Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rusland - e- handel boomer !!!!

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)
Tilmeldt 9. May 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Har du overvejet at sælge til Rusland eller gør du det allerede ??

Her er noget information om det Russiske e-marked, skrevet af den Danske Ambassade i Moskva.

Salg gennem internet har kronede dage i Rusland og oplevede en vækst sidste år på 27 procent. Skønt Rusland stadig ligger i den lave ende, hvad angår befolkningens benyttelse af internettet, så har landet en stabil vækst i tilgangen af brugere på 4 procent i 2012. Derved er landet ifølge det russiske kommunikationsministerium kommet op på 73 millioner internetbrugere, hvilket gør Rusland til det land med flest internetbrugere i Europa.

På sin vis minder det russiske internetmarked meget om det europæiske dog med den forskel, at Rusland på dette område er nogle år bag efter den europæiske udvikling. Dette bliver også afspejlet i, at 48 procent af de russiske internetbrugere gjorde deres første køb på internettet i 2011-2012. Væksten på det russiske internetmarked forventes at sige kraftigt i de følgende år. Således forudses det, at år 2013 vil være det år med den hidtil højeste værditilvækst på 15 procent.

Det russiske marked har mange fordele, blandt andet er der ingen moms på køb af varer for under 920 euro via internetsalg i Rusland. Ydermere er disse varer undtaget for told.”

Hvorfor ikke komme igang ???

Der er idag danske webshops som sælger til Rusland, men de fleste af disse har kun tekster på engelsk. Herved begrænser man adgangen til mulige kunder, da det estimeres at kun 5 -7% af den russiske befolkning taler engelsk.

Vil du virkelig gøre din shop attraktiv, så få oversat din tekst til Russisk og invester i SOE på de Russiske søgemaskiner.

Er du interesseret så kan vi hjælpe dig i gang. Vi tilbyder SOE samt oversættelse af dine tekster. Vi kan desuden rådgive jer om levering af jeres ordre fra Danmark til Rusland - vi har mere end 20 års erfaring på det Russiske marked.

Interesseret eller vil du bare gerne have mere info ? Så send en email til cis@tradeways.dk

  

Fra Herning
Tilmeldt 24. Feb 09
Indlæg ialt: 1017
Fra  Maler-maling.dk Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Carsten.

Det lyder faktisk rigtig godt, med alle de kunder Yes Men jeg er nok lidt skræmt, af de opkald man ville få, fra kunder der har spørgsmål osv. Surprise
Hvad gør man lige dér...?

Dbh
Michael Haahr
Maler-maling.dk

Tilmeldt 9. May 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,

Jeg er ikke sikker på at du vil få mange opkald,- det er dyrt at ringe fra Rusland til DK - men det afhænger selvfølgelig af hvilket produkt man sælger. I de fleste tilfælde vil kunden nok skrive en email og ikke ringe til Danmark. Det løser selvfølgelig ikke problemet, da man i de fleste Danske webshops ikke kan tale eller forstå Russisk - men det kan vi faktisk hjælpe med. Vi har egne ansatte i Minsk og vi hjælper nogle af vores kunder med disse udfordringer i form af besvarelser af indgående mails samt telefon opkald.

Mvh

Carsten

 

 

Fra København
Tilmeldt 31. Mar 09
Indlæg ialt: 211
Fra  Bravo Media ApS - Webbureau Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten,

Det lyder spændende, og kunne godt være noget man skulle kigge på en gang i fremtiden... så det første jeg gjorde var at forsøge at finde jeres site, så jeg kunne danne mig et overblik over de muligheder jeg har igennem jeres virksomhed... men det ser ud til at tradeways.dk ikke er et aktivt site?

Med venlig hilsen

Peter

Tilmeldt 9. May 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter,

Du er hurtig, så lidt baggrund.

CIS Tradeways ApS er et dansk selskab vi bruger i forbindelse med handel til Rusland, Hviderusland og Kazakhstan, hvor vi bla. er forhandlere for danske producenter af produkter til børn. Desuden er vi ved at udvikle en SaaS til danske eksport virksomheder med videnprodukter om dokumentation og templates til bruge export til Rusland.

Vi har derudover 2 selskaber i Hviderusland; Babyparadise OOO som står for distribution af børne produkter i de 3 lande som jeg nævnte ovenfor og har egen butik i Minsk.

Intek OOO som tilbyder SEO, Web-design, IT- development, outsourcing mm. Grunden til at jeg bruger en dansk email konto er at jeg fra erfaring ved at danskere har svært ved at forholde sig til en .ru eller .by eller .kz email - så tror vi straks at det er en Østeuropæer som har brugt Google translator og som sidder og laver sjove ting. Du kan jo kigge på www.babyparadise.by (den er bliver først 100% operationel i løbet af næste uge) og se hvad det er vi forhandler.

