En Asperger har et spørgsmål angående foredragsvirksomhed.

Jeg synes det lyder bedre at kalde det "diagnotiseret med aspergers", og istedet udnytte det positive der er i at have aspergers. 

________________________________________________________________________________________________________________________

Først og fremmest, så skal du finde ud af hvem din målgruppe er. Jeg tror ikke den almene skole vil have interesse I at få besøg af en der har asperger for at han skal fortælle om hvad det er. Jeg tror hellere at du skal rette henvendelse til de uddannelsesteder der har specialiseret sig i at have folk med aspergers gående.

Der er en skole i Kokkedal med en afdeling kun med børn der har aspergers, og sågar en tilknyttet klub der tager udenlands flere gange om året. Har du en gymnasiel uddannelse, så kunne du tage derud og fortæller hvordan du klarede gymnasiet med aspergers, og hvilket positive sider det medføre; Lettere ved at stå ved ting, som for eksempel at "nu løber jeg 5 gange om ugen" og hvilke negative sider det har.

Først nu ser jeg du er 30 år. For 10 år siden røg folk med aspergers på førtidspension(Du kunne også rette foredraget ind på hvordan det var for dig, og hvilke muligheder de har?), der er i fuldstændig kontrast med nyere tid, hvor der er opbygget et fuldstændigt uddannelsessystem der kan støtte dem, og størstedelen der er egnet til gymnasiet kan gå på en special afdeling på Høje Taastrup Gymnasium(Eller nogle af de andre specielle afdelinger", hvor de alle gennemfører med højere karakterer end gennemsnittet.(Er du klar over dette?)

Igen vil jeg lige præciserer. Det super ÆRGELIGT at du omtaler aspergers som noget negativt. De fleste børn og unge i nyere tid med denne diagnose vil gerne have en normal tilværelse, og de fleste lære at "leve med diagnosen" og implenterer den bedste muligt i deres hverdag.

Jeg kender flere velfungerende unge, der klare sig flot i uddannelsessystemet, der er diagnotiseret med aspergers.

Hej.

Det er skønt at du vil ud og holde foredrag om Aspergers. Der er masser af steder som ville kunne få gavn af dine foredrag. folkeskoler, der har elever med Aspergers blandt de andre elever, og hvor børn og lærere har brug for at høre lidt mere, fra en udefra, socialrådgivere, pædagoger uddannelsesinstitutioner osv.

Om du kan leve af det er nok mere tvivlsom. Jeg kender foredragsholdere som tager mellem 20.-25.000 kroner for foredrag, og selv de laver andre ting ved siden af :) Men det vil da væe en god ekstra indtægt ved siden af et arbejde hel eller deltids.

Først og fremmest skal du have struktur på dit foredrag. Din historie skal have et dramaturgisk interessant forløb, så dem der skal høre det føler sig rørt og du kommer ud over kanten til dem. Der findes forskellige måder at gøre dette på, men jeg anbefaler at du finder en der kan hjælpe dig med at strukturere den kreative del. Når du har din historie struktureret skal du ikke bekymre dig om ord og manuskripter -og det er en god ting! Når man hører et foredrag, er der ikke noget så kedeligt som en der næsten står og læser op, eller lirer replikker af. Dem er desværre rigtigt manger af! Der skal du igen overveje at få noget sparring fra en der har forstand på det, så du får et godt flow. Jeg forestiller mig at du som Aspergers kan have nogle vanskeligheder med direkte kommunikation, og formidling i forhold til foredraget, er det rigtigt?

Med hensyn til økonomi så skal man jo starte et sted. Et foredrag som dit der primært har en målgruppe indenfor det offentlig, skal have en god billig pris, hvis det skal sælges. Men hvis du starter lavt og så får nogle gode referencer osv, så hjælper det altid.

Som flere har sagt kunne en supplerende hjemmeside være en god ide. Det kunne være en enkelt wordpressside, med en blog hvor du skriver lidt historier om dit liv, og de specifikke udfordringer du står overfor pga din lidelse. Hvordan takler du fx juleindkøb i et propfyldt center, er det anderledes end jeg ville, Hvad gør det ved din dag hvis der pludselig er snestorm og dine rutiner derfor er umulige at gennemføre osv.

Jeg ønsker dig held og lykke med dit projekt, og håber ovenstående giver mening ellers spørger du bare igen.

Mange hilsner

Pernille

Vil anbefale dig at læse bogen "Steve Jobs præsentations teknikker" da denne bog giver et super indblik i, hvordan man fastholder publikums opmærksomhed.

Hej Esben.

Jeg er i tvivl om hvor vidt det vil være muligt at få andet end kørepenge for et foredrag om asberger, især hvis det primært består af spørgsmål fra salen, for hvad får deltagerne så, som de ikke kan få ved at spørge de brugere de arbejder med? Jeg synes også at jeg oplever at der er mange med forskellige diagnoser som fortæller om deres liv, og gør det meget tæt på gratis, så du er på vej ind i et marked hvor det er svært at lave nogle penge (i mine øjne).

