Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hornskov Vindberg Inkasso - hvordan er de?

Side 4 ud af 8 (71 indlæg)
Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Thomas Reberholt:

Noget jeg ikke forstår ! hvis de er så "dårlige" som alle siger undre det mig virkelig de er de eneste på trust som har ***** http://www.trustpilot.dk/review/hornskovvindberg.dk

Trustpilot er et afpresningskoncept, som går ud på, at Trustpilots afpresningsofre skal betale beskyttelsespenge.
Hvem som helst kan anmelde hvem som helst på Trustpilot. Fx konkurrenter. Man kan også anmelde sig selv. Det koster ikke noget.
Det, der koster noget, er at blive fri for de falske konkurrentanmeldelser.
Det foregår på den måde, at man kan betale for en feature, der går ud på, at det kun er ægte verificerede kunder, der kan anmelde kollaboratører. Helt konkret foregår det på den måde, at kollaboratøren sender et link ud til de af sine kunder, som man godt kunne tænke sig at blive anmeldt af. Det er jo så oplagt at lade være med at udsende links til kunder, hvor kollaboratøren er bange for at få en dårlig anmeldelse.
Der er heller ingen, der forhindrer kollaboratører i at anmelde sig selv.
Fra Odense
Tilmeldt 30. May 11
Indlæg ialt: 282
Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

GENPOST AF RETTET OPLÆG:

Tak for de mange henvendelser vi har modtaget både pr. telefon og pr. mail vedr. denne tråd. Der bliver rejst mange interessante spørgsmål i denne tråd, og jeg skal forsøge at kommentere på så mange af dem som muligt. Alle der har yderligere spørgsmål, kan altid finde informationer på www.hornskovvindberg.dk eller ved at ringe til os på telefon 44 22 4000.

 

Til K.I. Consulting & Law:

Du skriver, at et inkassobureau kun kan hjælpe med sager på op til 100.000 kr., grundet reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39 og den forenklede inkassoproces i kapitel 44. Det er en lidt firkantet udlægning af tingene, idet bl.a. gældsbreve, aftaler om gælden, skyldnererklæringer, afdragsordninger og lignende ændre på dette.

Som du gør opmærksom på, er det altid en god idé at sikre sig, at et inkassobureau kan håndtere sager på over 100.000 kr., hvis man har at gøre med denne størrelse krav. I det tilfælde, skal inkassobureauet gerne enten have interne advokater eller eksterne samarbejdspartnere. HornskovVindberg samarbejder med advokatfirmaet Tommy V. Christiansen om sager, der falder udenfor vores eget ekspertiseområde.

 

Til Advokat Jacob Berner Rue:

Nu kan jeg naturligvis ikke kommentere på konkrete sager, men når skyldner fremsætter en indsigelse, bliver denne vurderet sammen med vores klient. Det er herefter klienten der afgøre, om sagen skal henlægges eller fortsættes ved civilretten. Hvis du har repræsenteret en skyldner i en sag, hvor vi har repræsenteret kreditor, og sagen er blevet henlagt, har det derfor været efter ønske fra klienten.

 

Til :

Det er helt korrekt, at man selv uden advokatsamarbejde kan behandle sager indenfor småsagsprocessen selv hvis kravet er bestridt. Hvis der ikke er indsigelser imod kravet, er der dog ingen beløbsbegrænsning i forhold til hvilke sager der generelt kan behandles ved inkassobureauer.

 

Til Olin:

Jeg er glad for at høre, at du er tilfreds med vores service, og at det hele havde tjent sig hjem allerede efter de to første sager. Det er altid rart at høre, specielt når sagerne som du siger, selv er nogen i har bokset meget med. Så tak for de venlige ord.

 

Til Kite1000:

Nu kan jeg ikke se hvad det er for nogen regninger du skulle have fået fra os, idet jeg ikke kan finde dig i vores system på ”Kite1000”. Det jeg dog kan sige er, at du kun kan få en faktura (som du selv skal betale) fra os på 3 måder: 1. dit abonnement, 2. hvis du ønsker en sag i fogedretten og vi derfor skal opkræve retsafgift og 3. hvis du beder os stoppe en sag inden vi har haft mulighed for rent faktisk at jagte pengene til ende for dig.

