Allervigtigst: Hav dit bagland i orden. Det duer ikke, hvis du får dårlig samvittighed over at arbejde så meget. For du kommer til at arbejde meget i alle ledige stunder. Vær bevidst om at du muligvis ikke får meget fritid til eks. venner og familie. Din mand skal bakke dig 100 pct. op - også når det går virkelig hed til med meget arbejde - den snak skal i have.
MEN der ER jo nogen der gør det. Holder sig til en kortere arbejdsuge. Og hvad er det DE GØR?
Betyder det så at det bare er en virksomhed som ingen penge tjener? Eller at den er 5-10 år gammel og lisom har indfundet sig i en balance mellem kunder og tjeneste?
Jeg er helt 100 på at jeg ikke kommer til at arbejde mere end 37 timer - jeg kan til nøds arbejde lidt om aftenen... Det er ikke på det punkt at jeg skal efterspørge fleksibilitet hos min familie... Så vil det mere blive på det økonomiske...
Desuden så tænker jeg på at det marked jeg skal ud på måske heller ikke er så "hissigt" mht konkurrence.... Hvis jeg laver det her produkt som jeg har i tankerne vil der ikke være andre der har det... dvs. hvis det er det virksomhederne vil have skal de have det af mig... Hvorfor kan jeg så ikke sætte en realistisk deadline for hvornår de får det, så jeg kan nå det jeg skal inden for min planlagte arbejdsuge?
Det virker lidt somom at du bliver ved med at spørge indtil, at du får et "ja" som svar. :o)
Selvfølgelig kan du sige, at du ikke vil arbejde mere end 37 timer - men ja så betyder det, som du selv spørg om, at du helt sikkert ikke tjener nok til dine udgifter din virksomhed har og til at aflønne dig selv. I hvert fald ikke i opstartsfacen (med mindre du har en masse millioner på bankbogen).
Det med at marked ikke er "hissig" i forhold til konkurrence - kan også betyde at der ikke er meget at branchen ikke er så eftertraktet, og der derfor måske så ikke er et behov for kunderne. Hvilket også kan gøre det svært at finde en stabil kundekreds. :o)
Når alt kommer til alt så er valget jo dit helt eget, men det virker til at du ikke er klar over hvor meget energi, sved og tåre det kommer til at kræve af dig.
Louise, du læser mig da helt korrekt og jeg spørger jo heller ikke OM det kan lade sig gøre, men HVORDAN ;-) Dog er der vist nogen herinde der er kede af at sige at de ikke ved det og hellere bare vil benægte at det kan lade sig gøre (nu driller jeg lidt, kan bare ikke lade være, sorry).
Det kan sagtens være jeg ender med at besluttet at det ikke er nu jeg skal starte virksomhed, det kan også være jeg ender med at erfare at det ikke var det rigtige at gøre. Men en ting er sikkert at jeg ikke lige lade mig stoppe af at min model (mht arbejdstid) ikke er den mest gængse...
Mht kundekreds tror jeg du har ret... Når det drejer sig om at optimere forholdene for børn der skal passes, så er der ikke særligt meget konkurrence... ligegyldigt hvor elendige børnehaver og vuggestuer er, så skal forældre jo have sine børn passet... Så en del af det jeg tænker på er også hvordan jeg skal sælge produktet så det virker uundværligt ;-)
Ideelt set red jeg på to heste... Lave et special der både kan give muligheder for en fx offentlig ansættelse + og grundlag for et produkt jeg kan sælge...
For mit vedkommende er jeg ikke ked af at sige, om jeg ikke ved om det kan lade sig gøre og derfor hellere vil benægte det. For mig gælder det om at oplyse dig, så du har alle facts med inden du tager din beslutning - det har på ingen måde noget med mig at gøre, og min stolthed :-) - Jeg ønsker kun at hjælpe dig, og berede dig på at det kan komme som et chok, så meget tid det tager at starte sit eget op.
Jeg påpeger det udelukkende fordi jeg har en fornemmelse af, at du måske ikke er bevist om hvor omfattende det faktisk er.
Men håber at du finder ud af hvad du gør når tiden kommer til det - nu ved jeg ikke hvor langtid du har tilbage - men der er formentlig nået tid at løbe på endnu. Held og lykke med den beslutning du træffer :-)
Jeg har en søn på knap 2 år og har været selvstændig i ca. 3 år. Før det vfar jeg almindelig "lønslave", så jeg har prøvet begge dele.
