Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

selvstændig bi-erhverv og supplerende dagpenge + hjemmeside samtidig

Side 3 ud af 3 (26 indlæg)
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 03:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Pernille Abildgaard:
Så overholder pågældende a-kasse ikke lovgivningen,

Det er muligt, men ikke sikkert. Der kan sagtens være fortolkningsmuligheder i lovgivningen. Jeg er ikke inde i de præcise gældende regler, men min erfaring siger mig, at reglene ændres ofte, og at der sjældent er en forudsigelig logik i, hvordan de ændres. Men faktum er, at der findes a-kasser der tolker rådighedskravet i forbindelse med selvstændig bebeskæftigelse således, at virksomheden skal drives uden for almindelig arbejdstid i det fagområde, som a-kassen dækker. Mit gæt er, at sådan en administration ikke kommer af sig selv uden at a-kassens jurister har haft lejlighed til at vurdere lovbekendtgørelsen og de tilhørende vejledninger.

Andre a-kasser mener, at man blot skal KUNNE passe virksomheden uden for almindelig arbejdstid, men at man selvfølgelig godt må gøre det i arbejdstiden, så længe man er ledig - naturligvis under forudsætning af, at man registrerer sine timper på sit dagpengekort.

Nogle a-kasser er interesseret i, hvor meget man tjener ved sin bibeskæftigelse og omregner dette til timer, som trækkes i dagpengene.
Andre stiller sig tilfreds med angivelsen af timer på dagpengekortet.

Lovgivningen kan sagtens være skruet sammen, så begge fortolkninger er mulige. Det var den i hvert fald, da jeg i sin tid var rigtig godt inde i den.

Pernille Abildgaard:
Jeg kan tilføje at grunden til at jeg er inde i reglerne, er at jeg er uddannet socialrådgiver og derfor har haft mulighed for at spørge med måske en anden vinkel en nogen, og da jeg samtidig står i lignende situation, som ledig med bibeskæftigelse, har jeg sat mig ned og fundet ud af hvad der var snot og hvad der var skæg.

Den trumfer jeg:-)
Jeg har været ansat som erhvervsvejleder på det, der dengang hed Arbejdsformidlingen, og jeg havde et læs af sager, hvor den ledige havde selvstændig bibeskæftigelse. Det er fra den tid - og fra familiemedlemmers tider som selvstændige på denne ordning, jeg har min grundige viden om emnet. Den overfladiske, men mere nutidige viden har jeg fra samarbejdspartnere, der p.t. er i selvstændig bibeskæftigelse.

Men som udgangspunkt er vi jo enige: SPØRG A-KASSEN!!!

Venlig hilsen

Hans

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 25. Feb 11
Indlæg ialt: 70
Fra  Ase Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Aminoer

Tillad mig som jurist i ASE at forklare, hvordan vi som a-kasse administrerer reglerne om bibeskæftigelse. Der er et par trin i det.

A-kasserne har følgende lovtekst at administrere ud fra:

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
§ 8. Retten til dagpenge for et medlem, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. § 6, er betinget af, at medlemmet kan sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal bl.a. oplyse a-kassen om:

1)Arten og omfanget af virksomheden.
2)Ansat arbejdskraft.
3)Egen og eventuel ægtefælles eller medejers arbejdsindsats. Herunder om der er aftale om fast deling af arbejdet mellem ægtefæller eller medejere.
4)Virksomhedens omsætning og indtjening.

Stk. 3. Retten til dagpenge er også betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, der gælder for medlemmet. Der henvises til bekendtgørelse om rådighed.

Som det ses, skal a-kassen ifølge loven foretage en ”vurdering”, baseret på nogle angivne forhold. A-kassen lægger endvidere den praksis til grund, som klageinstanserne CKA og Ankestyrelsen anlægger. Der er altså med andre ord en ret så håndfast kontrol med, hvordan a-kasserne bruger reglerne.

Når det kan opleves, at a-kasserne administrerer forskelligt, er det fordi at reglerne, som I kan se, lægger op til at a-kasserne foretager en individuel vurdering.

Det fremgår for eksempel ikke af reglerne, at bibeskæftigelsen højest må udføres 15 timer om ugen. Men hvis a-kassen har vurderet, at dette er gældende i medlemmets konkrete situation, er det dette, der står til troende.