Du skal dog være opmærksom på, at når vi inddriver en sag for dig, så får du en ”faktura” hvorpå der med røde bogstaver står, at den IKKE skal betales. Det er fordi vi jo har pålagt sagen nogen omkostninger som skyldner har betalt. Men du skal stadig bruge et bilag til dit regnskab på det, specielt for at få moms tilbage. Derfor får du denne som bilag.

Det er korrekt, at du ikke blot kan standse en sag hos os uden omkostninger, mens vi er ved at inddrive den. Som klient betaler du for ”retten til at oprette sager”, og vi færdigbehandler altid disse sager, også selv om de ligger ud over din abonnementsperiode. Hvis du ønsker at standse en sag, skal der tages stilling til de omkostninger der er kommet på på tidspunktet.

 

Til Hans Stokholm Kjer:

Igen mange tak for de – overvejende – fine ord. Det er altid godt at høre, at vi har hentet et større pengebeløb til dig, og at du mener vores service står mål med prisen.

HornskovVindberg er Danmarks hurtigst voksende inkassobureau, og er et af de største på det Danske marked, og alene omfanget gør, at vi naturligvis også begår fejl en gang i mellem. Vi påstår på ingen måde at vi er fejlfri, så det er rigtig godt at høre, at problemet blev løst få timer efter, at du kontaktede os. Det er også vigtigt at stå ved sine fejl, og finde en hurtig og effektiv løsning til alles tilfredshed.

 

Til jk-udlejning.dk

HornskovVindberg fungere primært som et onlinesystem, hvilket gør at du kan opdatere dine sager ”live”, og på den måde få en sag standset i tilfælde af at skyldner, som her, betaler til dig direkte. Når du overgiver en sag til inkasso, er du jo bekendt med, at vi naturligvis forsøger at inddrive pengene for dig. Hvis du modtager penge fra skyldner, men ikke oplyser os om dette, fortsætter vi jo naturligvis sagen. Hvis du så efterfølgende meddeler os, at der faktisk slet ikke var nogen inkassosag, så er det min mening, at det er korrekt at du er blevet faktureret omkostningerne.

Det er naturligvis ærgerligt når kommunikationen går skævt, men i både den aftale du lavede med os da du indgik abonnementet, og da du oprettede den specifikke sag, har det fremgået tydeligt, at du i tilfælde som det ovenstående skal logge ind på sagen og standse den.

Din tolkning af vore betingelser er ikke helt korrekt. Når du opretter en sag, følger vi den naturligvis til dørs. Du kan ikke standse sagen midt i forløbet, eller som her oprette en sag og så ikke meddele at gælden er indfriet.

 

Til Advokat Jacob Tøjner: (1. indlæg)

Det er også en brugbar måde at køre en inkassosag på. Så hvis I inddriver sagen, så får I jeres penge fra skyldner, og hvis ikke, så ”mister” klienten sit depot, og I får jeres penge den vej rundt. Hvis man blot er interesseret i at betalt X kr. (800 kr. plus moms så vidt jeg forstår) hver gang man har en sag, så er det jo en fin løsning. Det er en billigere løsning end vores for folk med under 3 sager om året, mens vores løsning så er billigere for alle med mere end 3 sager om året.

Vi gik væk fra denne løsning allerede på idéstadiet, idet vi af princip ikke ønskede en situation hvor vi tjente lige mange penge uanset om vi faktisk hentede penge til klienten eller ej. Jeg er helt sikker på, at I kæmper hårdt for at hente penge til alle jeres klienter, men hvis man som klient har oprettet en sag der ikke går hjem, og derved ved at I stadig har tjent jeres penge, så er der måske nogen der vil få den tanke, at stille spørgsmålstegn ved, om I nu også har gjort alt hvad I kunne.

Efter vores model, tjener vi intet på en konkret sag, med mindre klienten også får sine penge, og vi stopper ikke med at jagte pengene før de er betalt.

 

Til Fru. Hartmann:

Jeg takker for tanken, men jeg føler umiddelbart ikke at HornskovVindberg bliver ”hængt ud” her. Det er kun sundt med lidt debat, specielt når man som her kan få ryddet nogle misforståelser af vejen. Men jeg vil gerne takke alle dem der har henvendt sig direkte til os, og bedt os om at kommentere på dette indlæg.

