbejde dobbelt så hårdt" osv osv..
Og det gør vi gerne, hvis vi kan!

Jeg har været selvstændig siden jeg var 19 år, og knoklet på arbejdsmarkedet siden jeg var 12. Elsker at bruge min viden, lære fra mig, og faktisk bare være mig selv. Er én af dem der får ideer så snart jeg lander på madrassen - perfekt iværksætter.
I 2009 havde jeg en butik, webshop samt marketingsfirma, og knoklede fra 8 morgen til 3 nat. Jeg elskede det, men det var hårdt, finanskrisen havde gjort sit indhug, og de fleste af os knoklede for at lappe huller og slukke ildebrande.
I februar 2009 tog jeg på en velfortjent skiferie. På vej i bilen, kom der pludselig et smæld i min venstre arm. Familien inkl mig selv, var overbevist om det var en blodprop, og jeg kom som det første i Italien, på sygehuset. Det var ingenting.
Hjemme i Danmark kom jeg igennem flere prøver - heller ingenting.
Samtidig blev jeg bange, forvirret, kunne ikke koncentrere mig, blev grådlabil, svimmel, fik hjertebanken, ja mange ting som var uforklarlige.
Dommen blev til sidst: Stress og angst!

Som en pige der er vant til at tage teten, være fyldt med gå-på-mod og have 15 bolde i luften på én gang, er det en hård dom at få. Min krop har fået sit eget liv, og hverken den eller min hjerne, vil som jeg gerne selv vil.

Idag 4 år senere, lider jeg stadig af stress og angst. Har rundet hjertelægen, psykiateren, fået medicin til både det ene og andet, har lukket mine firmaer ned med stor gæld, og er endt på bistandshjælp.

Som 33 årig, sidder jeg inde med en viden som folk ikke kan læse sig til i bøger.
En passion for iværksætteri og vækst som kun få af os har - men kan ikke bruge det til en hujende fis, for kroppen vil ikke tillade mig det.

Så alle jer der råber højt af "dem der ikke gider arbejde", "dem der ikke gider knokle 70 timer om ugen", dem der bruger velfærdssamfundets penge".
Husk, et liv kan ændre sig på et splitsekund, ikke mindst dit eget!

Ja rigtig fint med en beskrivelse af bagsiden af medaljen.

Jeg har selv været meget tæt at gå helt ned, men stoppede heldigvis i tide, og har nu lagt mit liv om, så der maz arbejdes 37 timer per uge. mindfullness hver dag, kosttilskud, kostvejleder, psykoterapeut, natur, kunst og kultur, revidering af planer om at skulle være Verdens Hersker osv osv.

Det har hjulpet utroligt meget af have genfundet glæden ved andet end at være iværksætter. Og ja det kan føles svært at få ordlyd i et forum for iværksættere der brænder så meget for det, at de nægter at lytte til andet end : vækst, vækst , vækst. Sådan har de det, med god grund. Sådan havde jeg det også selv, og det bragte mig langt, hvilket jeg er utroligt taknemmelig over. Men jeg er endnu mere taknemmelig over at jeg kunne trække i håndbremsen inden det gik HELT galt.

Helt enig i at vi skal have fokus på mennesket bag iværksætteren. For nogle år siden skrev jeg et indlæg om at tage vare på sig selv som iværksætter - og jeg er overbevist om at det stadig er aktuelt. Indlægget handler om at stoppe op af og til og mærke efter/reflektere lidt over, hvordan det egentlig går lige nu. Ikke for at ændre kurs, men alene det at give sig selv lidt "Stop-op" tid gør, at man kan justere, hvis det er vigtigt, inden man ikke har ressourcerne til det selv.

Har nogen lyst til at læse indlægget, finder I det her: http://www.amino.dk/blogs/balancecoach/archive/2008/10/23/stop-op-og-nyd-det.aspx

Idag laver jeg bla. mindfulnessforløb og har som det nyeste udgivet min første CD med rolige børnehistorier. Hvorfor ikke lære børnene at tage den med ro. Måske husker de det derved bedre som voksne. Har du lyst til at høre en rolig børnehistorie, så lyt med her: www.historienom.dk.

God fornøjelse til alle med at tage det roligt af og til.

Hilsen Stig