Jeg håber, svaret kan bruges – men under alle omstændigheder tilslutter vi i ASE tilslutte os alle opfordringerne til at kontakte sin egen a-kasse.

Øyvind, jurist i ASE
www.ase.dk/selvstaendig

PS Det er ALTID de faktiske arbejdstimer, som skal fratrækkes i dagpengene. Indkomst og omregning anvendes altså ikke ved selvstændig bibeskæftigelse. Er der derimod tale om ukontrollabelt lønarbejde, omregnes indtægten til timer med omregningssatsen (213,19).

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46501
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Som selv værende ASE medlem er det bare skønt at se jer klargøre hvad I administrerer efter - det giver debatten noget at gå på - også selv om vurderingerne vil kunne være forskellige

Da denne sag nu er belyst vil jeg lige høre dig, om der er nyt i den sag ASE som jeg husker det havde, hvor det blev klart, at en hustru der havde været medhjælpende ansat i sin mands virksomhed, og som manden havde måtte sige op da der ikke var til hendes løn mere - IKKE kunne få dagpenge, selv om hun havde betalt til det - før manden lukkede sit CVR nummer

Husker jeg den galt, eller var det ikke en I var inde og arbejde med- og hvis så - hvor endte den??

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

ASE:
Tillad mig som jurist i ASE at forklare,

Sådan!
Tak for opdateringen. Jeg kan godt se, at jeg har bladendet selvstændig bi-beskæftigelse og det med omregningssatsen sammen. Min sammenblanding skyldes, at jeg kender til mange såkaldte "frie agenter", der arbejder for mange arbejdsgivere på mange forsekellige betingelser på én gang.
Derfor har nogen af dem stået i situationer, hvor de skulle opgive indtægt fra ét forhold og timer fra et andet.

Problemet med vurderingen er, at den godt nok skal foregå individuelt, men min oplevelse fra min tid på AF var, at a-kasserne i praksis lavede deres egne standard-måder at foretage disse vurderinger på, så de derme netop IKKE blev individuelle. Herunder har jeg adskillige gange oplevet et krav om, at arbejdet SKAL foregå uden for normal arbejdstid.

Er der en klagemulighed over a-kassens vurdering, eller er afgørelsen endelig?

Venlig hilsen

Hans

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46501
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 25. Feb 11
Indlæg ialt: 70
Fra  Ase Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Alle a-kassernes afgørelser kan påklages Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).
CKAs afgørelser kan igen indankes til den sidste instans i Ankestyrelsen.
Det er disse to instansers praksis, som a-kasserne skal følge og som er med til at fortolke loven. 

Og hej Cookie!
Pudsigt, at du spørger til ægtefælleudtræden netop nu. ASE har, som du vist ved, presset på for bedre regler længe. Og helt tilbage i juli 2011 blev der faktisk indført markante forbedringer. Herfra erstattede en tro- og loveerklæring de mange ekstremt bøvlede regler.

Men pludselig begyndte Arbejdsmarkedsstyrelsen at ændre praksis, sådan at ejerforholdet af virksomheden skulle lægges til grund for, om ægtefæller kunne komme på dagpenge og efterløn. Dette forhold havde aldrig tidligere haft betydning, men fik det uden videre forklaring. Og naturligvis til kæmpe frustration for os og for mange medlemmer. Pludselig er det, der blev lanceret som en forbedring blevet til en markant forringelse.

Og det er her, vi står nu. ASE har haft og er stadig i gang med en intensiv politisk dialog, som vi håber bærer frugt, så Arbejdsmarkedsstyrelsen begynder at forvalte sådan som de politikere, der lavede forbedringerne faktisk ønskede det. Det er desværre for tidligt at sige noget om udfaldet endnu, men vi vil følge op på vores hjemmeside (www.ase.dk) og i pressen. 

Se evt. et par eksempler på presseomtale her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/01/05/092645.htm
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/1/4/Esthersefterloenopiforligskreds.htm


Venlig hilsen
Øyvind

Juridisk konsulent i ASE
www.ase.dk/selvstaendig

Side 3 ud af 3 (26 indlæg)