 

Til Jurarådgiver Ulrik Guldbæk:

Jeg synes at det du skriver opsummerer vores produkt rigtig godt. Vores løsning er billigere end alternativerne, men samtidig rigtig effektiv. Der kommer dog også ting, som vi ikke kan hjælpe med, og her er det vigtigt at være bekendt med sine begrænsninger. Vi inddriver penge, udenretligt, via både skrivelser, telefonorykninger og langtidsovervågning, samt fogedretten. Vi leverer ikke store retssager, tvangsauktioner, testamenter, kontrakter eller lignende som du siger ”ad libitum til et meget beskedent årsgebyr”.

 

Til Aalborg Biludlejning:

Hvis du bliver kontaktet af en sælger fra os, og ikke ønsker at blive ringet op igen, så kan du blot meddele sælgeren dette, og så bliver du fjernet fra ringelisten. Hvis det ikke virker, er du velkommen til at kontakte mig personligt, og så skal jeg se hvad jeg kan gøre for at afhjælpe problemet. Vi er jo bestemt ikke interesseret i at ringe til nogen der ikke ønsker at modtage opkaldet. Dårlige betalere er dog desværre en landeplage i øjeblikket, og rigtig mange virksomheder har derfor brug for vores ydelser.

 

Til Advokat Jacob Tøjner: (2. indlæg)

Jeg antager at dette indlæg er årsagen til, at så mange har kontaktet os direkte. Jeg synes dog ikke at kritikken er så usaglig som den bliver udlagt, men den beror mere på uheldige misforståelser. Jeg ville tro at det meste af det jeg skriver, er noget som du som advokat selv er klar over, men jeg forklare alligevel med henblik på eventuelle læsere der ikke er advokat.

Jeg tager udgangspunkt i dine egne eksempler. For dem der selv ønsker at læse med, kan vores salgs- og leveringsbetingelser hentes af alle ved at gå ind på www.hornskovvindberg.dk, klikke på ”ydelser” i topmenuen og vælge salgs- og leveringsbetingelser.

 

  1. Vedr. sager efter opsigelse af abonnement

Klienten har tegnet et abonnement hos HornskovVindberg, oprettet 10 sager der er kørt via vores system, og der så ikke er kommet nogen penge ud af den. Så udløber abonnementet, og her gælder det du har citeret fra § 6 i betingelserne ganske rigtigt. At vi har lov til at færdigbehandle sager der er oprettet. Det skyldes, at vores abonnement dækker over retten til at oprette inkassosager. Hvis sagen er oprettet indenfor abonnementsperioden, jagter vi derfor klientens penge hele vejen.

 

  1. Vedr. forældelse af sager

Det er helt korrekt, at HornskovVindberg ikke tager ansvaret for forældelse af sager. Dette er en standartbetingelse som du vil finde i betingelserne hos de fleste større inkassobureauer, og der er flere grunde til dette.

Hvis du som klient opretter en sag 3 dage inden sagen forældes, vil vi ikke kunne nå at reagere på dette. Hvis du har oprettet sagen i god tid, men derefter har valgt at sætte sagen i bero og anmodet os om ikke at kontakte skyldner, og sagen så forældes. Hvis ansvar er det så? Hvis skyldners adresse ikke er korrekt, og vi skal lede efter ham over noget tid, hvis ansvar bliver det da? Problemet er, at vi ikke bare kan acceptere ansvaret for forældelse i en hver henseende, blot sagen er lagt på vores bord. Hvis forældelsen skal afbrydes ved, at sagen indgives til fogedretten, men vi ikke kan få kontakt til klienten for at høre, om denne ønsker at tilkøbe en fogedsag, opstår samme problem.

Vores system holder øje med, om sager nærmer sig forældelse, og gør klienten opmærksom på dette, samt tilbyder at få forældelsen afbrudt. Den bestemmelse du henviser til sikre blot, at vi ikke påtager os ansvaret for forældelsen, af de grunde jeg gennemgik ovenfor, og af mange flere.