Men det du kan gøre er for at rykke dig fra dette er f.eks. at læse en masse forskning om asberger, hvilken ny viden har man fået om hvordan folk med asberger får det bedst mulige liv, hvilke styrker er der ved f.eks. at ansætte folk med asberger, hvad skal man være opmærksom på osv. Kort sagt bliv ekspert i asberger, ikke fra dit perspektiv, men igennem forskningsbasseret litteratur. Så kan du evt. krydre det med egne erfaringer for at gøre foredraget mere levende. På den måde vil du tilbyde en større værdi til dine tilhører (der vil kunne vælge imellem selv at skulle læse en masse om asberger, eller booke dit foredrag), og husk at give tilhørerne en række værktøjer de kan bruge, så de tydeligt kan se at de går klogere derfra.

En anden mulighed kunne være at lave et foredrag der hedder: Hvad I kan lærer af en mand med asberger. Og fortæl så om nogle af de styrker din sygdom giver dig, fortæl hvordan andre kan lære det samme (igen basseret på forskning og teori), om hvilke svagheder som folk kan lære af, det kan måske være nogle teknikker til undgå bestemte ubehagelige situationer som du ofte har stået i, men som folk uden diagnosen også kan stå i. Der kan også være noget omkring at vi alle er forskellige, og at det egentligt er både godt, spændende og rart at der er forskelligheden. Det kan være at være åben om sine styrker og svagheder, også selv om man ikke har en diagnose, eller hvad ved jeg. Hvis du får skruet sådan et foredrag sammen, indeholdende både lidt livsfilosofi og humor, så tror jeg du har en mulig succes.

Hej Esben

Jeg kan se, at der er kommet rigtig mange forskellige og fornuftige råd råd fra hjælpsomme Aminoer, så jeg vil egentlig bare komme med en enkel bemærkning:

Jesper Buch åbner sin selvbiografi "KICK-ASS" op med en pilgrimvandring i spanien, kaldet "Camino de Santiago". Hvorfor er dette interessant?

Jo, ser du; i følge min opfattelse kan der drages en del paralleller mellem foredrag og selvbiografier. Som der er blevet nævnt her i tråden, kan et foredrag startes med en historie fra "dengang jeg var ung...", og så ellers bare køre derudaf hel kronologisk. Men! Man kan også vende den om og gøre som Buch gør det i sin selvbiografi. Han starter som sagt med at fortælle om Caminoen, som ligesom giver en idé om hvor han er nu, som mennesker, og så EFTER afsnittet omhandlende Caminoen, laver han et flash-back til "dengang jeg var ung...", kører så historien kronologisk afsted derefter, og slutter igen til sidst med Caminoen.

Dette giver en super fed, og formentlig stadig uventet effekt hos publikum, da de måske forventer den vante tilgang til et foredrag. 

Hvis vi lige skal have en bette' analogi på banen, så forestil dig Føtex, som har en medarbejder til at stå og dele gratis smagsprøver på frikadeller fra Føtex egen slagter ud til kunderne. Kunderne vil så, forhåbentligt, få lyst til mere frikadelle derefter. 

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit projekt :-)

- Mads

Hej Esben

Jeg kan for min part sige, at du naturligvis gerne må nævne mit navn. Og har jeg haft mulighed for at gøre noget positivt for dig et sted, er jeg bare pavestolt af det!

Held og lykke og giv den gas!

esbenlykke:

Hvad er din holdning Tommy?

Ved godt, at det er ønsketænkning.

Hilsen Esben.

Hej Esben,

Hvad mener du med ønsketænkning? Det er da fuldt ud realistisk det forløb, du skitserer.

Dog tror jeg ikke, at du skal regne med, at publikumsspørgsmål kan bære foredraget igennem. En gruppe er jo samlet for, at du skal komme med det, du har på hjerte, og derfor skal du have et foredrag tilrettelagt - uanset om der kommer spørgsmål eller ej. Hvis du baserer det for meget på spørgsmål, kan du også risikere, at der sidder 1 eller 2 og stiller mange spørgsmål, fordi de har en nevø eller en tante, de gerne vil blive klogere på, og det er ikke sikkert, at alle de andre i salen er interesserede i disse enkeltsager.

Jeg kan godt forstå, hvad du mener med de 100 kroner, men du kan godt risikere, at det virker ret desperat og at du ikke er forberedt, hvis du ikke kan komme i gang uden et spørgsmål. Spørgsmålene skal nok komme, men de må ikke en nødvendighed. Du kan evt. bede dem sende dig spørgsmål inden foredraget eller lave et spørgeskema, der undersøger deres viden / fordomme om Asperger inden foredraget, og så kan du bruge det.

Og glem alt om penge i første omgang. Realistisk set, så vil du aldrig kunne få nok for sådan et foredrag til at du kan tænke det som et job. Få i stedet holdt en masse gode foredrag, og hvis du er vild med det og folk bliver inspireret, så find i stedet et mere kommercielt emne at holde foredrag om senere. Det kunne fx være et foredrag om at tackle livets udfordringer, hvilket vi alle jo har brug for inspiration til.

Så det vigtigste lige nu, som jeg ser det, er at få kontakt til en gruppe, der kan høre dig og så få prøvet det af. Dog vil jeg også lige sige, at et foredrag starter, før du ankommer. Det starter nemlig i det øjeblik, at du har kontakt til den person, der booker dig. Her skal du tale meget med personen og afklare, hvad de gerne vil have ud af det, og eller finde ud af en masse om dem, der skal høre dig.

Rigtig god fornøjelse!

Dbh

Tommy