Hej med Jer, Jeg har et spørgsmål, jeg håber I vil hjælpe mig med at besvare. Det drejer som om min fremtidige ansættelse som timelærer på en offentlig uddannelsesinstitution. Jeg har tænkt på, hvorvidt det vil være til min fordel at blive ansat som konsulent gennem en enkeltmandsvirksomhed (som jeg i givet fald vil oprette), fremfor at blive ansat som timelærer. Jeg kommer til at arbejde på stedet ca. 8 timer om ugen. Fordelen ved at arbejde som konsulent, er, som jeg ser det, hovedsagligt knyttet til muligheden for fradrag for diverse ting, jeg bruger i mit arbejde; computer mm. Som timelærer har jeg tidligere ikke været fastansat, og jeg er dermed ikke omfattet af reglerne for feriepenge mv. Der er med andre ord kun fordele ved konsulentvejen så vidt jeg kan se. Det, jeg mest er i tvivl om, er de praktiske hensyn som fx faktuering. Jeg har tidligere været ansat på institutionen, og jeg har her modtaget løn direkte på min nemkonto. Hvis jeg ansættets som konsulent, er jeg da nød til at fakturere institutionen eller kan jeg blot anvise et kontonummer tilhørende min virksomhed? I bekræftende fald, hvordan klarer jeg momsen? Jeg ønsker ikke at belemre institutionen mere end højst nødvendigt, og jeg bange for, at de vil rynke på panden over mit forslag, såfremt det er for indviklet for administrationen. Håber nogle er Jer har forstand på dette. På forhånd tak, Mvh ZB |
Som udgangspunkt - hvis du rent faktisk er timelærer så vil du normalt være lønmodtager, hvad du jo også har været hidtil. At det er 8 timer om ugen betyder intet i det forhold, men det lyder mystisk du ikke skulle ha været omfattet af feriepenge, enten ferie med løn eller feriekonto, jeg vil dog ikke turde være sikker, men jeg synes da du kan spørge dem om det er korrekt. Man skal ha feriepenge uanset man er fastansat eller ikke med alt jeg ved. her f.eks. (men du vil finde masser af links hvis du skriver timelærer og feriepenge) http://danskeerhvervsskoler.dk/for-medlemmer/personaleadm/40-ansaettelse/45-ansaettelse-timelaerere/
Det har ikke noget med kontrakt at gøre om du er lønmodtager, men med det faktiske forhold. Man kan derfor som udgangspunkt ikke bare sige, nu vil jeg være virksomhed og trække computer fra uden videre
Du vil jo så formentlig skulle oprette virksomhed - med mindre du er sikker på at du aldrig kommer over 50.000 i omsætning på 12 løbende måneder. Er du sten sikker på det, kan du sende faktura som person og de kan køre honorar med B skat - men jo kun hvis de ikke ser dig som lønmodtager - og faktisk kun hvis skat heller ikke gør det.
Du vil således skulle fakturere dem - og hvis du laver CVR med momsregistrering som du skal hvis du på nogen måde kan krydse 50.000 i oms på 12 måneder i stræk - så skal din faktura være med moms
Mit gæt er vel, at når du har fået dine penge ind på kontoen hidtil, er det sket med a-skattetræk, og det er formentlig også det rigtige her
vh