 

Til Jurarådgiver Ulrik Guldbæk (2. indlæg)

Jeg er helt enig i, at kravet om, at klienten ikke skal kontakte skyldner, naturligvis ikke gør, at klienten ikke må påse afbrydelse af forældelse i de sager, hvor HornskovVindberg ikke er involveret i afbrydelsen. Der er igen tale om en standartbetingelse med det formål at sikre, at der ikke kommer modstridende henvendelser dels fra kreditor og dels fra inkassator.

 

Til MOAA (internetpriser.dk)

Jeg må sige, at jeg er lidt ked af denne holdning. Du må forstå, at når man repræsentere en klient, enten som advokat eller på anden vis, så er det jo klientens holdninger og synspunkter man fremføre. En advokat fremføre klientens måde at se sagen på, og blot fordi de holdninger går imod dine holdninger, gør det ikke at de automatisk er usaglige. Der vil altid være en vindende og en tabende part i en retssag, men den tabende parts advokat har ikke bare pr. definition gjort et dårligt stykke arbejde.

 

Til Advokat JacobTøjner: (3. og 4. indlæg)

Jeg mener allerede at have kommenteret på dit 3. indlæg, og korrigeret din misforståelse af, at vi kan sidde med hænderne i skødet med sagerne. Det er kun muligt at ”læne sig tilbage” og bare lade tingene gå sin gang, hvis man har fået sin betaling inden sagen er inddrevet. Idet vi ikke tjener på en sag med mindre den bliver inddrevet, har vi aldrig motivation til andet end at jagte pengene.

 

Til dit 4. indlæg:

Jeg synes egentlig at det er lidt dårlig stil at begynde at stille tingene op som du gør her, men siden du nu selv har lavet ”prissammenligningen”, så føler jeg mig nødsaget til at korrigere den, ud fra dit eget eksempel. Jeg lader dine egne priser stå som du selv har angivet dem, og korrigere kun HornskovVindbergs priser til det korrekte.

Klienten har altså 4 sager på 10.001 kr. hver, og de har efter 1 år ikke givet noget retur. På dette tidspunkt har klienten betalt 4 x 800 kr. plus moms (i alt 4.000 kr.) til dig for behandling af de 4 sager, mens de pt. hos HornskovVindberg har kostet 0,00 kr.

I eksemplet ønsker klienten så at indgive stævning til retten. Jeg ved ikke helt hvad du mener med ”standart stævning”, og vi tilbyder således kun at behandle småsager ved at lave en specifik stævning til den konkrete sag. Du oplyser, at en standartstævning også koster 800 kr. plus moms pr. sag, i alt 4.000 kr. inkl. moms. Ud fra din model har klienten altså brugt 8.000 kr. inkl. moms inden sagen er nået længere end en stævning, og hertil skal antageligvis lægges din timesats for sagens øvrige behandling.

Hvis skyldner fremsætter indsigelser i en sag efter at denne er overdraget til HornskovVindberg, bliver disse drøftet med klienten, hvorefter den videre behandling af sagen bliver aftalt. Hvis klienten grundet de nye indsigelser vælger at standse sagerne, har behandlingen af sagen hos HornskovVindberg fortsat kostet 0,00 kr. pr. sag.

Jeg kan ikke give en pris på en ”standart stævning” i en småsag, idet vi ikke arbejder på den måde. Vi tager ikke X kr. for en inkassosag, Y kr. for stævning, Z kr. for forberedende retsmøde, derefter timetakst for hovedforhandling osv. Vi giver altid en fast pris der dækker behandlingen af HELE småsagen, og den giver vi ud fra sagens konkrete omstændigheder.

Jeg er ikke glad for at stille tingene op på denne måde, idet det i reglen giver et noget skævt billede. Der er fordele og ulemper ved både HornskovVindberg og neminkasso.dk, men hvis der skal laves en så konkret sammenligning, skal den laves af en mere objektiv part efter min mening. Jeg har dog alene korrigeret de fejl du har lavet i vores priser, og ladet dine egen priser stå som du selv oplyste dem.

 

Jeg håber at jeg fik svaret på det meste, og at de fleste misforståelser nu er blevet afklaret.

