Hej Amino Håber i kan hjælpe med nogel af de spørgsmål som jeg går og tumler med, efter mit og min kompagnions Aps er gået konkurs. Jeg og min kompagnion har oprettet et Aps med 50% ejerskab, dette er desværre gået konkurs nu. Derfor har jeg en masse spørgsmål jeg gerne vil have afklaret. Mange fortæller jo om alt det man kan/skal, men jeg vil gerne have nogel rigtige svar fra nogen med ekspert viden. 1. Vivar begge ansatte i vores eget Aps som funktionerer, Dvs løn under ferie. Da nu firmaet er gået konkurs, er der flere der fortæller at vi kan få vores ferie penge via LG, er dette korrekt? Og hvis det er hvordan griber vi det så an?? 2. Efter konkursen, har en af vores kunder, gået efter en bank garanti, pga skade på et rør. Vi har, privat, måtte låne penge i vores hus/ banken/familie for at indfri denne bank garanti på 150000,00. I sø og handelsretten, blev vi gjort opmærksom på at vi kunne søge gælds sanering hvis nogle ville komme efter bank garantien. Er dette korrekt? og hvordan griber man dette an?? 3. Vedr Aps underskud, kan dette trækkes fra i en personlige skatte opgørelse?? 4. Det private Tab på Aps indskud og lån til bank garanti, kan dette trækkes fra i ens personlige skatte opgørelse?? Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe med svar på ovenstående. Som i nok forstår har dette taget rimelig hårdt på os, både personlige og økonomisk
|
Hej Susanne,
Først og fremmest, så er jeg rigtigt ked af at høre, at det ikke gik for jer, som håbet. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig nogle bedre udsigter end du umiddelbart står til at have.
susanne60:1. Vivar begge ansatte i vores eget Aps som funktionerer, Dvs løn under ferie. Da nu firmaet er gået konkurs, er der flere der fortæller at vi kan få vores ferie penge via LG, er dette korrekt? Og hvis det er hvordan griber vi det så an??
Da du er hovedaktionær, så kan du ikke få godtgørelse gennem Lønmodtagernes Garantifond, da du har haft indsigt i selskabets økonomiske forhold og så har man ikke muligheder som en ordinær lønmodtager.
susanne60:2. Efter konkursen, har en af vores kunder, gået efter en bank garanti, pga skade på et rør. Vi har, privat, måtte låne penge i vores hus/ banken/familie for at indfri denne bank garanti på 150000,00. I sø og handelsretten, blev vi gjort opmærksom på at vi kunne søge gælds sanering hvis nogle ville komme efter bank garantien. Er dette korrekt? og hvordan griber man dette an??
Det er muligt, at du kan søge gældssanering, men jeg tvivler dog kraftigt på det. For at kunne leve op til kravene for at søge gældssanering, så skal du umiddelbart være ude af stand til nogensinde i din livstid at kunne indfri din gæld. Så det afhænger altså af, hvor stor din samlede gæld er og hvor gammel du ligeledes er. Det er nemt at finde svar på dette ved en Google søgning. Så søg og du skal finde svar.
susanne60:3. Vedr Aps underskud, kan dette trækkes fra i en personlige skatte opgørelse??
4. Det private Tab på Aps indskud og lån til bank garanti, kan dette trækkes fra i ens personlige skatte opgørelse??
Svarene på disse to er desværre også negative. Du kan kun fratrække tab på unoterede aktier i fremtidige aktiegevinster og de penge som du har lånt virksomheden, må du desværre helt og aldeles afskrive som tab i din egen husholdning.
Jeg ved godt, at det ingen trøst er, men der er kun en vej frem og det er en lang sej kamp. Der er absolut ingen, der kommer dig til hjælp - hverken banker, det offentlige eller SKAT - kun dig selv og din familie skal igennem det her sammen, så hold sammen og kæmp til den bitre ende.
Jeg ønsker dig alt held og lykke,
Flemming