På en måde er din besked et godt eksempel på den "kulturkløft" der er mellem Danske og Russiske virksomheder hvilket er en af grundene til at det er et fåtal af danske virksomheder som får succes herover. I Danmark tager vi det for givet at en virksomhed SKAL have en hjemmeside, i Rusland er det et fåtal af virksomheder som har det da de af historiske grunde lever efter princippet "den som lever stille, lever godt". Når det er sagt så vil jeg godt give dig ret i at det er for dårligt at vi ikke har vores hjemmeside på plads endnu, men vi har rent faktisk for travlt til at få det gjort. Når det er på plads skal jeg nok give dig besked

 

 

Fra Herning
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 692
Skrevet kl. 12:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

send lige din info i en PM til mig

Tilmeldt 29. Sep 13
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ja, handel på nettet boomer i Rusland. Jeg kan huske at jeg skrev en lignende nyhed, da

jeg var praktikant på konsulatet i Sankt Petersborg. Noget som den korte artikel ikke nævner, er russernes ringe grad af tillid.

Dette kan formentlig forklares historisk, men betyder i praksis at russernes villighed til at fiske et kreditkort op af lommen

for at betale på en internetside de ikke kender, er meget lille. Den mest udbredte måde at handle på nettet er ved at

reservere en vare på en intetnetside for derefter at troppe op personligt og betale kontant. Det virker forhistorisk, men sådan foregår

det i vid udstrækning.  

 

Fra København K
Tilmeldt 14. Jun 13
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 15:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Carsten,

Bugaa skriver en væsentlig pointe, som er ret interessant ift. dit indlæg. Glæder mig til at læse dit svar på dette.

Tilmeldt 9. May 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Bugaa (og Peter)

Det du skriver er til dels korrekt, jeg ved ikke hvornår du var i Sct. P, men det er noget som er ved at ændre sig.

 

Jeg har gennem de sidste 18 år boet i både Rusland, Kazakhstan og nu i Hviderusland og jeg har personligt meget lidt tillid til webshops som ender på
.ru, .kz eller .by. Derimod har jeg ingen problemer med at købe fra Danske, Tyske, Engelske etc webshops også selvom jeg ikke kender dem. 

Hvis vi ser på Danmark så har den Russiske forbruger et meget positivt syn på Danmark. Forbrugerens tillid til danske produkter, sikkerheds standarder, forretnings moral og vores retssystem er meget stor.

I Rusland, Hviderusland og Kazakhstan kan en webshop snyde så vandet driver og slippe afsted med det, det kan man i de fleste tilfælde ikke i
Danmark.

Det betyder at hvis man som mindre dansk virksomhed har en webshop med en .dk adresse så vil de fleste russere ikke have noget problem med at købe via den
webshop. Desuden er den Russiske internet forbruger som køber fra internationale shops i stand til at lave de fornødne baggrunds tjek af virksomheden, hvis det skulle ønskes.

Jeg har selv en masse venner og forretningsforbindelser i de lande hvor jeg har boet. De fleste af disse vil blive betragtet som den lokale middel eller
højere middelklasse. Stort set alle af disse køber varer fra udenlandske webshops, men vil ikke købe fra .ru. .kz eller .by webshops.

Mht

 

"Den mest udbredte måde at handle på nettet er ved at reservere en vare på en internetside for derefter at troppe personligt op og betale kontant"

 

Så skyldes det ikke kun manglende tillid fra forbrugerens side, men i ligeså høj grad

 

1) Komplicerede virksomhedsregler

 

Hvis i tror det er svært at drive virksomhed i Danmark, så kom til Rusland, Hviderusland eller Kazakhstan ! Mængden af dokumenter der skal til for blot at
lave det mindst simple er mind blowing. I mange tilfælde skal et simpel fraførsel/salg fra varelageret dokumenteres med 2-3 andre documenter, hvis SKAT
laver kontrol. Det gælder især hvis man sender sin varer med kurer fra lageret til en kunde (som ved webhandel) derfor er det meget nemmere selv at levere
varen eller få kunden til at afhente varen selv. 

 

2) Internet virksomhederne laver ulovligheder

Mange af de varer som bliver solgt via webshops i Rusland, Hviderusland og Kazakhstan er ikke kommet lovligt ind i landet. Det betyder at virksomhederne af gode grunde ikke er interesseret i at blive betalt med betalingskort som efterfølgende kan spores af politi og skattevæsen. Derfor har folk reelt kun en mulighed og det er
at betale kontant ved levering eller ved afhentning.

HVIS varerne er kommet lovligt ind i landet og man bliver betalt med betalingskort, så kan de også sporers af skattevæsnet. Derfor er der mange virksomheder som kræver/ønsker kontant betaling da det giver dem muligheden for kun at "slå det halve ind i kassen" og derved snyde I skat.

 

Konklusion; Den gennemsnitlige Russiske internet kunde har så meget tillid til danske virksomheder, forretningsmoral, og rets system til at han gladelig hiver kredit kortet op, hvis han kan sparer penge ved at købe den fra en dansk webshop fremfor at købe den I en fysisk butik.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeldt 9. May 13
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

I farten glemte jeg at skrive at tilliden, forbrugerens købelyst og hvor hurtigt denne hiver kreditkortet op af lommen selvfølgelig også afhænger af om han/hun rent faktisk kan forstå den information som er på webshoppen. Selvom omkring 5% af russerne taler engelsk så er det ikke dem alle som også kan læse engelsk, derfor er det en god ide med en Russisk version.

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)