Hvis der er yderligere spørgsmål, kan jeg kontaktes direkte pr. e-mail til hornskov@hornskovvindberg.dk, så skal jeg gerne besvare eventuelle yderligere spørgsmål.

 

Christian Hornskov

HornskovVindberg

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 16:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

HornskovVindberg Inkasso:

Til K.I. Consulting & Law:

Du skriver, at et inkassobureau kun kan hjælpe med sager på op til 100.000 kr., grundet reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39 og den forenklede inkassoproces i kapitel 44. Det er en lidt firkantet udlægning af tingene, idet bl.a. gældsbreve, aftaler om gælden, skyldnererklæringer, afdragsordninger og lignende ændre på dette.

Som du gør opmærksom på, er det altid en god idé at sikre sig, at et inkassobureau kan håndtere sager på over 100.000 kr., hvis man har at gøre med denne størrelse krav. I det tilfælde, skal inkassobureauet gerne enten have interne advokater eller eksterne samarbejdspartnere. HornskovVindberg samarbejder med advokatfirmaet Tommy V. Christiansen om sager, der falder udenfor vores eget ekspertiseområde.

Der er ingen regel om, at inkassobureauer ikke må håndtere sager på en værdi over kr. 100.000.

Det tætteste vi kommer på det er reglerne i Retsplejelovens kapitel 25 om rettergangsfuldmægtige. Her står der meget om, hvem der må "møde" herunder underskrive procesdokumenter for andre. Der står der en hel der om, hvem der må. Fx ansatte, ledelsesorgansmedlemmer, hustandsmedlemmer, og så advokater.

Og så er der en undtagelse i RPL §260, stk. 5 for småsager og betalingspåkrav.

I småsager (tvistige sager som beløbsmæssigt er begrænset til kr. 50.000) og betalingspåkrav (utvistige sager som beløbsmæssigt er begrænset til kr. 100.000) kan et inkassobureau alt, inkl. møde og underskrive.

I andre sager er der to ting, som et inkassobureau ikke kan: 1. Møde i retten. 2. Underskrive processuelle dokumenter.

Inkassobureauer kan imidlertid stadig hjælpe med alt andet end de to nævnte ting. Inkassobureauer kan fx hjælpe med inkassobreve, telefoniske henvendelser til skyldner, adminstration, overvågning, registrering og sletning af registrering som dårlig betaler. Inkassobureauet kan også lave de papirer, som skal til, men inkassoburauet kan bare ikke underskrive og møde, og debitor kan ikke blive pålagt at betale omkostninger til inkassobureauets bistand. Så kreditor skal enten arbejde gratis selv for debitor eller hyre en advokat til at "møde".

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 17:34
Hvor mange stjerner giver du? :

HornskovVindberg Inkasso:

 Jeg er helt sikker på, at I kæmper hårdt for at hente penge til alle jeres klienter, men hvis man som klient har oprettet en sag der ikke går hjem, og derved ved at I stadig har tjent jeres penge, så er der måske nogen der vil få den tanke, at stille spørgsmålstegn ved, om I nu også har gjort alt hvad I kunne.

 

Ingen af koncepterne går ud på at gøre alt, hvad gøres kan. Begge koncepter går ud på at organisere nogle forretningsprocesser, hvor IT og prisbillige medarbejdere udspyr høflige krævebreve i håb om at holde omkostningerne nede for alle involverede parter. Det er godt, for debitor, der har nemmere ved at  komme ud af sin gæld, og det er godt for kreditor, der har større chance for at få sine penge.

Men det sender absolut ikke et signal om, at inkassator vil gå hele vejen for kreditor. No-cure-no-fee inkasso sender det signal, at hvis der skal arbejdes bare en lille smule for pengene, så sker der ikke mere. Somme tider gør det bare ikke noget at sende det signal. Andre gange bør man bruge en anden type inkassator, fx en advokat eller et inkassobureau med individuel sagsbehandling, der ikke er uddelegeret til sekretærer.

HornskovVindberg Inkasso:

Det er helt korrekt, at HornskovVindberg ikke tager ansvaret for forældelse af sager. Dette er en standartbetingelse som du vil finde i betingelserne hos de fleste større inkassobureauer, og der er flere grunde til dette.

