Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skatteregler vedr. virksomhed i 'dvale' økonomisk?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Mar 11
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har egen virksomhed og har haft i to år nu. Jeg har haft en rimelig stabil indtægt månedligt grundet konsulentydelser, men er nu blevet tilbudt en fuldtids-stilling som jeg overvejer. I den forbindelse er der stadig nogle projekter jeg vil køre videre med i virksomheden, men de bringer ikke indtægter før om måske 2 - 2.5 år. Jeg har indtil nu betalt diverse udgifter igennem min virksomhed som også har været relevante for virksomhedens drift (delvis telefoni, transportudgifter m.v.), og de driftsudgifter vil fortsætte i en vis grad selv om virksomheden ikke kommer til at tjene penge.

Mit spørgsmål er, kan jeg fortsætte med at betale disse ting igennem virksomheden, og købe inventar som jeg trækker moms fra og beregner som udgifter i virksomheden, selv om den ikke tjener penge lige pt? Jeg vil skulle indsætte penge fra mig privat til virksomheden månedligt, for at kunne betale disse udgifter. Der er tale om en enkeltmandsvirksomhed med kun mig, og jeg er IT konsulent.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46448
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror faktisk jeg ville sikre mig ved bindende svar fra skat. Den med at ha fast job, og ingen indtjening, og så købe ting og trække moms fra og få et underskud som jo vil kunne trækkes fra i anden personlig indkomst, forudsætter jo, at virksomheden drives så kaldt seriøst, og det tror jeg ikke man vil mene, hvis du ikke tjener penge i 2,5 år. OM du kan overbevise skat om, at du laver ting der vil give indtægt om 2,5 år så de godkender moms og fradrag af underskud tvivler jeg ganske meget på. Risikoen kunne også være, at de ville se om dine konsulentydelser faktisk var selvstændig virksomhed eller omgåelse af lønnet arbejde for at skabe B skat og momsfradrag, men det er jo et spørgsmål om hvordan de ydelser har været leveret.

Du vil altid kunne fradrage udgifter - også i de 2,5 år, som er fremkommet direkte ved at skulle skaffe indtægter i de 2,5 år i virksomheden hvis der er nogle sådanne - kunne være transport i forbindelse med at skaffe virksomheden indtægt f.eks.

Du kan i alle fald forelægge din fremtid helt kort for skat og bede om bindende svar

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)