Der, hvor jeg til tider misunder mine lønslave-veninder er f.eks. mht. "barnets første sygedag" - nu har vi haft en barsk vinter som har givet en del sygedage både hos vores søn og hos dagplejemoderen, og når man er selvstændig kommer man så bare mere og mere bagud. Det gør man selvfølgelig også som lønslave, men der påvirker det ikke indtjeningen direkte (med mindre man er provisionslønnet). Det jeg gør for at prøve at få det hele til at hænge sammen alligevel, er så at arbejde når den lille sover til middag, når han er lagt i seng om aftenen samt lidt i weekenderne, hvor hans far så kan tage over - men det betyder så bare meget(!) lidt fritid.
Når vi er uden sygdom, arbejder jeg i øvrigt ogspå de fleste arbejder. Det gør jeg primært fordi, vi har bestemt os for, at vores søn ogfså skal nyde godt af, at hans mor er selvstændig, så han bliver sjældent afleveret før 8 og er altid hentet før 15:30 - men lige præcis det er jo så noget, vi selv har valgt i vores familie.
Overordnet synes jeg, at livet som selvstændig er fedt, især fordi det giver noget fleksibilitet (som er uvurderligt som småbarnsmor), men i mit tilfælde hedder det + 40 timer, så det fede består i, at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil lægge de + 40 timer :-)
Jeg bliver ALDRIG sådan en der bruger 60-80 timer om ugen på mit arbejde. 37 timer om ugen er mit mål.
Da vi startede, var jeg glad for, at den yngste var 16 år. Med mindre børn tror jeg ikke, det var gået. Jeg kan ikke få min fantasi til at vise mig et erhverv, hvor man som selvstændig kan planlægge at have 37 timer. Nogle uger er der måske kun 10 timers arbejde - andre 80. Nogle weekender kan man holde fri - andre weekender får man stort set ingen søvn. Nogle aftener er der tid til lektier og salat til maden. Andre dage er der slet ingen varm mad. Sådan er det bare.
Der vil altid være kunder med hasteopgaver og nødsituationer. Altid være brug for, at man lige løser en stor opgave, en leveringskrise, en ombytning osv.
Jeg vil sige som de andre. Hvis man som selvstændig har masser af tid sammen med familien til at holde fri, tage på ferie, komme til familiefester, lave mad og gøre rent - ja, så kører forretningen ikke godt nok.
Det tager LANG tid at komme igang, det tager meget længere tid at opbygge en kundebase end man forventer, så du skal på ingen måde forvente at du kan klare dig med 37 timer i en opstartsfase.
Men hvorfor vil du egentlig være selvstændig? Hvad motiverer dig til at blive selvstændig frem for at have et job? Det er en overvejelse, du er nødt til at gøre dig, ellers går du helt død i projektet.
Og som en anden skriver: Har du tænkt over,hvad du skal gøre, den dag, du har tre vigtige kundemøder og to syge børn? Det kan du håndtere, hvis du er ansat, men hvis du er selvstændig, skal du have sikkerhedsnettet til børnepasning, for kunderne forventer - og har krav på - en pålidelig samarbejdspartner.
Det med syge børn og 3 møder - jeg tænker på en måde at det er lidt ærgeligt at man vil blive beregnet som "upålidelig" hvis man må aflyse pga syge børn.
Jeg prøver ikke at underkende at det er et vilkår. Men jeg er stædig og ved ikke om jeg vil bakke ud bare fordi forventningerne til en "selvstændig" eller "iværksætter" ikke lige passer til min fason.
Men TAK for alle svar. Jeg sætter virkelig pris på I deler jeres erfaringer med at starte som kvinde med familie og børn osv.
Jeg er selvstændig enlig mor, dog kun til ét barn, men arbejder af princip heller ikke mere en 32-37 timer om ugen i gennemsnit.
Nogle uger vil arbejdspresset blive højt, men det kan lade sig at gøre, hvis man er fleksibel, at køre sin forretning fornuftigt.
Det er et spørgsmål om planlægning og effektivitet.
Jeg arbejder primært om formiddagen, aften og i de weekender min datter er hos faderen, hvilket giver os en masse familiefritid - og lige dét, er hele grunden til, at jeg er selvstændig :)
Og nej - jeg tjener ikke mange penge - det er ikke min prioritet ;)
Bliv gratis medlem
Opret bruger