Jeg forstår dig sådan, at HV faktisk tilbyde at holde øje med forældelsen, men bare har indgået den aftale med sin kunder, at HV ikke skal betale erstatning for eventuelle fejl og forsømmelser.

Det er fair nok. Man kan ikke få alt for kr 2.495. 

Man skal så bare være opmærksom på, at der er en risiko for tab på den konto, og den risiko må man så bare opveje må den meget store fordel, som det er, at HV er meget billig og de andre fordele, som der er hos HV.

HornskovVindberg Inkasso:

Hvis du som klient opretter en sag 3 dage inden sagen forældes, vil vi ikke kunne nå at reagere på dette.

Men I vil godt kunne nå at reagere, når debitor opretter en sag 1050 dage inden forældelse, og det ville I godt kunne påtage jer et ansvar for, hvis det gjorde jeres produkt mere værd for jeres kunder.

HornskovVindberg Inkasso:

Hvis du har oprettet sagen i god tid, men derefter har valgt at sætte sagen i bero og anmodet os om ikke at kontakte skyldner, og sagen så forældes. Hvis ansvar er det så?

Et skud fra hoften er, at det vil være jeres ansvar. Som den professionelle bør I rådgive jeres kunder om, at konsekvensen af et kontaktforbud er forældelse. 

HornskovVindberg Inkasso:

Hvis skyldners adresse ikke er korrekt, og vi skal lede efter ham over noget tid, hvis ansvar bliver det da? 

Det kommer jo an på, hvad I aftaler med jeres kunde. Hvis I har aftalt med jeres kunde, at I skal gøre, hvad der nu skal til, for at holde liv i fordringen og afbryde forældelsen, så indebærer det, at I må afsætte ressourcer til at finde den forsvundne debitor inden for de rammer, som praksis om god inkassoskik udstikker. Hvis I har aftalt, at jeres kunde skal betale folkeregistergebyret, så er det sådan. Hvis I har aftalt, at I skal betale det, så er det på den måde.

Det vil være oplagt at lave en meget præcis bekrivelse af, hvad I gør for at holde liv i fordringer inden for abonnementskonceptet, og hvad der er tilkøbsydelser.

HornskovVindberg Inkasso:

Problemet er, at vi ikke bare kan acceptere ansvaret for forældelse i en hver henseende, blot sagen er lagt på vores bord. Hvis forældelsen skal afbrydes ved, at sagen indgives til fogedretten, men vi ikke kan få kontakt til klienten for at høre, om denne ønsker at tilkøbe en fogedsag, opstår samme problem.

Der er forskel på garanti og erstatningsansvar.

Ansvar for forældelse i enhver henseende ville være en garanti. Det er ikke det, vi taler om.

Vi snakker ikke om, at I skal udstede en garanti for, at det overhovedet kan lade sig gøre at afbryde forældelsen.

Vi snakker ikke om, at I skal udstede en garanti for det umulige, fx at sagsøge en person, som ikke kan sagsøges. Hvad nu hvis en af jeres kunders debitorer blive konge og dermed opnår royal immunitet eller af andre mere praktiske årsager ikke længere kan indkaldes til fogedretten ? 

HornskovVindberg Inkasso:

Vores system holder øje med, osager nærmer sig forældelse, og gør klienten opmærksom på dette, samt tilbyder at få forældelsen afbrudt. Den bestemmelse du henviser til sikre blot, at vi ikke påtager os ansvaret for forældelsen, af de grunde jeg gennemgik ovenfor, og af mange flere.

Vi snakker om erstatningsansvar for det formuetab, som kan henføres til en erstatningspådragende fejl fra jeres side.

Mit gæt er, at jeres koncept ikke bliver mere værd for jeres kunder af, at I påtager jer det ansvar. 

Fra København
Tilmeldt 19. Jul 10
Indlæg ialt: 353
Fra  Internetpriser.dk Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :

HornskovVindberg Inkasso:
Jeg må sige, at jeg er lidt ked af denne holdning. Du må forstå, at når man repræsentere en klient, enten som advokat eller på anden vis, så er det jo klientens holdninger og synspunkter man fremføre. En advokat fremføre klientens måde at se sagen på, og blot fordi de holdninger går imod dine holdninger, gør det ikke at de automatisk er usaglige. Der vil altid være en vindende og en tabende part i en retssag, men den tabende parts advokat har ikke bare pr. definition gjort et dårligt stykke arbejde.

