Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har valgt at momsregistrere mig. Nogle gode råd?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 19. Jan 12
Indlæg ialt: 859
Fra  ithansen.dk Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,
Jeg har valgt at momsregistrere mit lille enmandsfirma (computer hjælp). Og tænkte på, om i have nogle gode råd til, noget jeg skal være særlig opmærksom på?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46452
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du kan få en standard, for den er jo besvaret på ca 72 forskellige måder (inden for dette kvartal Big Smile) Bare tyg den langsomt igennem, så svarer den på det meste:

Du skal momsregistrere dig hvis du forventer/risikerer at omsætte for mere end 50.000 kr på 12 løbende måneder uafhængigt af kalenderåret og altid hvis du skal importere uden fra uden for EU med videresalg for øje - i hvilket fald du også skal importregistreres

Du skal lægge moms på dine ydelser og kan trække moms fra det som er konkret firmarelateret 

(Der er lidt regler at sætte sig ind i, så som f.eks. ingen momsfradrag for benzin eller parkering ved hvidpladebiler, begrænset momsfradrag ved repræsentation og hotel, opdeling af moms på aktiver der købes og anvendes både i selskabet og privat) 

Du skal indberette moms hvert kvartal også selv om det er 0

Du skal føre regnskab i henhold til årsregnskabsloven og det skal opbevares sammen med bilag i nummer orden i 5 år. Regnskabet skal ikke indsendes, men bruges til din selvangivelse og kunne fremlægges med bilag, på opfordring af skat/moms.

(Også i regnskabet kan der være udgifter der ikke fuldt tæller som udgift skattemæssigt, så som gaver og repræsentation o.a.)

På basis af regnskabet skal du udfylde dit forskudsskema på skat.dk for at få betalt skat under året (pligt – men du kan rette flere gange under året efterhånden som du har bedre overblik over overskuddet)

Du skal efter årsafslutning og senest ult. juni, på basis af dit regnskab, udfylde udvidet selvangivelse fra punkt 111 og frem og her skatter du af overskud = indtægter minus udgifter - begge dele uden moms

Hvis du føler dig helt blank i det, så bør du enten tage kurser - herunder skats startmøder som de kan orientere dig om for dit område - læse op på det, eller skaffe en bogholder der klarer alt det for dig, f.eks. via ”Amino freelancer”. Det er ikke voldsomt dyrt, og du skal så bare sende alle bilag f.eks. hver måned. Jeg ved det kan lyde skræmmende, men mange klarer det fint selv, og andre har det bedre med at få hjælp fra starten, da det er mere besværligt at rette op på fejl, end at få det korrekt fra start. 

Du bør undersøge om du i din a-kasse skal overflyttes til at stå som selvstændig, og hvordan du er beskyttet ved arbejdsløshed, hvis du stadigt har dit selskab/CVR - evt. tale med A-kasser for selvstændige så som ASE eller DANA eller andre, for at høre om de mere fleksibelt beskytter dig.

Som lille ekstra tilføjelse, fordi mange ikke helt forstår den:

Din skat har ikke med din moms at gøre, for det du har i regnskabet, er alle indtægter minus alle udgifter begge dele uden moms som således ikke har betydning for din skat - og momsen du betaler er en du får fra dine kunder og bare opbevarer for skat til de skal ha den

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Odense
Tilmeldt 19. Jan 12
Indlæg ialt: 859
Fra  ithansen.dk Skrevet kl. 23:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skriver "Du skal føre regnskab i henhold til årsregnskabsloven og det skal opbevares sammen med bilag i nummer orden i 5 år. Regnskabet skal ikke indsendes, men bruges til din selvangivelse og kunne fremlægges med bilag, på opfordring af skat/moms."

Hvis jeg nu bruger e-moms.dk Og jeg derinde har alle mine fakturaer. Skal jeg så printe disse ud og have dem i en mappe eller (hvad kalder du bilag?) ?

(Hvert år laver jeg regnskab. Hvor jeg på min pc har word dokumenter med indtægter/ udgifter osv. Som er gemt i mappe for året)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46452
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er helt OK at ha regnskab og bilag elektronisk - du behøver ikke printe noget som helst (bilag=fakturarer og de omkostninger du bogfører som udgifter) Bare sørg for en god back-up i dropbox eller cloud eller andet, så du ikke pludseligt mister det

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Odense
Tilmeldt 19. Jan 12
Indlæg ialt: 859
Fra  ithansen.dk Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Fandt dette på nettet

"Hvis du bruger mindre end 25 % af din privatbolig til erhvervsmæssige formål, nedsættes ejendomsværdiskatten med den procentdel, der svarer til den erhvervsmæssige brug. Desuden kan du eventuelt få et forholdsmæssigt fradrag for el og varme."

Nu bruger jeg vores fælles kontor, hvor vi har hver vores computer (konen og jeg). Som arbejdsstation. Hvor jeg også har opsat et ekstra arbejdsbord hvorfra jeg reparere computere.

Mit spørgsmål er nu. Kan det passe, at fordi jeg ikke har en særskilt rum til mit erhverv. Så kan jeg ikke trække nogle af udgifterne fra for El og Varme?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46452
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det kan sagtens passe. Du kan jo ikke uden et særskilt rum som kun er dit erhverv og uden en bimåler til el og varme dokumentere noget i forhold til at trække fra desværre. Har du bimåler der kun viser dit forbrug og ikke noget af din kones i samme værelse, så går den, men det er vel ikke muligt

I en personlig virksomhed skal rummet som hovedregel være indrettet så det ikke kan anvendes til noget andet end erhverv og ha egen indgang uden man skal gennem resten af boligen, for at trække husleje derudover.

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 19:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Et råd på et helt andet område: Når du får et cvr-nummer, bliver alle mulige annoncehajer opmærksomme på dig. Mit råd ville være at afvise dem ALLE og så selv henvende sig til de medier, du ønsker at markedsføre dig i. Alternativt bed dem om at sende noget til dig - helst et gammeldags brev. Det plejer at sortere de værste fra Smile

Held og lykke med det hele.

Fra Odense
Tilmeldt 19. Jan 12
Indlæg ialt: 859
Fra  ithansen.dk Skrevet kl. 23:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Under registrering satte jeg den til, jeg ville være anonym, for at slippe for de væreste af dennes slags.

Tilmeldt 26. Nov 12
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim.

 Åh jeg kender det godt, moms ikke moms. Men det er sådanset slet ikke det det drejer sig om.

Jeg har selv en lille enmands-virksomhed, inden for alternative-administrative-IT-opgaver, og

valgte også at moms registrerer mig, ad 2 omgange, og selv om jeg er kommet på førtidspension

ville der stadig være fordele ved at være moms registret udover at måtte tjene mere end de fermøse

kr. 50.000,- før SKAT. - B2B, (eller at kunne trække momsen fra) på de vare man køber, så man, hvis

sælger ikke selv gør det kan få kredit for de 25% på ALLE moms pligtige vare man køber i firmaet

refunderet, så man en gang om året får indgivne beløbet udbetalt af SKAT.

 Men jeg har nu valgt igen, at afmelde min indkomst til MOMS kontoret da jeg vedsiden af en pension

maks må tjene kr. 63.500,- før SKAT og kan tjene forskellen med skånejob cirka 8-10 timer om ugen.

Tam

Ps. CVR R osse SUPER nISSSSS

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46452
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Kim det er ikke tjene mere end 50000 kr før skat der er grænsen men omsætning der ikke i 12 sammenhængede mdr

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)