Som jeg skriver håber jeg på at den del af forarbejdet kan gøres gennem specialeskrivningen og den sidst tid på SU...
Men har du børn? Hvor gamle er de? Er det din mand der tager sig af det huslige? Hvordan ser en almindelig dag ud for dig? Hvorfor kan du ikke nøjes med at arbejde 8-16? Hvad presser dig
Se det giver nogle flere informationer at arbejde med. ;-)
Personligt er jeg alene med mine børn, har været det i ca. 10 år. De er 11½ og 15 år.. Jeg har videreuddannet mig løbende, hvilket jeg stadig gør samtidig med, at jeg har startet virksomheden op. Jeg er super heldig, at jeg kan bruge de sidste 20 års erfaring i mit konsulent job. Du kan på min profil se mine uddannelser.
Nu ved jeg ikke, hvor længe du har tilbage af dit studie, men jeg synes at det lyder rigtigt, at du gør det forberedende arbejde, så når du er færdig har et netværk sammensat af folk fra dit studie, ledere pædagoger etc.
Jeg forstod på dit første indlæg, at du snart var færdig og det var snart, at du ville starte.
Jeg er dog nødt til at sige, at startfasen, studie, hus, hund, børn etc. det levner ikke meget tid til ret meget andet. Du skal være indstillet på, at det kan hive tænder ud i starten - også på familiefronten, men det er jo en investering i jeres fælles fremtid, så mon ikke det går?
Er det fordi man er presset fordi man skal tjene (flere?) penge for at få mad på bordet? Hvorfor kan man ikke styre processen så deadlines, aftaler osv. passer til en 37 timers uge?
Idé udvikling , økonomi, kundegrundlag, eksistensgrundlag etc. At være selvstændig er et ofre og en livsstil man skal være klar til at springe ud i - og helt ærligt, så lyder det ikke til, at du er der i livet, hvor du er klar til det?
Jeg har været vant til at arbejde og studerer ca 70 - 80 timer pr. uge. (har altid arbejdet mens jeg læste mine uddannelser), men har gjort meget over selvstudie og fjernstudie - eller kunne jeg ikke få det til at hænge sammen.
En typisk arbejdsdag for mig er:
Kl. 06:00 går jeg med hunden, får børn i skole og er klar ved mit skrivebord kl. 08:00. Mandag og fredag har jeg aldrig møder, men bruger de dage på at ringe møder ind, tale med kunder, administration og planlægning m.v. (jeg siger dog ikke nej, hvis der er nogle som bestiller mig til større opgaver, men så taler vi 20 k og op) Jeg er nødt til at holde en stram struktur ellers vælter det hele.
Tirs, ons og tors er jeg på kundebesøg og min arbejdsdag er ikke slut , når det sidste møde er afsluttet. Jeg har seminarer og workshops eftermiddag og aften et par gange om måneden.
jeg laver ofte mad i weekenderne så der er noget let i fryseren. Vi spiser oftest sammen. Når den lille (11½ er puttet) går jeg tilbage til computeren og arbejder til ca. 23:00 - 24:00. Der er altid mails, PR. materiale, idé udvikling og ALTID noget som kan forbedres.
Siden jeg startede virksomheden har jeg haft fri - juleaftensdag og 1. juledag, ½ fridag på børnenes og min egen fødselsdag og har taget mig 2 dage her i påsken. Jeg sidder lige nu og læser 800 sider som skal være læst inden tirsdag, da jeg har landet en ny storkunde, som kræver forberedelse, men sikrer mig en stabil indkomst i de næste par år. I sådan et tilfælde nytter det ikke, at jeg siger, at jeg ikke vil arbejde mere end en alm. arb.uge, for så er mit og min families eksistensgrundlag borte og hårdere.
Jeg tror forskellen er, at vi som iværksættere / selvstændige har det som vores livsstil, men også som vores hobby - derfor adskiller vi nok ikke arbejde og fritid så skarpt.
Jeg er heldig at have forældre, som er gode til at hjælpe mig og elsker mit liv. Selvom jeg arbejder meget, så er jeg lykkelig og er hjemme når mine børn har brug for det, da jeg selv kan planlægge min arbejdsdag. Det kommer mig til gode ved en lockout ;-)
Min familie og børn har mærket en ændring hos mig og synes ikke at jeg er stresset længere, men er da trætte af at jeg altid arbejder. De er forstående for ellers kan jeg ikke sende den store 2 år på efterskole og 1 år til USA.
Håber du har fået et indblik ;-)