Det er dårlig stil at give klienten skylden, for det var absolut ikke her fejlene opstod gennem hele forløbet.

Hvis jeg skal lave en kort opsummering, så starter sagen på et allerede vundet grundlag for vores vedkommende. Herfra bliver man mødt af håbløse angreb med paragraffer der aldrig bliver fulgt til dørs, men blot er løst krudt.

Hele rejsen slutter i en tom retssal, med en repræsentant fra Jeres side, der gør mere ud af at tale Rigsdansk, end at have fokus på det der bliver fremsat. Bagefter får man bare på vej ned af trapperne "Ja vi vidste godt vi havde tabt... god weekend"....

Får mig ikke lyst til at ville vælge Jer som leverandør.

Internetpriser.dk - find og sammenlign internetforbindelser!

Tilmeldt 16. Jan 10
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 23:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Tilmeldt 16. Jan 10
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Bjarne

Jeg har som så mange andre haft enorm meget dårlige erfaringer med Hornskovvindberg - når først man er gået i fælden slipper man ikke ud af den uden at betale en masse penge først - i mit tilfælde godt 6000,- for ingenting :(

Du kan også læse på bla. Trustpilot hvordan de behandler kunderne.

Mit råd er: HOLD JER LANGT VÆK FRA HORNSKOVVINDBERG

Hilsen Leif Andersen

Fra Viborg
Tilmeldt 19. Apr 12
Indlæg ialt: 1
Fra  Unik trading I/S Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bjarne,

Jeg vil sige, lad værre for guds skyld - jeg har haft en rigtig skidt oplevelse med dem, de kan være rigtig ubehagelige.

se anm. 
https://www.trustpilot.dk/review/hornskovvindberg.dk?r=10653116&correlationId=fdb8e216-b963-457b-a3de-c0e117f96683 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 16. Sep 14
Indlæg ialt: 92
Fra  Nyt Skøde Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår slet ikke hvorfor, at man som kunde overhovedet skal betale en fast pris for at lade et inkassobureau/advokatfirma hjælpe med inddrivelsen.

Hvor jeg arbejder gør vi det uden omkostninger - de af os tillagte inkassoomkostninger der bliver tillagt debitors skyld er vel betaling nok?

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 13:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor jeg først ser dette svar nu, ved jeg ikke, men jeg MÅ kommentere:

Kære H&V

For det første regner vi uden moms. Alle er erhvervsdrivende, så alt andet er forkert. 4 sager hos mig koster 4 x 800 altså 3.200. 4 sager hos dig angiver du er gratis. Det er usandt. Det koster ca. 2.500 kr. Dernæst mangler du at skrive, at kunden nu skylder jer alle de omkostninger sagerne indeholder. Følgende fremgår af jeres betingelser:

*** Klienten kan til enhver tid tilbagekalde en sag fra HornskovVindberg ved at betale de på tidspunktet påløbne omkostninger direkte til HornskovVindberg. ***

Og det er denne sætning, der danner grundlag for mit eksempel. Hos mig satser man 800 kr. Man afgør selv om man gider satse disse 800 kr. Det kan man synes om hvad man vil, men det er i hvert fald transparent. Får man ikke en dyt ud af det, så kan man selv gå på domstol.dk og sende sagen i retten. Hos dig betaler man et abb. og "får" inkassobrevet afsendt gratis, hvorefter man skylder dig tilskrevne omkostninger. Hvis man har kr. 10.001 til gode, så skylder man dig 1.450 + 100 + 100 + 310 eller 1.950.

Hvis man således ikke får noget ud af inkasso hos jer eller mig, og man herefter selv vil forsøge sig med en småsag, hvilket er naturligt. Så har man spildt 800 kr. hos mig, og 1.950 hos dig + de 2.495. korrekt ikke ???

Og jeg tror det er den detalje I burde lave mere transparens om. Jeg ved godt de store drenge gør det samme og det der er værre, men det er da bondefangeri, kan du ikke se det.

Side 4 ud af 8 (71 indlæg)