Tusind tak for det komma link. Lige hvad jeg havde brug, for har altid været i tvivl omkring hvordan det f... komma skulle placeres. (Håber jeg har sat mit komma rigtigt...)
Ikke helt, desværre.
Du ville nok have skrevet:
Tusind tak for det kommalink. Lige hvad jeg havde brug for, for har altid været i tvivl omkring, hvordan det f... komma skulle placeres. (Håber, jeg har sat mit komma rigtigt...)
Så du har helt ret i, at du har brug for hjælp, hvis du gerne vil kunne gøre det rigtigt.
Folkeskolen burde jo have gjort jobbet, men desværre er det sjældent tilfældet.
Jeg modtager lige nu ansøgninger fra højt uddannede sprogfolk, og det vrimler med både komma- og stavefejl. Så du er bestemt ikke alene.
Hvad skulle et kommakursus koste, hvis det skulle matche dine ønsker?
Hvis du kan skaffe et hold på 10, skal jeg gerne skrue et kursus sammen til 1000 kr. pr. snude.
Kurset vil indeholde:
- Skriftligt oplæg om tegnsætning.
- To faste skriftlige opgaver med individuel skriftlig feed back.
- Én fri skriftlig opgave med individuel mundtlig feed back.
- Deling af de andres fri opgaver og lydoptagelse af deres mundtlige feed back.
Herefter kan du tilkøbe yderligere hjælp, hvis du har behov for det.
Et sådant kursus vil komme omkring de vigtigste kommaregler, men ikke alle de skægge spidsfindigheder. Dog vil kurset give gode løsninger på, hvordan man undgår at havne i de værste kommafælder.
Venlig hilsen
Hans