Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Reklamation ifbm. konkurrence

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Sep 07
Indlæg ialt: 445
Fra  LOEVGAARD ApS Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil gerne afholde en konkurrence om en iPad, men så kom jeg til at tænke på: Hvad sker der hvis iPaden går i stykker? Har vedkommende, der vinder den, så en reklamationsret?

Tilmeldt 21. Dec 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Joachim.

Reklamationsret ved konkurrencer er ikke reguleret noget sted. iPad'en skal derfor betegnes som en ensidig pligterklæring, hvorved du på egen bekostning tilstår modtageren en formuefordel uden vederlag og typisk som udslag af gavmildhed. Altså, skal iPad'en betegnes som en gave, og vinderen af din konkurrence kan derfor ikke henvende sig hos dig for at reklamere. 

Dog vil der typisk være noget reklamation til selve producenten - i dette tilfælde Apple eller Apple-forhandlere. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Sep 07
Indlæg ialt: 445
Fra  LOEVGAARD ApS Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Alexander Bojsen:

Reklamationsret ved konkurrencer er ikke reguleret noget sted. iPad'en skal derfor betegnes som en ensidig pligterklæring, hvorved du på egen bekostning tilstår modtageren en formuefordel uden vederlag og typisk som udslag af gavmildhed. Altså, skal iPad'en betegnes som en gave, og vinderen af din konkurrence kan derfor ikke henvende sig hos dig for at reklamere. 

Dog vil der typisk være noget reklamation til selve producenten - i dette tilfælde Apple eller Apple-forhandlere. 

Hej Alexander. Tusind tak for svaret. Du ved tilfældigvis ikke, hvor jeg kan finde noget lovstof, der beskriver det her? :)

Tilmeldt 21. Dec 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hmm, jeg har prøvet at undersøge det, men det lader ikke til, der er noget. Gavedefinitionen og behandling af dette står beskrevet i aftaleretlige lærebøger. Selve reklamationsfristen på 2 år er hjemlet i købelovens § 54, men som gavegiver, har du ikke meget at bruge den til.

Hvis du vil være på den sikre side i denne sag, ville jeg nok lave en ansvarsfraskrivelse ved gaveløftet. Jeg mener, det går ud på, at du laver en aftale med gavemodtageren, om at du fraskriver dig ansvaret for enhver fejl og/eller mangel - også ud i fremtiden -, og at påberåbelse af mangler skal meddeles til selve producenten af genstanden, som i dette tilfælde er Apple. Husk at få alt dette på skrift og få gavemodtageren til at acceptere dette. 

Jeg har læst, at man skal være rimelig præcis i sådanne ansvarsfraskrivelser, hvis du vælger at benytte dig af sådan en. For HVIS du nu skulle være så uheldig at komme ud for noget bøvl med iPad'en, vil domstolene søge at indfortolke forbehold og vilkår, som begrænser dine forpligtelser. Derfor skal du være sikker på at ansvarsfraskrivelsen ikke er for vidtgående, da du dermed skal gøre gavemodtageren tydeligt opmærksom på ansvarsfraskrivelsens indhold. Hvis du ikke gør det, vil ansvarsfraskrivelsen være ugyldig. 

Men altså, ovenstående er, hvis du vil være på den sikre side. Jeg har svært ved at se en gavemodtager påberåbe sig sin reklamationsfrist for en gave over for dig. Du har jo bare været gavmild og givet en vinder af en konkurrence en gave, som gavemodtageren bare burde være glad for. Men det er måske mere min personlige holdning. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Sep 07
Indlæg ialt: 445
Fra  LOEVGAARD ApS Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret i hvert fald, Alexander :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)